Thomas skiftede krig ud med konsulentbranchen

Og så alligevel ikke.

For den 33-årige konsulent mærker hver eneste dag den røde tråd mellem de to spor i sit professionelle liv.

"Fra dag ét som helt ung befalingsmand får du ansvar for at undervise, instruere og udvikle andre."

Og det gør man også i konsulentbranchen. På Implements hjemmeside ligger en lille film, hvor Thomas Kristian Ruth fortæller om sin tilgang til træning af mennesker. Men du kan også gå ind på dr.dk og i dokumentarfilmen 'Armadillo' se en 10 år yngre Thomas som gruppefører i krig i Helmand-provinsen i Afghanistan.

Og ja, hvis nogen i de hvide skjorters verden finder på at sparke en kontordør op med et brag, så væggene ryster, eller tabe tepotten på klinkegulvet bag hans ryg, vil Thomas' krop automatisk reagere meget kraftigt, og hans hænder og arme vil måske ligefrem gå i 'nærkampsskydestilling'.

"Nu sker det så ikke tit på jobbet. Men hvis det gør, forklarer jeg, at det er, fordi jeg har været i Afghanistan, og at det ikke er noget, der generer mig. Det er blot en reaktion."

Det er så til gengæld formentlig ikke noget, der går væk igen.

Den klassiske mellemlederklemme

Thomas Kristian Ruth var 10 år i Forsvaret. Troede, at han skulle pensioneres derfra, men kom til en korsvej og traf et svært livsvalg.

"Det var en dramatisk beslutningsproces med mange nuancer," fortæller han.

Hvis han skal skære helt ind til benet, var han ikke villig til at betale den pris, man kan risikere i Forsvaret, for at opnå det, han gerne ville opnå i sit arbejdsliv. Han stod for at skulle giftes og havde bl.a. svært ved at se selv som en far, der i længere tid ad gangen befandt sig langt fra sine børn i militære brændpunkter.

"Det kan have nogle konsekvenser for de små sind, og jeg har ikke lyst til at løbe den risiko på deres vegne."

Han oplevede også, at det var blevet meget vanskeligt at være leder og levere de resultater, som han mente, det krævede, på grund af mange besparelser i Forsvaret.

"På det tidspunkt var jeg delingsfører med 30-35 personer under mig, og de kom med nogle meget retfærdige pointer. Fordi der var sat en stopper for reservedelsindkøb, manglede vi dele til vores pansrede mandskabsvogne og måtte ikke køre træning med dem, men hvad så når de stod over for en skarp situation og manglede den fornødne træning? Jeg befandt mig i en klassisk mellemlederklemme: Jeg ville gerne være loyal både opad og nedad."

Tog lærebøgerne med til Irak

Han traf sit valg efter dybe overvejelser og søgte i 2015 – med afsæt i sin professionsbachelor fra Hærens Officersskole – ind på kandidatuddannelsen i Operations and Innovation Management på Aalborg Universitets afdeling i København. Han kom ind, men trykkede ganske kort efter på pauseknappen og søgte dispensation til at udskyde studiestarten et år.

Hans enhed – som han havde trænet i to-tre år – skulle deployeres til Irak.

"Det kunne jeg slet ikke holde ud. At jeg stak af lige inden."

Så han blev, men tog bøger med og sad nede i teltet på Al Asad Airbase og læste op på pensum, når han havde mulighed for det.

Han nød virkelig sin studietid. Allermest nød han den strukturerede skoling i, hvordan man finder viden om det, man har brug for.

"Det var skideskægt."

Man skal aldrig lade sig begrænse, som han siger, så han søgte studiejob i Implement Consulting Group.

"Jeg havde snuset mig frem til, at management consulting var stedet med rigtig mange dygtige mennesker, som fik adgang til en masse spændende opgaver."

Det blev en 'vildt fed oplevelse' – og til et fast job, da han fik sin kandidatgrad.

Mange som Thomas

Thomas Kristian Ruths karrierevej fra militæret til djøf-området er ikke usædvanlig. Ikke så få officerer får en civil karriere inden for ledelsesrådgivning, udvikling, uddannelse og coaching. Alene i Implement Consulting Group i Hellerup er der ansat en håndfuld, som er tidligere jægersoldater, officerer eller andet militært, og som har taget en akademisk overbygning.

Tag fx også lederen af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet, professor i statskundskab Lotte Bøgh Andersen. Hun uddannede sig som ung til løjtnant i Ingeniørtropperne i Randers og er i dag kaptajn af reserven. Eller sociologen Nicolai Moltke-Leth, der som ung blev kendt på tv som jægersoldat-aspirant, og som i dag også arbejder i Implement Consulting Group og ved siden af skriver bøger og arbejder med selvudvikling og motivation af unge. Eller Kirkeministeriets departementschef, Christian Dons Christensen, der er sprogofficer og cand.scient.pol. Eller Jakob Ellemann-Jensen, officer og cand.merc.jur. Man kunne blive ved.

Hvad har man specielt med fra militæret?

"Et kompromisløst fokus på opgaven og det fælles bedste. At det ikke handler om dig selv. Det gør det ikke!"

Og så et slags cool fugleperspektiv på tingene.

"Hvis jeg kikser med en præsentation for en styregruppe ude hos en kunde, vågner jeg ikke op og er blevet dobbeltamputeret. I dén her verden kan det aldrig gå rigtig helt galt. Jeg har et anker."

Pas på med regnearkene

Grundlæggende er en militær uddannelse en lederuddannelse. På engelsk hedder ledelse noget med leadership, mens dét, vi herhjemme med en negativ og upræcis term kaldes djøfisering, hedder managerism.

Kan du sætte nogle ord på alle de mange djøfere, du må møde i dit nye liv?

"Jeg mener, der er for mange fordomme ude i det offentlige rum, og at der bliver malet med den for store pensel. Man misser nuancerne og mangler forståelsen af, hvad de forskellige faggruppers opgaver er."

Men hvis han selv skal tvære lidt med tjærekosten, så kan djøfere 'godt være lidt virkelighedsfjerne', som han forsigtigt siger.

"Hvis noget passer med regnearkene og med analysen i en rapport ... jamen, så er det sådan. Med to streger under. Altså, det er meget karikeret dét, jeg siger her. Men som illustration: I Forsvaret indførte man på et tidspunkt Just-in-Time uddannelse. Man skulle først have en efteruddannelse på dét tidspunkt, man havde brug for den. Det var jo smart og økonomisk set fra et regneark. Men det passer dårligt ind i en militær kontekst. Som delingsfører ser man det sådan, at når man holder en forpost i Helmand, og chefen bliver skudt, så skal vi jo kunne det, som chefen kunne. Og det skal man kunne her og nu – og ikke først efter et halvt års kursus. Jeg siger det ikke rettet mod djøfere eller andre, men mod de ledelseslag i alle samfundets sektorer, som kommer til at indføre noget, hvor de ikke rigtig har taget virkeligheden i ed."

Ledelse er et håndværk og ikke en akademisk disciplin. Det har han om noget taget med militæret.

"Du kan skvulpe whiskyen rundt i glasset, mens du taler nok så meget om Holocracy og agile transformationer, men der sker ikke en daddel, før du har omsat det til adfærd. Det lærer man i Forsvaret, og jeg kan ikke rigtig skrue ned for det, selvom jeg ikke har et formelt ledelsesansvar i mit nuværende job."

Har ikke sluppet militæret helt

Som soldat og officer skal man kunne løbe af sted med tunge radioer, være rollemodel også i det fysiske og have så meget båndbredde, at man kan træffe fornuftige beslutninger i stærkt forpustet tilstand. Så motivationen for at holde formkurven er tårnhøj. I Thomas Kristian Ruths nye verden er den motivation dog pist væk for ham.

"Jeg må med beklagelse indrømme, at det kun er med kæppen, at jeg får holdt mig i form. Jeg ville gerne sige noget sejt og prægtigt, men det er desværre sandheden."

I næste uge skal han til Oksbøllejren i Vestjylland, hvor han skal træne specialstyrkerne i, hvordan man bedst overlever, hvis man bliver taget som gidsel. For som militæruddannet slipper man sjældent uniformen og gradstegnet helt – Thomas er premierløjtnant – selvom man er gået over i en civil karriere, men genbesøger regelmæssigt tjenesten som 'mand eller kvinde af reserven'.

Han er også aktiv i foreningen Støt Soldater & Pårørende, som bl.a. arrangerer sommerlejre for børn.

"Vi har nogle børn her i landet, som har det svært på grund af de oplevelser, deres far eller mor bærer med sig som veteraner. Vi håber, vi engang bliver overflødige, men indtil staten fuldt ud løfter den opgave, skal vi i foreningen hjælpe de børn med al den støtte, vi nu kan give med den ekspertise, vi har."

Aargh og åårrrh

Hvad siger du til den dom, som for nylig faldt i byretten på 60 dages fængsel til tidligere hærchef H.-C. Mathiesen for nepotisme i form af at fremme sin nuværende kones militære karriere?

"Aargh. Åårrrh!"

Han vil vist helst smyge sig udenom. Det er en elendig og ærgerlig sag for Mathiesen – der ankede dommen på stedet – for hans kone og for hele hæren. Thomas Kristian Ruth fatter det ikke.

"Det er så dum, så dum en sag. Den spejler ikke den kultur, jeg kender i Forsvaret. Man har langt hen ad vejen en stor loyalitet over for opgaven og for hinanden, og mange af os kender hinanden på kryds og tværs fra vores unge dage. Men loyaliteten går altså ikke ud over dén grænse, hvor man vil dække over lovbrud. Det har ikke været min oplevelse."