Corona

Sendt hjem igen: "Jeg synes, det er nedtur at sidde ensom her bag min skærm"

23.9.2020

af

Illustration: Marina Borodacheva/Shutterstock

Illustration: Marina Borodacheva/Shutterstock

Louise Johnsen er rigtig træt af at være hjemsendt – igen. Hun føler sig ensom, arbejder for meget og får ikke rørt sig. Har du det ligesom Louise? Det er i hvert fald en helt naturlig reaktion, siger erhvervspsykolog.

Ligesom Louise Johnsen havde du måske lige genvundet motivationen efter at være tilbage på kontoret. Du kunne igen sludre spontant med kollegerne, og du fik klaret hovedet på cykelturen til og fra arbejdet. Nu sidder du hjemme bag skærmen igen – uden nogen idé om, hvor lang tid det kommer til at vare denne gang.

Her i anden omgang var der ikke gået en uge, før det hang Louise Johnsen ud af halsen.

”Jeg har det rigtig dårligt med at blive sendt hjem igen. Det endte jeg også med at have første gang – men kun til sidst. Men nu vender det hele tilbage. Jeg synes, det er nedtur at sidde ensom her bag min skærm.”

Louise Johnsen er specialkonsulent på en offentlig arbejdsplads. Hun har ikke lyst til at sige hvor. At hun har det dårligt med at arbejde hjemme igen, har nemlig ikke noget at gøre med arbejdspladsens håndtering af situationen.

Sidste gang var det helt også anderledes – i hvert fald i starten.

”Det var bare helt crazy med hjemmeundervisning. Men jeg havde mere at trække på psykisk, for jeg kom lige fra arbejdet, og så var det også lidt mere anerkendt, hvis man ikke fik arbejdet så meget. Men sådan er det jo ikke denne gang, hvor børnene ikke er hjemsendt.” 

Psykologisk set er det ikke rart, når vi ikke kender deadline på, hvornår det her slutter. Vi nåede at tro på, at vi måske var i mål, og nu tør vi slet ikke tro på noget

Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog

Stress og ingen pauser

Louise Johnsen befinder sig allerede i en ond cirkel, som hun siger.

”Dels føler jeg mig ensom af at sidde her alene. Dels kommer jeg til at arbejde for meget, fordi jeg hører fra mine kolleger, at det tilsyneladende fungerer fint for dem at arbejde hjemme, og at de får lavet så meget mere, når de er hjemme. Dels får jeg ikke de naturlige pauser, fordi mine pauser herhjemme ikke virker legitime, i forhold til når jeg er på arbejdet.”

Hun kunne selvfølgelig godt gå en tur, som hun siger, men det får hun ikke gjort.

”Min familie kommer hjem klokken 14.30, og det er ikke nemt at sidde i køkkenet og arbejde videre, efter at de er kommet hjem, så derfor kæmper jeg for at blive tidligt færdig. Men så ender det med, at jeg er så udmattet om eftermiddagen, at jeg ikke orker at motionere,” siger Louise Johnsen.

Hvad gør du for at forsøge at komme af med din frustration over at arbejde hjemme igen?

”Jeg har talt med mine chefer. Og nu prøver jeg at være bevidst om at holde pauser og komme udenfor og dyrke motion. Men hvis det ikke fungerer, er aftalen, at jeg må være en af de få, der tager ind på arbejdet.”

Er der andet, der kunne lette frustrationen?

”Jeg tror, der er to ting, der ville hjælpe mig. Dels at der kommer noget mere fokus på det i medierne, så det bliver lidt mere anerkendt at have det ligesom mig. Dels at der i den forbindelse bliver sat ord på, at det måske er okay at levere 70 %, fordi vi jo heller ikke leverer 100 %, når vi er på arbejdet.”

’Nu er det bare ikke sjovt længere’

Pernille Rasmussen, erhvervspsykolog og stressekspert hos Grow People, siger, at det er helt naturligt, at Louise Johnsen har det, som hun har det – og at hun ikke er alene.

”Der er altid variationer, men det, jeg hører og ser, er, at flertallet ikke synes, det er sjovt at blive sendt hjem igen.”

Første gang var det noget andet, siger hun.

”Der var der en slags pionér-ånd over det. Det var også lidt spændende. Vi vovede os ud i noget nyt, vi eksperimenterede, og vi klarede det: Corona-tallene faldt, og vi kom på arbejde igen og nåede at få smagt på noget normalitet. Så blev vi slået tilbage til start. Nu er det bare ikke sjovt længere,” siger Pernille Rasmussen.

Det er der flere årsager til, siger hun.

”Der er ingen børn hjemme denne gang, så det kan være ensomt for flere, end det var første gang. Og vi er blevet trætte af at sidde og glo ind i en skærm. I foråret var det nyt for mange med virtuelle møder – nu er det mange gange bare irriterende, fordi vi har gjort det så meget, og fordi vi savner det fysiske samvær. Psykologisk set er det ikke rart, når vi ikke kender deadline på, hvornår det her slutter. Vi nåede at tro på, at vi måske var i mål, og nu tør vi slet ikke tro på noget.”

Men vi skal tro, lyder et godt råd fra Pernille Rasmussen.

”Husk på, at uanset hvad er det kun er periode – og forhåbentlig kun en kortvarig periode denne gang. Og forsøg også at trække på de gode erfaringer, du har fra sidste gang: Hvad var godt ved at arbejde hjemme? Hvad fungerede for dig? Og hvordan kan du indrette dig bedst, så du får en rar arbejdsplads?” 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Jesper
3 år siden
Det eneste, der stresser mig ved at arbejde hjemme, er tanken om, at det kun er midlertidigt. Jeg har aldrig været så glad for mig arbejde, så effektiv og haft så god work-life balance, som jeg har nu. Jeg synes, at vi hører for meget fra dem, der beklager sig over denne nye måde at arbejde på og for lidt fra os, der ønsker at denne måde at arbejde på bliver ved for altid.
Britt
3 år siden
Fint nok at hun ikke trives hjemme, men at hun er ensom har jeg svært ved at følge, er det vores kollegers ansvar at opfylde vores sociale behov? Jeg mener ikke det er mine kollegers ansvar at opfylde mit sociale behov eller omvendt