Linda
3 år siden
Det er da sjovt at læse en beskrivelse af Danmark som chill og ikke-overfladisk. Alt er åbenbart relativt. Min opfattelse af Danmark er nemlig tværtimod karriereræs og overflade - men jeg er godt nok også fra København.
Engelsk studerende
”Jeg er meget gladere for livsstilen i Danmark”
17.8.2020
af
Emma Brink
Privatfoto
I efteråret 2018 var Lucy Suggitt på udveksling i Aarhus – og forelskede sig i Danmark. Hun færdiggjorde sin bachelor i jura i England, og sidste sommer vendte hun tilbage for at tage sin kandidatgrad i København. Hun elsker danskernes afslappede måde at leve på, men synes, at de er svære at komme ind på.
Da jeg flyttede til Aarhus på udveksling, blev jeg forelsket i Danmark. Det var derfor, jeg valgte at komme tilbage. Alle her er så nede på jorden, folk stresser ikke, og jeg synes, at arbejdsmoralen er meget mere afslappet end hjemme i England. Danskerne bruger tid sammen, slapper af og hygger sig.
Forholdet til underviserne er meget anderledes. I England ville vi aldrig forlade en forelæsning for at tage telefonen eller sådan noget. Vi ville heller aldrig tale til underviseren, som man gør her. Alt i England er meget formelt. Så universitetet her er meget anderledes og lidt et kulturchok, fordi det er så ligeværdigt. Underviserne er ikke overlegne.
Arbejdsmængden er en del større her, synes jeg. Der er mere selvstudium. I England baserer studiet sig meget på underviseren og forelæsningerne. Så misser du undervisningen, består du ikke eksamen, for den bliver ikke optaget eller gentaget. Men her synes jeg, at man kan stort set lave alt hjemmefra og stadig klare sig til eksamen. Hvis du er syg, går det også nok – du kan sende en e-mail til din underviser, som så fortæller dig, at det er okay, og her er, hvad du gik glip af. Det er meget anderledes end i England.
Jeg elsker det sociale liv ved siden af universitetet her. At kunne gå ud og sidde i en park og slappe af. I England handler det sociale meget om at tage på diskoteker og sådan. Her er det mere afslappet. Man hygger med venner og laver aftensmad sammen. Man behøver ikke tage pænt tøj på og gøre noget ud af sig selv, man slapper bare af.
De fleste af mine venner her kender jeg fra mit arbejde eller fra mit udvekslingsophold i Aarhus. Og så er det meget tilfældigt, hvordan jeg har mødt resten. Fx fik jeg flere venner i København gennem én, som jeg boede med. Når jeg har mødt nye danskere, har det været gennem én, jeg kender. Ellers har jeg faktisk haft svært ved at få danske venner, især på studiet.
De danske studerende taler ikke rigtigt til os internationale. Få gør selvfølgelig, men generelt sidder jeg ikke rigtig med de danske studerende, for de taler ikke til os, medmindre de skal, oplever jeg.
Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært at få danske studievenner. Jeg har mødt et par danske studerende i fag, hvor der er flest internationale. Men i et fag med 90 % danske studerende talte jeg stort set ikke med nogen, jeg sad bare ved et bord selv. Jeg prøvede at tale med dem, og de hilste også igen, men så vendte de tilbage til deres egne vennegruppe.
Da jeg gik i byen for første gang, blev jeg overrasket over, hvor afslappede folk er med andres udseende og fremtoning. Folk er ligeglade med, om du har make-up på, om du går ud i jeans eller sandaler. Jeg ved, at det lyder meget banalt, men det synes jeg virkelig er dejligt. Jeg er vokset op i en kultur, hvor alt handler om fremtoning og udseende – hvordan du ser ud, og hvordan du opfører i offentligheden. Her er folk ligeglade med, hvordan du ser ud – de går op i, hvordan du er.
Alt er så sikkert her. Jeg er tryg, når jeg færdes ude her, også når det er mørkt, for jeg føler, at hvis jeg en dag kom i problemer, så ville nogen hjælpe mig. Hvorimod jeg ikke engang ville føle mig tryg ved at gå selv hjem om natten i min egen hjemby eller ved at tage toget i Newcastle, hvor jeg gik på universitetet. Men her tager jeg altid metroen eller går eller cykler hjem om natten, og jeg har aldrig følt mig utryg.
Cykling er ikke en stor ting i England, så det tog lidt tid at vænne sig til – håndsignalerne, hvilke steder man skal undgå osv.
Første gang jeg cyklede i myldretid i København, havde jeg lyst til at græde. Jeg boede på Østerbro og havde undervisning på Sønder Campus på Islands Brygge. Så jeg skulle ind igennem hele byen. Det var forfærdeligt. Jeg følte, at jeg ikke kunne følge med folk, eller jeg var for langsom, eller jeg var for hurtig, eller jeg kunne ikke komme ud – jeg hadede det. Jeg undgik myldretiden i en uge, før jeg tog mig sammen, men nu har jeg styr på det.
Alt er superdyrt sammenlignet med hjemme i England. Der kunne jeg handle mad til en hel uge for omkring 80 kroner. Det er jeg slet ikke i nærheden af nu. Transport er også dyrt her. Ja, alt er ret dyrt. Men når jeg tænker på, hvor meget mere jeg tjener nu, så passer det egentlig meget godt.
Jeg har søgt jura-jobs, siden jeg flyttede hertil. Jeg er kommet til én samtale. Jeg søger kun de stillinger, der er engelsksprogede. Jeg startede med også at søge de danske stillinger, men jeg fik kun svar fra de internationale stillinger, så nu er jeg holdt helt op med at søge danske.
Jeg planlægger at blive her permanent, hvis jeg kan. For der er så mange muligheder her. Det var der også derhjemme, men jeg nød ikke at bo i England. Selvfølgelig savner jeg min familie, men jeg er så meget gladere for livsstilen her. Jeg er mere afslappet, mindre stresset, mere tilfreds.Artiklen fortsætter efter annoncen
Ledige stillinger
ANNONCE