Varm luft

Forfatter: Jobannoncer er alt for rosenrøde og selvfede

5.8.2020

af

Foto: Bart Dabrowski

Foto: Bart Dabrowski

Martin Ellermann har skrevet hundredvis af jobannoncer – og set mange af de kunder, han skrev for, udvande teksterne med tomme modeord og forslidte klichéer. Det har han skrevet en roman om. Vi har spurgt ham, hvad problemerne er, og fået en liste over de ord, der bør få ansøgeres alarmklokker til at ringe.

I sit tidligere job var det Martin Ellermanns opgave som tekstforfatter at komme med et kreativt udkast til jobannoncer. Men ofte rettede den ansættende leder teksten og tilføjede en række floskler, fordi udkastet ikke lignede noget, han havde set før. I stedet skulle der stå velkendte udtryk som fx ’ambitiøs’, ’målrettet’ og ’omstillingsparat’.

”Det bliver sådan lidt uærligt. Forventnings-afstemningen ryger jo lidt ud af vinduet, hvis man kun har travlt med at fortælle, hvor godt det hele kører. Og så i øvrigt bare stiller en bunke – nogle gange helt urimelige – krav. Ofte er der jo de der 10 bullets med krav, blot fordi de vil helgardere sig. Lidt en skraldespand af floskler, hvor du fx skal både være selvstændig og teamorienteret. Det bliver bare så tomt”, mener Martin Ellermann.

Erfaringerne med at skrive jobannoncer har været en af hans inspirationskilder til at skrive romanen 'Dræbende floskler' om arbejdslivets trivialiteter.

”Jeg vil gerne udstille noget af den tomhed – og måske lidt rosenrøde selvfedme – der ofte er i jobannoncer, og som jo så også bliver spejlet i det sprog, ansøgerne bruger,” fortæller han.

Drop glansbillederne

Martin Ellermann understreger, at han ikke kender svaret på, hvordan jobannoncer generelt kan forbedres. Men ligesom en samtale til fx en bryllupsfest måske først bliver rigtig interessant, når sidemanden åbner op for noget negativt frem for at præsentere et glansbillede, så efterlyser Martin Ellermann også en mere nuanceret tilgang i jobannoncer.

”Et jobopslag kunne godt sige, at ”Ja, vi har travlt – måske også for travlt – men vi skal lige ud på den anden side…” Man kunne jo også begynde at skrive om virkeligheden frem for en uvirkelig rosenrød med formuleringer a la ”Vi giver aldrig op…”. Det ville være forfriskende, og jeg er helt sikker på, at folk ville være lettede over, at nogen faktisk siger tingene ligeud og ikke bruger de der glansbilleder med et modelfoto øverst i annoncen, mens hverdagen er en helt anden, og man møder en flok sure mennesker om morgenen”, siger forfatteren.

Hans råd til jobsøgende er, at de bør kigge efter vage udsagnsord som fx ’facilitere’, som både kan dække over ledelse på meget højt niveau og en eller anden mærkelig rolle, der måske reelt er sammensat som en skraldespand af diverse opgaver, ingen andre gider tage sig af. De her ord er det også en god ide at være på vagt over for:

  • Formidle
  • Drive
  • Vedligeholde
  • Strukturere
  • Netværke
  • Medvirke
  • Koordinere
  • Vidensdele
  • Inddrage
  • Procesoptimere
  • Agere
  • Co-drive
  • Sparre

Det er bedre, hvis der bruges konkrete verber som fx uddanne, producere, skrive, økonomistyre, planlægge, rekruttere, revidere, udvikle osv., men konteksten er naturligvis afgørende. Det er i øvrigt et plus, hvis annonceteksten beskriver de konkrete arbejdsopgaver, man skal løse på en typisk dag eller uge.

Generelt er det dog ikke så let at finde frem til, hvad et job egentlig indeholder, vurderer Martin Ellermann, for hvordan skal man fx gennemskue en formulering som ”Du bistår med den økonomifaglige understøttelse af økonomidelen i fagområdet”? Hvad laver denne person helt nøjagtigt? Eller hvad med et udtryk som: ”Du skal kunne holde mange bolde i luften”?

Konsekvensen af den type formuleringer er – efter Martin Ellermanns mening – at virksomheder og arbejdspladser får dårligere ansøgere, for de jobsøgende ser simpelthen forbi indholdet i annoncen og vælger i stedet efter virksomhedens generelle ry og omdømme. Eksempelvis kan virksomheder med et godt brand som fx Novo Nordisk skrive nærmest, hvad de vil i jobannoncer, for alle vil gerne kunne sidde ved en fest og fortælle bordherren, at de arbejder for Novo – eller for Lego eller for Udenrigsministeriet. Men de fleste må formulere sig mere informativt i stillingsannoncer.

”Arbejdsgiverne spilder tid på at sige, hvad mission og vision er, men som ansøger vil man jo gerne vide, om man fx skal arbejde sammen med fem kolleger i et team, eller om man skal sidde i et storrumskontor med 300 kolleger. Og om der holdes julefrokost, eller om folk aldrig taler privat sammen,” siger Martin Ellermann.

Vær mere oprigtig

Han ser også en risiko for, at virksomheder med de mange luftige formuleringer vænner folk til, at de bare skal tale lederne efter munden. I stedet råder han til at være mere oprigtig i jobannoncerne, så ansøgeren måske også tør åbne lidt mere op og fx sige, at han er bedre til at arbejde i et team end at arbejde selvstændigt.

”Så kunne chefen svare, at den jobsøgende nok skal blive anerkendt, selv om han fx er en stille mus. Det ville mange nok bedre kunne spejle deres personlighed i frem for at komme med den der, at ”Du lander på benene og kæmper fra dag 1, og du ser kun muligheder i stedet for problemer”…”, siger forfatteren, som i øvrigt påpeger, at ikke alle job er så meningsfulde, som jobannoncerne fortæller.

”Alle kommunikatører prøver ligesom at skrive, at der er en mening i det, og så skal man helst købe den præmis. Men mange jobsøgende reagerer på det, fordi de synes, det egentlig er en befrielse bare at have et job. Det er lidt som den klassiske: Du slæber ikke sten, du bygger pyramider. Men nogle gange slæber man faktisk bare sten. I annoncerne vinkles der ofte på de fede aspekter af arbejdslivet, men jeg kan bedre lide samtaler, hvor folk taler om de svære ting frem for kun at tale om de rosenrøde sider af jobbet.” 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
Job
Allerød Kommune
ANNONCE

Kommentarer

Susanne Kappel Hansen
3 år siden
Jeg kan kun tilslutte mig dette.
Morten C Arendrup
3 år siden
Jo mere vrøvlet og floskelfyldt jobannoncen er, jo flere (ukvalificerede) ansøgere får man. Det virker som om, det er et mål i sig selv at få mange ansøgere. Målet bør selvfølgelig være kun at få en enkelt, men til gengæld topkvalificeret ansøger til jobbet. Det kræver en spids blyant og særdeles hårdt arbejde med jobannoncen. Investerer man i dette up front, undgår man en masse nonsens arbejde med sortering af en tårnhøj bunke af ansøgninger med få eller slet ingen kvalificerede ansøgere, men det er jo en selvhenter, fordi det var “lettere” at copy/paste.