Sådan bliver du undervist efter sommerferien

Det er den virkelighed, der møder de studerende, når de vender tilbage til landets universiteter efter sommerferien og et forår i skyggen af corona. For selv om universiteterne igen har fået lov til at åbne dørene for studerende, er de langt fra at være tilbage ved forholdene før corona.

De retningslinjer, som universiteterne skal følge for at mindske smitterisikoen, gør det fx svært at lave fysisk undervisning for mange studerende på én gang. Derfor rykker universiteterne noget af undervisningen online og øger mængden af undervisning i mindre hold for at overholde afstandskravet.

Hvad kommer alt dette til at betyde for de studerende, og hvor langt er universiteterne i deres forberedelser? Det har Djøfbladet spurgt dem om.

Nye studerende står forrest i køen

Kravet om at holde afstand gør det umuligt at gennemføre fysisk undervisning i samme omfang som tidligere. På tværs af de samfundsvidenskabelige uddannelsesinstitutioner, som Djøfbladet har været i kontakt med, er meldingen enslydende: De nye bachelor- og kandidatstuderende kommer til stå forrest i køen til at modtage undervisning med fysisk tilstedeværelse på campus.

”Vi prioriterer, at de skal have så meget fysisk kontakt som muligt med medstuderende, undervisere og forskere – og universitetet i det hele taget – så de kommer ind og bliver en del af kulturen,” forklarer Malene Gram, prodekan for uddannelsen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet.

Ifølge de kilder, Djøfbladet har talt med, er det meget vigtigt, at især de nye studerende får en positiv oplevelse af at være studerende på et universitet og et tilhørsforhold til deres uddannelsessted. Det skal bl.a. være med til at mindske frafaldet blandt de nye studerende.

”Det er vigtigt for os, at de studerende oplever, at de er studerende og er på et universitet. Det er selvfølgelig især de nye, men det gælder sådan set alle: Vi vil rigtig gerne vise dem, at de er universitetsstuderende – også selv om de i det sidste semester primært har siddet bag ved en skærm,” siger Bodil Damgaard, prodekan for uddannelse ved Institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet (RUC).

Nye undervisningsformer

Alle studerende, både nye og gamle, vil opleve en vekslen mellem undervisning med fysisk tilstedeværelse på campus og fjernundervisning i forskellige digitale formater, fx live-streaming af undervisningen eller videoer.

”Vi er jo selvfølgelig spændt på det. Vi giver ikke køb på, at de studerende skal lære det, de skal lære. Det hverken kan eller vil eller må vi. Men de kommer jo til at lære det på en anden måde,” siger Bodil Damgaard.

Præcis hvordan de enkelte universiteter vælger at planlægge undervisningen, kan variere mellem uddannelser, fag og undervisere. Fx vil de studerende kunne opleve, at halvdelen af en årgang kan være fysisk til stede i auditoriet, mens den anden halvdel må finde sig til rette ved computerskærmen. Men det er ikke nødvendigvis et problem, mener Bodil Damgaard.

”Hvis man først har været der og set hinanden i øjnene fysisk, gør det mindre, at man de følgende gange har nogle fjernundervisningsseancer,” siger hun.

I løbet af foråret har underviserne og de studerende gjort sig mange – og hurtige – erfaringer med digitalundervisning. Undervisernes feedback og de studerendes oplevelser indgår i planlægningen af undervisning i det kommende semester.

”Mange af de meget store forelæsninger kan måske køre online, og så skal vi bruge det fysiske møde på at diskutere med de studerende og sørge for, at de møder forskerne og hinanden, lærer hinanden at kende og får et godt sammenhold. Det bliver vores store udfordring her i efteråret,” vurderer Malene Gram fra Aalborg Universitet.

Universiteterne er på forskellige stadier i planlægningen af undervisningen for efteråret 2020. Nogle har allerede færdiggjort den enkelte studerendes skema og fastlagt, hvornår undervisningen vil finde sted. Andre forventer først at have skemaerne klar i næstsidste øjeblik.

”Normalt ville de fleste studerende have fået deres skema nu, men i år kan vi ikke det før ret tæt på semesterstart til september,” har Rie Snekkerup, vicedirektør på Københavns Universitet, fx forklaret til Berlingske.

”Den typiske studerende vil komme til at opleve, at man er på universitetet måske 75 % af den tid, man ellers ville være, og at der vil være nogle timer i løbet af ugen, der vil foregå på et online-format. Det er det, vi sigter efter,” fortæller Per Andersen, prodekan for uddannelsen på School of Business and Social Sciences (BSS) ved Aarhus Universitet.

Copenhagen Business School (CBS) har tidligere meddelt, at omkring 50 % af undervisningen kommer til at foregå på campus.

Små hold og ensrettede trapper

Uddannelses- og Forskningsministeriets retningslinjer for undervisning på de videregående uddannelsesinstitutioner pålægger universiteterne at overholde afstandskravet mellem de studerende på campus.

Det betyder bl.a., at undervisningen så vidt muligt vil foregå i de samme hold på op til 30 studerende, og at timerne er spredt mere ud over dagen end vanligt – typisk i tidsrummet kl. 8 til 18. Eventuelt vil weekenderne kunne blive inddraget til undervisning, men det er der endnu ikke konkrete planer om på nogen universiteter.

”Hvis man samler de studerende i auditorier, skal man sørge for, at de grupper vil være adskilt, så man laver nogle brandveje med god afstand. Hvis fx et meget stort jurahold er delt i fire grupper af 30, og de en gang imellem mødes i et auditorium, skal man sørge for, at de grupper sidder sammen, så man bliver i sin familie,” som Malene Gram fra Aalborg Universitet formulerer det.

I det hele taget vil de studerende opleve færre fyldte auditorier og undervisningslokaler. Samtidig er antallet af studie- og læsepladser samt siddepladser i kantinen halveret som en direkte konsekvens af de nye retningslinjer.

Det betyder, at studerende, der vil være på campus uden for undervisningen, kan blive nødt til at søge mod læsepladser i bygninger, som de normalt ikke opholder sig i, eller – hvis vejret tillader det – anvende de grønne arealer på campus til studieaktiviteter.

Derudover vil de studerende kunne opleve, at trapper og gange på universiteterne er ensrettede.

Svært at håndhæve afstandskrav

Men hvad sker der, hvis de studerende ikke møder op til den undervisning, hvor de er skemasat, og i stedet vælger at gå til en forelæsning senere på dagen? Og hvordan håndterer universiteterne det, hvis de studerende ikke overholder afstandskravet på læsesalene, eller hvis alle sammen vælger at mødes i kantinen eller på det samme fællesareal? 

Det korte svar er, at det i første omgang er op til den enkelte underviser at vurdere, om undervisningen i fx et overfyldt auditorium skal afbrydes eller aflyses. Herefter er det op til det tekniske personale på universiteterne at sørge for, at nok studerende forlader lokalet, og afstandskravet bliver overholdt.

”Vi har lavet omfattende vejledning og skiltning for de studerende, og vi kan etablere adgangskontrol til lokaler, hvis det skulle blive nødvendigt. Men vi har ikke et hold vagter stående parat til at gribe ind, hvis de studerende pludselig klumper sig sammen – men mon ikke de godt kan administrere det?” spørger Wilbert van der Meer, sekretariatschef ved Copenhagen Business School

Ingen af de kilder, som Djøfbladet har været i kontakt med, forestiller sig, at det bliver nødvendigt at indføre vagtværn for at få de studerende til at overholde afstandskravet, idet det er i deres egen interesse, at universiteterne kan blive ved med at være åbne. Alternativet er, at campus-områderne lukkes, og undervisningen vil foregå, som den gjorde i foråret.

"Vi arbejder benhårdt på at finde de bedste løsninger for de studerende inden for myndighedernes retningslinjer. Heldigvis har vi et rigtig fint samarbejde med de studerende, men det er også afgørende vigtigt, at de studerende hjælper med til, at retningslinjerne bliver fulgt – ingen er interesserede i, at vi bliver lukket ned igen," understreger Bodil Damgaard fra RUC.

Mindre festivitas, mere støtte

På alle universiteter, Djøfbladet har talt med, foregår der en løbende planlægning af, hvordan studieaktiviteterne kan afvikles, så man kan tage højde for ændringer af regler og retningslinjer fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Allerede nu ligger det fast, at de traditionelle rusture for de nye studerende er aflyst. Også de store introduktionsfester og -arrangementer for de studerende er aflyst. I stedet vil intro-forløbene foregå i mindre – men faste – grupper for at sikre de nye studerende en god start på studielivet.

”Vi holder rus-arrangementer, der også forsøger at komme så tæt på det, vi plejer, som muligt. Og det vil sige, at der også er et socialt aftenarrangement i de dage,” forklarer Per Andersen fra BSS i Aarhus.