Efter corona vil vi ikke undvære hjemmearbejdet

Lis Katz Krefeld er direktør for Skade Specialistcenter i Codan og kom i sin tid fra advokatbranchen, hvor hjemmearbejde dengang ikke fandtes, og hun nærmest ikke var klar over, hvad det var. Men det er man i forsikringsbranchen, og efter corona-erfaringerne sætter Codan nu kurs mod en ny fremtid, hvor alle arbejder hjemme to dage om ugen, og hvor der ikke behøver være stole til alle på én gang i domicilet, fordi der altid er nogle på hjemmearbejde.

Medarbejderne har sagt 'go' i en intern undersøgelse – også Lis, selv om hun aldrig før havde benyttet sig af fast hjemmearbejde – og lige nu tester alle Codans knap 1.100 ansatte de to dage af på alle mulige måder i et stort forsøg. Går det godt, bliver de to dage om ugen en realitet.

Codan er ikke alene. Også giganten Danske Bank med 22.000 ansatte har sat kurs mod to ugentlige hjemmearbejdsdage og en verden, hvor hver eneste møde i koncernen kan tilgås digitalt og med færre soloarbejdspladser inde i domicilerne.

Rum til refleksion giver nærvær

Da coronaen ramte, blev Lis Katz Krefeld og alle de andre 1.100 sendt hjem at arbejde pr. omgående, og det gik over al forventning. Corona-tiden var en helt særlig og intens tid, men Lis opdagede noget:

Hjemmearbejde kunne give hendes arbejdsliv en ny dimension, også post-corona. Også selv om hun bor tæt på Codan og ingen børn skal hente og bringe.

"Jeg opdagede noget lidt subtilt og uventet. Der var lige så mange møder som før, bare på video og telefon. Men mellem møderne fik jeg foræret 'lidt stilhed', som der ikke er inde på lokationen. Selv om det måske kun var fem-ti minutter, gav det et rum til refleksion, som giver et positivt bidrag til udførelsen af mit job."

Det kan hun se nu, hvor de er tilbage fra coronaen og tester med de to hjemmearbejdsdage om ugen.

"Det kommer mig til gode næste dag inde på jobbet. For mig giver hjemmearbejde mere nærvær, ikke mindre. Mere tanke på mine medarbejdere og kolleger, ikke mindre."

Det er noget, vi bør tænke over samfundsmæssigt, mener hun. Om vi egentlig har skåret det rigtigt til, når vi skal være fysisk på arbejdspladsen fem dage om ugen.

"Efter erfaringerne fra coronaen fremstår det næsten som et gammeldags set-up. Men der skulle altså en pandemi til, før jeg forstod fordelene ved hjemmearbejde."

Skal ikke længere være eksklusivt

Det var ikke kun Lis Katz Krefeld, der opdagede noget under coronaen. Det gjorde hele samfundet.

I DI besvarer seniorchefkonsulent Danielle Bjerre Lyndgaard stribevis af spørgsmål fra virksomheder om, hvordan man gør hjemmearbejde til en fast del af hverdagen, også når coronaen er klinget af.

"Rigtig mange ledere og HR-professionelle vil lære af de gode erfaringer, de har høstet under coronaen. De vil meget gerne holde fast i den læring også i fremtiden," siger hun.

DI-medlemmerne spørger, hvad det kræver ledelsesmæssigt. Og de vil vide mere om arbejdsmiljø og personalejura, videndeling og fællesskab, motivation og produktivitet, fortæller hun.

I en rundspørge i den kommunale verden svarer 91 % af kommunaldirektørerne, at ja, hjemmearbejde er helt generelt noget, de har tænkt sig at skrue op for efter corona-læringen. Ingen skal tvinges til hjemmearbejde, som en kommunal topchef siger, men det bør ikke længere opfattes som noget eksklusivt, som den enkelte får som en særlig ret.

Uden hjemmearbejde må Julie sige op

For jurist og fuldmægtig Julie Touati er hjemmearbejde en livsnødvendighed, fordi hendes arbejdsplads, Udlændingestyrelsen, netop er udflyttet fra København til Næstved. Uden mulighed for hjemmearbejde ville Julie Touati – med bopæl på Amager og en søn på to – have været nødt til at finde et nyt job.

De første måneder i dette efterår kan hun arbejde hjemme to dage om ugen. Men det er kun, så længe DSB kører med togbusser mellem Ringsted og Næstved på grund af skinnearbejde. Til november, når toget igen kører hele vejen, lyder husaftalen på ret til én hjemmearbejdsdag om ugen – plus den elastik og fleksibilitet i de aftaler, man kan lave med sin kontorchef.

I Udlændingestyrelsen har de i god tid – lang tid før coronaen – øvet sig grundigt i hjemmearbejde. Julie Touati var med i et forsøg, hvor 180 af de 450 medarbejdere prøvede to faste hjemmearbejdsdage af i fire måneder.

"Jeg fandt ud af dengang, hvordan det giver en ny work-life-balance, når man bare slukker pc'en, så er man hjemme med de ekstra timer til sit familieliv, som transport og alt muligt ellers stjæler."

Men der var også en kæmpe tilvænning dengang. Hun skulle især lære, at det er i orden at tage en pause og en kop kaffe, ligesom man gør på kontoret. Hun skulle lære, at man godt kan tage den snak på telefonen, som man ville have ved kaffemaskinen.

"Det var en personlig læringsproces for mig, men også noget, vi alle sammen skulle lære."

Kan ledere tåle at føle sig undværlige?

Men hvad siger forskningen? Bliver mere hjemmearbejde vitterligt dansk new normal nu?

Lektor Steen E. Navrbjerg fra FAOS på KU står med de første danske forskningsresultater om forårets corona-hjemmearbejde.

Konklusion: Lederne var imponerede over medarbejdernes arbejdsindsats, omstillingen til virtuelle møder skete med rekordfart, og møderne blev tilmed mere effektive. Sygefraværet faldt. Mange både medarbejdere og ledere siger, at arbejdsglæden var stor, fordi de fik fred til at koncentrere sig, sparede transporttid, bestemte mere selv og var mere kreative. Alt dette på trods af hjemmeskolingen.

Men svaret på fremtiden er ikke helt enkelt, siger Steen E. Navrbjerg.

"Det kommer meget an på, om den enkelte leder eller HR-afdeling oplever det som produktivt – også for dem selv – at have medarbejderne hjemme. Noget, der taler imod, er, at vi hørte, at nogle mellemledere har følt sig undværlige under coronaen, fordi folk faktisk har formået at lede sig selv og producere. Det har været en stejl læringskurve for mange ledere at erkende det, så hvordan den erfaring nu bearbejdes, kan betyde meget."

Men nu har man en enestående mulighed for at gentænke, hvordan vi organiserer arbejdet.

"Det kan være, at vi får meget større frihed fra detailledelse. Men det kan også være, at arbejdslivet i stadig mindre grad er adskilt fra vores fritid – sådan som vi oplevede det under corona-krisen."

Arbejdsdagen blev længere

I Harvard Business Review har amerikanske forskere afrapporteret om 600 kontorfolk under hjemsendelserne. Resultaterne ligner de danske: De 600 tilpassede sig hjemmearbejde hurtigere, end lederne havde troet. De følte sig mere produktive, fordi de blev mindre afbrudt – trods hjemmeskole.

Men amerikanerne fandt også ud af, at det blev sværere for dem at slukke for arbejdet. Medarbejderne skønnede selv, at deres arbejdsdag blev 10-20 % længere under coronaen. Det har nogle danske ledere også blik for. En af kommunaldirektørerne i undersøgelsen fra før siger, at han er mere bekymret for dem, som ikke kan finde grænsen, end for dem, der ikke laver nok derhjemme. Og balancen: Det handler ikke mindst om god ledelse.

Lis Katz Krefeld opdagede også dét med at glemme sig selv helt i arbejdet i corona-dagene. At hov, nu var klokken lige pludselig 18, frokosten havde hun slugt foran pc'en, og nu skulle hun altså se at få lukket ned og komme ud at gå dagens lange tur.

"Det er jo noget med éns egen identitet i jobbet. Jeg har altid arbejdet meget. Jeg har aldrig hevet stikket hårdt ud mellem arbejde og fritid. Men lige dér under coronaen var det sværere at få lukket ned. Nok fordi arbejdsdagen fandt sted i de hjemlige rammer, som jeg forbinder med fritid."

Men det gør hende ikke så meget, hvis arbejds- og fritidsliv flyder mere sammen, som Steen E. Navrbjerg siger, at det kommer til at gøre, hvis vi begynder at arbejde mere hjemme.

"For er det ikke egentlig en illusion, at vi skarpt kan adskille arbejde og privatliv, som Morten Albæk tager op i sin bog 'Ét liv. Én tid. Ét menneske'? Du kan ikke have store sorger i dit privatliv, uden at det påvirker dit arbejdsliv. Og omvendt."

Farvel til strygebrættet

Men der er flere dilemmaer. Nogle kommer til at rykke sammen på færre kontorkvadratmeter inde på jobbet.

Og så er der arbejdsmiljøet. Arbejder man hjemme én dag om ugen eller mere, træder arbejdsmiljøreglerne i kraft. 'Så er det farvel til strygebrættet som hæve-sænke-bord og goddag til regulerings-Danmark', som Berlingskes erhvervsredaktør tørt skrev, og Codans direktør gik i medierne og sagde, at loven ikke var tidsvarende.

Så nu går debatten, om reglerne skal skrottes som 'noget, der lugter af 70'ernes industrisamfund'. Det kaldte ingeniørernes fagforening det faktisk, og de ansatte i finanssektoren var enige. Eller om det tværtimod er nu, vi skal sikre arbejdsmiljøet hjemme.

I den forbindelse har Djøf opfordret til dialog ude på arbejdspladserne, så der bliver lavet lokale løsninger, der kan give "fleksibilitet, som både medarbejder og arbejdsgiver kan få gavn af," som næstformand Sara Vergo har sagt til Djøfbladet.

Ud over det fysiske arbejdsmiljø sker der også noget med de sociale relationer, når man arbejder derhjemme. De amerikanske forskere fandt ud af, at under corona-hjemmearbejdet lukkede medarbejderne sig omkring deres eget team.

Nej, jeg føler mig ikke snydt

Ude fra lejligheden ved Ørestad Station på Amager begynder Julie Touati i disse dage pendlingen til Næstved. Mens alle andre taler om fremtidens arbejdsmarked med to hjemmearbejdsdage om ugen, har hun kun nagelfast ret til én om ugen.

Føler hun sig ikke snydt, hvis alle mulige, der bare kan cykle på arbejde, får lov til arbejde mere hjemme end hende?

"Nej. Jeg er bare utrolig glad for, at vi fik en husaftale om det her i Udlændingestyrelsen. Men hvis hele denne debat fører til, at vi hos os får lov til at arbejde endnu mere hjemme, så vil jeg kun være endnu mere glad. Men aldrig 100 % hjemmearbejde. Eller 80 %. Så koster det for meget på det sociale."