Djøfbladet undersøger
29.9.2020
af
Eva Bøgelund
Foto: Nahlik/Shutterstock
Der er stor forskel på, hvor meget djøferne i det offentlige skal arbejde ud over den almindelige arbejdstid, selv med den samme rådighedsforpligtelse. Er det en indbygget uretfærdighed – eller bare vilkårene, når der er forskel på arbejdspladser? Vi undersøger et delikat spørgsmål om rådighedsforpligtelsen.
Djøfbladet har opfordret læserne til at stille spørgsmål, og så prøver vi at finde svaret. En læser ved navn Kasper vil gerne have, at vi undersøger den såkaldte rådighedsforpligtelse.
"Jeg er som ansat i centraladministrationen underlagt rådighedsforpligtelsen. Men jeg hører ofte rygter om, at andre offentligt ansatte med rådighedstillæg ikke bliver pålagt rådighed eller ikke bliver det særligt ofte. Men er disse rygter rigtige? Kan I undersøge, om det er rigtigt, og om der er nogle steder, hvor rådighedsforpligtelsen bliver brugt meget mere end andre steder?"
For privatansatte djøfere lyder det her sikkert meget indforstået, men for offentligt ansatte djøfere er det ikke spor indforstået. Her kender de fleste rådighedsforpligtelsen, og mange har sikkert diskuteret, hvad den præcis dækker over på deres arbejdsplads med kolleger, på klubmøder – og med chefen. Du kan læse mere om forpligtelsen i boksen lidt længere nede på siden.
Kasper mangler klarhed, forklarer han til Djøfbladet. Også selv om Djøf har en vejledning på nettet.
"Jeg fornemmer, at det er et gråzoneområde, hvor både arbejdsgivere og Djøf lister rundt om den varme grød. Jeg kan sagtens forstå, at en arbejdsgiver i nogle kritiske situationer er nødt til at benytte rådighedsforpligtelsen, men jeg forstår ikke, at der tilsyneladende kan være stor forskel på, hvordan de forskellige myndigheder fortolker ordningen. Jeg føler, at Djøf er bange for at diskutere rådighedsforpligtelsen – og de forhandlinger, som det kunne medføre," siger han.
Kasper vil først og fremmest gerne have nogle svar fra Djøf.
"Jeg føler ikke, at Djøf har givet et klart svar på, hvad Djøfs præcise holdning er til rådighedsforpligtelsen."
Vi spørger forhandlingschef i Djøf, Mads Carstensen.
Er det rigtigt, at man nogle steder ikke bliver pålagt rådighed eller ikke bliver det særligt ofte, og at der omvendt er arbejdspladser, hvor rådighedsforpligtelsen bliver brugt meget mere end andre steder?
"Ja, det er rigtigt, at der er forskelle på, hvorledes rådighedsforpligtelsen udnyttes. Det ligger i ordningens natur, at det kan variere. For det er jo netop ikke en fast forøgelse af arbejdstiden. Der kan være forskelle på arbejdspladser, men også på afdelinger eller funktioner på samme arbejdsplads og fra én periode til en anden."
Så selv om der ikke er ens vilkår for alle, vil I ikke gøre noget ved det?
"Det er et ens vilkår for alle, at man har en rådighedsforpligtelse. At der er forskelle på, hvordan det håndteres på de enkelte arbejdspladser, er helt naturligt. Ligesom der på nogle arbejdspladser er fleksordninger, og ligesom arbejdspladser har forskellig lønpolitik. For blot at nævne et par eksempler på lokale forskelle."
Har I en oversigt over, hvordan rådighedsforpligtelsen bliver brugt på de forskellige arbejdspladser?
"Nej, Djøf følger ikke, hvordan rådighedsforpligtelsen bliver anvendt for de enkelte djøfere eller arbejdspladser. Det ville være svært at gøre præcist op kvartal efter kvartal. Men vi følger udviklingen mere overordnet via vores kontakter med tillidsrepræsentanterne."
Hvordan har udviklingen været?
"Besparelser og krav om effektiviseringer har nok generelt over årene betydet, at udnyttelsen af rådighedsforpligtelsen er blevet højere. Det er vores indtryk. Men vi er hele tiden opmærksomme på, at rammerne for rådighedsforpligtelsen ikke overskrides."
Hvor tit får I henvendelser om, at arbejdsgiveren bruger rådighedsforpligtelsen til en udvidelse af arbejdstiden?
"Vi får af og til henvendelser om rådighedsforpligtelsen – mest fra tillidsrepræsentanter. Vi har ikke en statistik over hvor mange, men mit bud er omkring en håndfuld sager om året, hvor vi går ind med en mere indgående behandling."
Hvad gør I ved sådan en henvendelse?
"Vi starter med at undersøge sagen: Hvad er egentlig meldt ud fra ledelsen? Hvordan? Hvilken periode gælder det for? Derefter finder vi så sammen med tillidsrepræsentanten ud af, om der skal reageres og hvordan. Måske er det tillidsrepræsentanten, der drøfter det med ledelsen; måske er det Djøf, der tager fat i ledelsen."
Efter Djøfbladets fornemmelse er dét her med udnyttelsen af rådighedsforpligtelsen et lidt delikat emne ude på de enkelte arbejdspladser. Det er noget, mange tillidsrepræsentanter mener, man skal omgås med forsigtighed i det offentlige rum – for ikke at give arbejdsgiverne gode idéer.
Er det også Djøfs strategi?
"Nej, der er ikke noget hemmeligt eller farligt ved rådighedsforpligtelsen. Det er jo en del af vores overenskomst."
Burde man ikke komme af med den, når nu der er denne indbyggede mulige forskelsbehandling fra arbejdsplads til arbejdsplads?
"Så skal vi tænke os meget godt om, for rådighedstillægget er bundet op på rådighedsforpligtelsen. Hvis rådighedsforpligtelsen forsvandt, ville det alt andet lige betyde en lønnedgang for hele fuldmægtiggruppen, uanset hvordan man vender og drejer det."
Men Djøf er altid åben for drøftelser med arbejdsgiverne om at få forbedret ordningen, understreger Mads Carstensen.
Vi har vist Djøfs svar til Kasper.
"Jeg tror, at svaret fra Djøf var det, jeg forventede: At det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, og at det jo er individuelt som med så meget andet – løn, fleks mv. Jeg anerkender, at Djøf gør, hvad de kan for at begrænse en egentlig udnyttelse af rådighedsforpligtelsen, og at tillægget jo er en del af lønnen. Men jeg synes stadig, det er en forældet løsning på at få lidt ekstra i lønposen. Det skaber en unødvendig gråzone omkring overenskomsten, som man burde se at få rettet op på."
Kasper har ønsket at være anonym, men Djøfbladet er bekendt med hans fulde navn og ansættelsessted.
Djøfbladet vil gerne tættere på de spørgsmål, vores læsere stiller i dagligdagen.
Har du et spørgsmål om arbejdslivet eller karrieren? Er der noget, du undrer dig over?
Send dit spørgsmål til djoefbladet@djoef.dk – så ser vi, om vi kan hjælpe dig med at finde svar.
Ledige stillinger