Læs & lyt
1.1.2021
af
Søren Ipland
Hurra, det lykkedes: Vi slap ud af 2020. For at fejre det er vores faste boganmelder Søren Ipland gået på jagt efter begavede og opløftende bøger og podcasts. Her er hans fangst.
Velkommen til 2021! Sidste år var gennemgående træls, og selv om pandemien jo bliver hængende et stykke tid endnu, kunne det være vidunderligt med bare lidt flere opture i år. 🤞
Med dét for øje har vi givet en bunden opgave til vores faste boganmelder, Søren Ipland, der er direktør for medievirksomheden Føljeton. Vi har bedt ham samle en stak opløftende bøger og et par podcasts. Fælles for dem alle er, at de udpeger løsninger – også på nogle af de store problemer, som corona-krisen har skubbet i baggrunden.
Vi begynder med et skulderklap til os alle sammen: Menneskeheden er faktisk god nok.
I 1965 strandede seks unge skoledrenge på en ø i Stillehavet. Det lyder som plottet i ‘Fluernes Herre’, hvor en fiktiv gruppe drenge strander og ender med at bekrige og dræbe hinanden. Men sådan gik det ikke for virkelighedens knægte: De overlevede alle i mere end et år, og så blev de blev reddet.
I mellemtiden havde de bygget et demokratisk kollektiv på øen, som de havde indrettet med køkkenhave, drikkevand i udhulede træstammer, fitnesscenter med hjemmelavede vægte, badmintonbane, fællessang og et bål, der aldrig gik ud.
I ‘Humankind’ genfortæller Rutger Bregman menneskets historie. Vi er nemlig ikke bare selviske bæster, der uundgåeligt ender i alles krig mod alle. Historien er fuld af eksempler på det modsatte.
I de seneste år har stoicismen – den antikke filosofiske retning, som var så trendy blandt viljestærke romerske kejsere – haft lidt af en renæssance. Det gælder ikke mindst i år, hvor dens principper om selvkontrol og samfundssind har været perfekt antistof til corona-krisens ulyksaligheder. Niels Overgaard har sat sig for at opdatere den antikke visdom til en moderne verden, og han samler det i fem brugbare principper:
Det her kan gå hen og blive en manual til svære tider.
Tim Harford er en af vores favoritter, når det kommer til at formidle økonomiske principper for lægfolk og andre dødelige. Hans nye bog giver en saltvandsindsprøjtning til den snart klassiske genre, som handler om at finde hoved og hale i den konstante strøm af (misvisende) statistik, som medier og politikere kaster efter os.
Med solid faglighed og masser af sjove eksempler samler Harford et sæt af regler til at sortere spin fra substans. Hvis du ikke kan huske alle reglerne, skriver han, skal du bare huske ét grundprincip: Hold din nysgerrighed i live.
Verden er trådt ind i den antropocæne tidsalder, hvor menneskeheden har vokset sig så stor, at vores aftryk er blevet en decideret geologisk faktor. Men paradoksalt nok er vi også blevet så store, at Jorden faktisk er begyndt at tage magten tilbage. Atmosfæren svarer igen, og vi står måbende og handlingslammede tilbage.
I ‘Hvis vi vil’ prøver forfatterne, som alle er tilknyttet mediet Zetland, at give os håb og handlekraft tilbage. De peger på de store problemer, og så kobler de realistiske løsninger på dem.
Budskabet er enkelt: Klimaet kan reddes. Hvis vi vil. Kan du ikke få nok af den slags, ved vi, at mange glæder sig, til at Bill Gates udgiver ‘How to Avoid a Climate Disaster’ i februar. (Vi vender tilbage til Gates om lidt).
Den her bog rammer den protestantiske arbejdsmoral lige i mellemgulvet. Den er til os, der føler, at man altid burde løbe lidt hurtigere; os, der altid har lidt dårlig samvittighed. Det viser sig, at dovenskab – psykologisk set – ikke rigtig findes. Faktisk hænger dovenskab som personlighedstræk statistisk set ikke sammen med det ene eller andet adfærdsmønster.
Tag fx overspringshandlinger. Det er vel en form for dovenskab? Nej, siger psykologien, problemets rod stikker dybere. Overspringshandlinger opstår på grund af to ting: Angst for ikke at løse opgaven godt nok eller forvirring over det næste skridt. Og du er faktisk mere tilbøjelig til at overspringshandle, når det kommer til opgaver, som du brænder for.
Øjenåbnende. Lad os komme af med den dårlige samvittighed i 2021.
På arbejdet lærer vi at tage ordet. På sociale medier fortæller vi den friserede historie om os selv, og når vi er uenige, råber vi. Når vi er sammen, taler vi forbi hinanden. Og politikerne taler udenom. Men ingen lytter længere. Derfor er vi mindre tolerante og mere ensomme end nogensinde før, mener Kate Murphy.
Derfor har hun skrevet en underholdende bog om psykologien, sociologien og neurovidenskaben bag det at lytte. Murphy er journalist, så hun lever af at lytte, men hun allierer sig også med verdens allerbedste lyttere – bartendere, møbelsælgere, CIA-agenter, fokusgruppemoderatorer. Måske kan de sammen lære os at lytte.
Apropos vores manglende evne til at lægge mærke til ting omkring os: ‘99% Invisible’ er en af verdens mest populære podcasts, og den har specialiseret sig i at hylde alle de små detaljer i den menneskeskabte verden, som normalt tages for givet.
Tag svingdøren, som blev opfundet i slutningen af 1800-tallet. Den er genial, fordi den holder kold luft ude af bygningen. Til gengæld bliver den farlig, hvis huset brænder, og folk forsøger at løbe ud i begge sider af døren. Så sidder de nemlig fast, ligesom de gjorde i den tragiske Cocoanut Grove-brand i Boston i 1942.
Nu er podcasten blevet til en bog, der husker os på, at selv de mest usynlige løsninger kan være bygget med enorm omtanke. Mennesker er geniale, når de gør sig umage.
Det her er snyd. For denne bog er slet ikke ny. Den er faktisk 15 år gammel. Men den er værd at anbefale igen og igen.
Fremtiden ser nemlig ud til at afhænge af, at vi lærer at bygge organisationer på en ny måde. Organisationer, der ikke er indrettet til at trække så mange ressourcer ud af verden som muligt, men som behandler både samfund, omverden og medarbejdere med respekt og tillid. Og her kan man lære af Yvon Chouinard.
Han stiftede friluftsvirksomheden Patagonia i 1970’erne, fordi han som klatrer syntes, at det udstyr, der ellers var på markedet, simpelthen var for ringe. Bogen indeholder både Chouinards selvbiografi og Patagonias manual til at drive både god forretning. Og titlen kommer fra en af Chouinards bedste ideer: Når bølgerne er gode, får alle medarbejdere fri, så de kan surfe.
Du kender måske hende fra tv-serierne ‘The Office’ og ‘Parks and Recreation’, og du kender sikkert ham som, ja, en af verdens rigeste mænd. De to er en slags venner, men de er ikke enige om alt.
Jones er Hollywood-progressiv og sikker på, at verden er ved at falde fra hinanden. Gates er lidt mere konservativ, men han er også jubeloptimist. Han mener, at verdens problemer kan løses, hvis vi tænker os godt nok om – og kaster tilstrækkeligt mange milliarder efter de rigtige løsninger.
I hvert afsnit dykker de to ned i et nyt stort spørgsmål, og så tager de interessante gæster i Yuval Noah Harari-ligaen med på råd. Hvordan kommer verden til at se ud efter COVID-19? Hvorfor falder vi for løgne? Er ulighed uundgåelig?
Titlen siger det hele. Det her er en podcast, som tror på, at verdens problemer kan løses. Med den altid forrygende Malcolm Gladwell ved roret finder værterne de vildeste tænkere og lade dem forklare os, hvordan udfordringerne skal gribes an.
Hvem har ikke drømt om at spørge en astronaut, hvordan man undgår depression, når man er isoleret? Eller en nobelprisvindende økonom, hvordan vi kommer af med ekstrem ulighed? Det og meget andet i den mest løsningsorienterede podcast, du finder på hele det store internet.
Ledige stillinger