Djøfbladet undersøger

Bliver rådighedsforpligtelsen brugt meget mere nogle steder end andre?

29-09-2020
5 min.
Er det korrekt, at nogle offentlige arbejdspladser bruger medarbejdernes såkaldte rådighedsforpligtelse mere end andre, vil en Djøfbladet-læser gerne vide. Det kan Djøf bekræfte. Foto: Nahlik/Shutterstock

Der er stor forskel på, hvor meget djøferne i det offentlige skal arbejde ud over den almindelige arbejdstid, selv med den samme rådighedsforpligtelse. Er det en indbygget uretfærdighed – eller bare vilkårene, når der er forskel på arbejdspladser? Vi undersøger et delikat spørgsmål om rådighedsforpligtelsen.

Djøfbladet har opfordret læserne til at stille spørgsmål, og så prøver vi at finde svaret. En læser ved navn Kasper vil gerne have, at vi undersøger den såkaldte rådighedsforpligtelse.

"Jeg er som ansat i centraladministrationen underlagt rådighedsforpligtelsen. Men jeg hører ofte rygter om, at andre offentligt ansatte med rådighedstillæg ikke bliver pålagt rådighed eller ikke bliver det særligt ofte. Men er disse rygter rigtige? Kan I undersøge, om det er rigtigt, og om der er nogle steder, hvor rådighedsforpligtelsen bliver brugt meget mere end andre steder?"

For privatansatte djøfere lyder det her sikkert meget indforstået, men for offentligt ansatte djøfere er det ikke spor indforstået. Her kender de fleste rådighedsforpligtelsen, og mange har sikkert diskuteret, hvad den præcis dækker over på deres arbejdsplads med kolleger, på klubmøder – og med chefen. Du kan læse mere om forpligtelsen i boksen lidt længere nede på siden.

Lister Djøf rundt om den varme grød?

Kasper mangler klarhed, forklarer han til Djøfbladet. Også selv om Djøf har en vejledning på nettet.

"Jeg fornemmer, at det er et gråzoneområde, hvor både arbejdsgivere og Djøf lister rundt om den varme grød. Jeg kan sagtens forstå, at en arbejdsgiver i nogle kritiske situationer er nødt til at benytte rådighedsforpligtelsen, men jeg forstår ikke, at der tilsyneladende kan være stor forskel på, hvordan de forskellige myndigheder fortolker ordningen. Jeg føler, at Djøf er bange for at diskutere rådighedsforpligtelsen – og de forhandlinger, som det kunne medføre," siger han.

Kasper vil først og fremmest gerne have nogle svar fra Djøf.

"Jeg føler ikke, at Djøf har givet et klart svar på, hvad Djøfs præcise holdning er til rådighedsforpligtelsen."

Djøf: Ja, der er forskel

Vi spørger forhandlingschef i Djøf, Mads Carstensen.

Er det rigtigt, at man nogle steder ikke bliver pålagt rådighed eller ikke bliver det særligt ofte, og at der omvendt er arbejdspladser, hvor rådighedsforpligtelsen bliver brugt meget mere end andre steder?

"Ja, det er rigtigt, at der er forskelle på, hvorledes rådighedsforpligtelsen udnyttes. Det ligger i ordningens natur, at det kan variere. For det er jo netop ikke en fast forøgelse af arbejdstiden. Der kan være forskelle på arbejdspladser, men også på afdelinger eller funktioner på samme arbejdsplads og fra én periode til en anden."

Så selv om der ikke er ens vilkår for alle, vil I ikke gøre noget ved det?

"Det er et ens vilkår for alle, at man har en rådighedsforpligtelse. At der er forskelle på, hvordan det håndteres på de enkelte arbejdspladser, er helt naturligt. Ligesom der på nogle arbejdspladser er fleksordninger, og ligesom arbejdspladser har forskellig lønpolitik. For blot at nævne et par eksempler på lokale forskelle."

Djøf: Udnyttelsen er blevet højere

Har I en oversigt over, hvordan rådighedsforpligtelsen bliver brugt på de forskellige arbejdspladser?

"Nej, Djøf følger ikke, hvordan rådighedsforpligtelsen bliver anvendt for de enkelte djøfere eller arbejdspladser. Det ville være svært at gøre præcist op kvartal efter kvartal. Men vi følger udviklingen mere overordnet via vores kontakter med tillidsrepræsentanterne."

Hvordan har udviklingen været?

"Besparelser og krav om effektiviseringer har nok generelt over årene betydet, at udnyttelsen af rådighedsforpligtelsen er blevet højere. Det er vores indtryk. Men vi er hele tiden opmærksomme på, at rammerne for rådighedsforpligtelsen ikke overskrides."

Tager fat i ledelsen

Hvor tit får I henvendelser om, at arbejdsgiveren bruger rådighedsforpligtelsen til en udvidelse af arbejdstiden?

"Vi får af og til henvendelser om rådighedsforpligtelsen – mest fra tillidsrepræsentanter. Vi har ikke en statistik over hvor mange, men mit bud er omkring en håndfuld sager om året, hvor vi går ind med en mere indgående behandling."

Hvad gør I ved sådan en henvendelse?

"Vi starter med at undersøge sagen: Hvad er egentlig meldt ud fra ledelsen? Hvordan? Hvilken periode gælder det for? Derefter finder vi så sammen med tillidsrepræsentanten ud af, om der skal reageres og hvordan. Måske er det tillidsrepræsentanten, der drøfter det med ledelsen; måske er det Djøf, der tager fat i ledelsen."

Nej, det er ikke hemmeligt

Efter Djøfbladets fornemmelse er dét her med udnyttelsen af rådighedsforpligtelsen et lidt delikat emne ude på de enkelte arbejdspladser. Det er noget, mange tillidsrepræsentanter mener, man skal omgås med forsigtighed i det offentlige rum – for ikke at give arbejdsgiverne gode idéer.

Er det også Djøfs strategi?

"Nej, der er ikke noget hemmeligt eller farligt ved rådighedsforpligtelsen. Det er jo en del af vores overenskomst."

Burde man ikke komme af med den, når nu der er denne indbyggede mulige forskelsbehandling fra arbejdsplads til arbejdsplads?

"Så skal vi tænke os meget godt om, for rådighedstillægget er bundet op på rådighedsforpligtelsen. Hvis rådighedsforpligtelsen forsvandt, ville det alt andet lige betyde en lønnedgang for hele fuldmægtiggruppen, uanset hvordan man vender og drejer det."

Men Djøf er altid åben for drøftelser med arbejdsgiverne om at få forbedret ordningen, understreger Mads Carstensen.

Kasper: Forventeligt svar

Vi har vist Djøfs svar til Kasper.

"Jeg tror, at svaret fra Djøf var det, jeg forventede: At det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, og at det jo er individuelt som med så meget andet – løn, fleks mv. Jeg anerkender, at Djøf gør, hvad de kan for at begrænse en egentlig udnyttelse af rådighedsforpligtelsen, og at tillægget jo er en del af lønnen. Men jeg synes stadig, det er en forældet løsning på at få lidt ekstra i lønposen. Det skaber en unødvendig gråzone omkring overenskomsten, som man burde se at få rettet op på."



Kasper har ønsket at være anonym, men Djøfbladet er bekendt med hans fulde navn og ansættelsessted. 

3 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Nikolaj

06.10.2020 kl. 21.35

Jeg er i mine 10 år i staten aldrig, nogensinde, blevet pålagt at levere til rådighedsforpligtelsen i den tid, jeg var fuldmægtig. - Og jeg har heller ikke hørt om, at nogen anden i min styrelse er blevet det. Det ville være ganske fremmet, hvis det skete.

Det sagt, er det også mit klare indtryk, at der i vores departement gælder andre regler, herunder at rådighedsforpligtelsen bruges - måske ikke beordret, men ikke desto mindre således, at der leveres til den. Til gengæld rykker man sig langt hurtigere fra fuldmægtig til special- og chefkonsulent; så det er jo et fair trade off, hvis man har tid og lyst til at spille med på den.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anita

03.10.2020 kl. 20.57

Jeg har været både regionalt og statsligt ansat i Jylland, så ikke i centraladministrationen. Jeg har indtil videre kun oplevet at rådighedsforpligtelsen er kommet i brug, hvis man skulle have merarbejde udbetalt. Da blev timerne i rådighedsforpligtelsen trukket fra de timer man havde stående på flexkontoen, inden de resterende timer så blev gange med 1,5 og udbetalt. Men kan man afspadsere timerne kommer rådighedsforpligtelsen slet ikke i spil, der får man lov at afspadsere alt man har arbejdet udover 37 timer om ugen.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Morten Østergaard Christensen

02.10.2020 kl. 07.47

Som kommunal TR er det mit indtryk, at rådighedsforpligtelsen kun udnyttes i meget ringe grad ude i kommunerne. Det meste overarbejde afvikles inden for de forskellige flekstidsordninger. Det betyder, at (de fleste) kommunalt ansatte djøf-fuldmægtige automatisk får et løntillæg i form af rådighedstillægget, som andre akademikere ikke nødvendigvis får, selvom de bestrider lignende stillinger.

0 kommentarer
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.