Har du krav på et hæve-sænke-bord, når du arbejder hjemme?

Er der kommet én ting ud af corona-hjemsendelserne, så er det, at rigtig mange af os gerne vil fortsætte med at arbejde hjemme også post-corona. Ikke hver dag, slet ikke – men mere, end vi gjorde før corona-krisen.

Store firmaer som forsikringsselskabet Codan med knap 1.100 ansatte og Danske Bank med globalt 22.000 ansatte arbejder allerede nu målrettet på at gøre to faste ugentlige hjemmearbejdsdage til en mulighed for alle. Mødesystemer køres i stilling, så alle møder kan tilgås digitalt, og diverse praktiske modeller prøves af.

Men hvad med arbejdsmiljøreglerne, hvis 40 % af arbejdsugen flyttes fra kontoret til køkkenbordet?

I dag skelner regelsættet mellem lejlighedsvist hjemmearbejde og hjemmearbejde med en vis varighed og regelmæssighed.

Nils Houmann, der er konsulent i Akademikerne/AC, forklarer:

"I princippet gælder arbejdsmiljøloven hele tiden. Men visse dele af arbejdsmiljølovgivningen om arbejdspladsens indretning og skærmarbejde gælder først for hjemmearbejdspladsen, hvis der regelmæssigt hjemmearbejdes en dag om ugen eller mere."

Krav til møbler

Hvis du arbejder hjemme under en dag om ugen, er din hjemmearbejdsplads altså ikke omfattet af arbejdsmiljøreglerne. Så kan arbejdsgiveren frit lade dig bruge strygebrættet som hæve-sænke-bord eller lade dig ligge på langs i sofaen og arbejde.

Men hvad træder i kraft, hvis du begynder at arbejde mere hjemme?

"Blandt arbejdsgivere og i nogle medier er det lidt blevet fremstillet, som om der træder nogle meget skrappe regler i kraft med krav om mekanisk ventilation osv. Men det er faktisk slet ikke så skrappe regler. Fx er det en udbredt misforståelse, at der er et krav om et hæve-sænke-bord, men det er der ikke," forklarer Nils Houmann.

Reglerne er disse:

• Der skal være et bord og en kontorstol, der passer til dig i højden. Som nævnt behøver bordet ikke kunne hæves, men sidde- og arbejdshøjde skal passe til dig.
• Bordet skal være dybt nok til, at skærmen kan anbringes i passende synsafstand med plads til tastatur og armstøtte foran.
• Du skal have en kontorstol, hvor sædet kan indstilles i højden. Stoleryggen skal også kunne indstilles i højden og skal kunne stilles skråt.

Tastatur, skærm og mus

Desuden gælder EU's såkaldte skærm-direktiv. Det stiller følgende krav:

• Tegnene på skærmen skal være tydelige og tilstrækkeligt store.
• Der skal være en hensigtsmæssig skærm, og tastaturet skal kunne stilles skråt og være adskilt fra skærmen, så den ansatte kan bruge hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Så hvis man bruger bærbar pc som arbejdsstation derhjemme, skal der kobles en trådløs mus, et trådløst tastatur og en fornuftig skærm på.

"Skærm-direktivet er efterhånden 30 år gammelt, og EU er ved at udarbejde et nyt. Så det kun er kun, hvis du har en meget lille skærm, at der er et problem. På en god, moderne bærbar pc vil den indbyggede skærm være god nok," forklarer Nils Houmann.

Men hvad med alle dem, som arbejder på en iPad eller andre tablets uden for kontoret? Her kommer det 30 år gamle skærm-direktiv til kort, siger Nils Houmann.

"Men min umiddelbare formodning er, at det også her er tilstrækkeligt med et eksternt tastatur, fordi skærmene på nye tablets er af høj kvalitet."

De, der har problemer med fx musearm, skal have de samme hjælpemidler, som de har inde på jobbet, når de sidder ved deres arbejdsstation derhjemme, understreger Nils Houmann. 

Arbejdsgiver skal betale

Arbejdsgiveren har ansvar for at sikre, at de ovenstående krav er opfyldt – og betale for udstyret, hvis de ikke er. Medarbejderen skal medvirke til at anvende udstyret, så kravene opfyldes.

"Rent teknisk står det ikke i arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiver skal betale, men i rammeaftalen om distancearbejde, og her sidestilles hjemmearbejde over én dag om ugen med distancearbejde," forklarer Nils Houmann.

Hvad koster det arbejdsgiver at bringe tingene i orden? Nils Houmann har indhentet priser hos to forhandlere: AJ Produkter og Elgiganten. Du kan se regnestykket i boksen herunder, hvor vi lander på 5.010 kr.

"Men hvis du i forvejen selv har godt udstyr, som kan bruges, behøver arbejdsgiver ikke købe det ind til dig til nypris. I kan så vælge at indgå en aftale, hvor du bliver kompenseret." 

Skal med i APV

Ved hjemmearbejde ud over én dag om ugen skal hjemmearbejdspladsen med i den lovpligtige arbejdspladsvurdering, APV. Ledelsen skal altså sørge for, at de ansatte bliver spurgt i en APV, om de har de rette arbejdsforhold derhjemme.

"Det er et vigtigt redskab, som arbejdsgiver kan bruge til at finde ud af, om arbejdsmiljøreglerne bliver overholdt – og hvor den ansatte også kan få gjort opmærksom på det, hvis de ikke er," siger Nils Houmann,

Skal reglerne lempes i fremskridtets navn?

I den seneste tid er der udbrudt en større diskussion om, hvorvidt reglerne saboterer muligheden for, at vi kan få lov til at arbejde mere hjemme.

Codans direktør fx har sagt til Berlingske, at undtagelsen i arbejdsmiljøreglerne bør gælde ikke kun ved én, men ved to hjemmearbejdsdage.

Både Finansforbundet – der organiserer ansatte i finanssektoren – og Ingeniørforeningen er enige. Finansforbundet mener, at to dage er for uambitiøst, og ingeniørerne synes, at de nuværende arbejdsmiljøregler "lugter af 70'ernes industrisamfund."

HK, de kontoransattes forbund, derimod er lodret imod en lempelse af reglerne. I stedet er det nu, man skal holde fast. Danske Fysioterapeuter advarer også: Det vil give kunder i butikken med masser af kontorfolk med skader på grund af kiksede arbejdsstillinger derhjemme – ligesom fysioterapeuterne oplevede det under corona-hjemsendelserne.

Djøf: Brug for lokale aftaler

Næstformand i Djøf Sara Vergo vil gerne gå på to ben i den her sag. Hun pointerer, at corona-krisen viste, at djøferne lynhurtigt var i stand til – på trods af hjemmeskoling, arbejdspres og måske helt nye, krævende opgaver – at omstille sig til hjemmearbejde på fuld tid.

"Vi fik omfattende og gode erfaringer med hjemmearbejde under krisen. Og jeg har også hørt fra rigtig mange af vores medlemmer, at de har været utrolig glade for at undvære både transporttid og storrumskontorer."

Nu vil mange både offentlige og private arbejdspladser gerne – også post-corona – gøre hjemmearbejde til en mere integreret del af arbejdspladskulturen.

"Derfor er det oplagt at se på, om arbejdsmiljøloven fortsat er passende til et arbejdsliv, hvor stadig flere også arbejder hjemmefra," siger hun.

Men hun understreger:

"Det er helt afgørende, at der bliver holdt en hånd under medarbejdernes arbejdsmiljø, samtidig med at der skabes dén fleksibilitet, som både medarbejder og arbejdsgiver kan få gavn af."

Derfor skal de overordnede rammer sikre arbejdsmiljøet, uanset hvor man arbejder fra.

"Men når det kommer til omfang af hjemmearbejde, er det oplagt, at man forhandler vilkårene lokalt og i tråd med medarbejdernes ønsker og behov."