Hvorfor bringer Djøfbladet annoncer for arbejde uden løn?

Forleden zappede jeg forbi Djøfbladets jobannoncer. Et enkelt firma faldt i øjnene: Kamstrup, der laver måleinstrumenter og energiløsninger. Seks-syv annoncer for praktikantjob hos Kamstrup var der i august i Djøfbladet. Kamstrup er en stor global virksomhed, og den danske afdeling havde såmænd et overskud på 205 mio. kr. sidste år.

Alligevel er man ikke for fin til at tilbyde ulønnet praktikarbejde til unge studerende. Og tag ikke fejl, det er ikke en vennetjeneste eller et par dages kig ind i værkstedet, som Kamstrup tilbyder de unge. Der skal arbejdes og hænges i. Som det fx lyder i en praktikant-annonce i firmaets HR-team. Praktikanten kan blive en del af ”ungt og dynamisk HR-team, hvor sparring, fællesskab samt en ambitiøs og professionel indstilling til arbejdsopgaver er afgørende i en travl hverdag. Som praktikant i HR-teamet vil du komme til at arbejde på lige fod med dine kolleager og have ansvaret for dine egne arbejdsopgaver. Vi garanterer derfor et udfordrende praktikforløb med et højt arbejdstempo og en stejl læringskurve”.

Det er altså vigtige og rigtige arbejdsopgaver, som praktikanten skal løse. Til gengæld får man …. ingenting. I hvert fald får man ikke løn for arbejdet. Det eneste, den store virksomhed med millionoverskuddet tilbyder praktikanterne er, at ”Der vil evt. blive givet en erkendtlighed, som påskønnelse for indsatsen, såfremt dit studie tillader det.”

En ”erkendtlighed”! For at løse arbejdsopgaver på lige fod med kolleger i en travl hverdag.

Fremgangsmåden er såmænd lovlig nok. Mit ærinde er mere fagpolitisk. Er det virkelig en god idé, at vi vænner unge håbefulde mennesker til, at gratis arbejde er indgangen til 2020’ernes arbejdsmarked?

Det kan være forståeligt, at unge studerende bliver fristet og lokket til at arbejde gratis for at få foden indenfor på en spændende arbejdsplads.

Men er det virkelig Djøf og Djøfbladets opgave at sætte strøm til guldrandede firmaers grådige jagt på gratis arbejdskraft? I stedet burde Djøf sige højt og klart, at gratis arbejde ikke skal være billetten til et godt job. På den måde kan vi måske hjælpe de unge til at rette ryggen og sige fra over for idéen om, at de skal lægge en masse gratis arbejdskraft for at få foden indenfor.

Et første skridt kan være at stille krav om, at jobannoncer i et fagblad handler om arbejde, som man får løn for. Uanset om man er studerende eller ej.

Med venlig hilsen

Dennis Schnell-Lauritzen, advokat i Fagbevægelsens Hovedorganisation

Kære Dennis Schnell-Lauritzen

Tak for dit indlæg.

Da jeg var studerende, var det attraktivt at få en fed praktikstilling. På en ambassade. I Folketinget. Eller i en stor privat virksomhed. For her kunne éns teoribøger møde den uskolede virkelighed. Men jeg talte også med mine medstuderende om, at det var lige lovlig flot, at man nogle steder skulle arbejde gratis. Der var meget uens vilkår på de forskellige praktisksteder.

Derfor er jeg også glad for, at Folketinget i 2017 skabte klarhed over reglerne og de økonomiske vilkår for universitetsstuderende i praktik. Når et praktikindhold – et projektorienteret forløb – indgår som en del af uddannelsen, altså giver merit, kan de studerende fortsat få SU. Og de må derfor ikke samtidig få løn for praktikken. Det strider mod SU-lovens forbud mod dobbeltforsørgelse.

Som studerende kan det være svært at leve af SU alene. Folketinget vedtog derfor også, at praktikstederne kan give de studerende en ”erkendtlighed” på op til 3.000 kr. om måneden. I Djøf havde vi gerne set, at erkendtligheden matcher det noget højere fribeløb, man i et almindeligt studiejob må tjene ved siden af studierne. Men det var der ikke politisk vilje til.

Kamstrup og andre virksomheder, der åbner dørene for praktikanter, gør derfor ikke noget forkert, når de tilbyder meritgivende praktikophold på de vilkår, Folketinget har vedtaget. Følger der ikke merit med i praktikken, er der tale om et almindeligt studenterjob, som naturligvis skal aflønnes.

I Djøf er vi meget optaget af at de studerende får det bedst mulige afsæt til arbejdslivet. Alle undersøgelser peger entydigt i retning af, at praktisk erfaring fra en arbejdsplads i form af studiejob eller praktikophold letter overgangen mellem studierne og job. Det kommer både de studerende og virksomhederne til gode.

Jeg vil gerne slå fast, at Djøf fortsat arbejder for bedre vilkår for praktikanter. Omvendt vil vi heller ikke stå i vejen for at forbinde studerende og praktiksteder, indtil vi får ændret de tossede regler. Så i teorien er vi enige om, hvad der foregår i praksis.

Med venlig hilsen

Sigge Winther Nielsen, vicedirektør i Djøf