Forskere: Arbejdspladsers trivselsmålinger skal være offentlige

"Vi lægger al slags dokumentation ud om den offentlige sektor i den kæmpebølge af evidens og New Public Management, vi har haft de sidste 20 år. Men ikke arbejdspladsvurderingerne, selvom de endda er lovpligtige. Det er en pudsig undtagelse," siger Peter Dahler-Larsen, professor i statskundskab på KU.

Han har sammen med ph.d. i folkesundhedsvidenskab, Anna Sundby, undersøgt, hvordan de obligatoriske arbejdspladsvurderinger – APV'erne, der skal gennemføres mindst hvert tredje år på både offentlige og private arbejdspladser – bliver brugt i den offentlige sektor.

Undersøgelsen viser, at interessen for undersøgelserne kan ligge på et lille sted på arbejdspladserne. Selv blandt arbejdsmiljørepræsentanterne ved næsten hver 10. ikke, hvornår den sidste APV blev gennemført. Og mere end hver femte arbejdsmiljørepræsentant er afskåret fra at bruge en opfølgende handleplan, enten fordi der ikke er lavet en plan, eller fordi de ikke ved, om den findes.

Så der er brug for at få sat mere fokus på APV'erne i den offentlige sektor, fastslår forskerne.

Gør offentliggørelse obligatorisk

De to forskeres bedste bud er, at man gør det obligatorisk at offentliggøre resultaterne, så alle kan læse med.

"Så vil interessen stige både blandt ledere og medarbejdere. Det vil også være en relevant viden for ansøgere at kunne hente ind," siger Peter Dahler-Larsen.

Ingen private arbejdsgivere lægger deres APV ud offentligt, og du får dem aldrig til det – hvorfor skal det offentlige så tvinges til det?

"Offentlige virksomheder har en særlig forpligtelse, fordi de arbejder for samfundet. Og dele af den offentlige sektor har særskilt store arbejdsmiljøproblemer, fx omkring stress. Så det er naturligt at starte her," siger Peter Dahler-Larsen.

Men da Djøfbladet spørger Medarbejder- og Kompetencestyrelsen – populært sagt statens HR-kontor – lyder svaret, at APV'en er et internt redskab. Den giver et øjebliksbilledet af arbejdsmiljøet, og en APV-rapport på nettet, der er måske to år gammel, kan give et misvisende billede. Og under alle omstændigheder bør det være den enkelte arbejdsplads, som selv beslutter, om man ønsker at offentliggøre sin APV.

Fagforeninger sagde også nej tak

Peter Dahler-Larsen fik samme svar, når han selv spurgte ledelser: APV'en er et internt redskab.

"De svarer bare intuitivt nej. Det er et vane-argument," mener han.

Men det var ikke kun lederne. Da han præsenterede forslaget om tvungne offentlige APV'er for et par store fagforeninger på det offentlige område, var de til hans overraskelse ikke udelt begejstrede. De var ligesom ledelserne bange for, at det kunne blive en gabestok, at man blev hængt ud, og at det ville lægge et pres på arbejdspladsen, som ikke hjalp arbejdsmiljøet.

Det forstår Peter Dahler-Larsen ikke.

"Når man lægger alle mulige andre tal ud som led i dokumentations-trenden, bruger man ikke udtryk som 'gabestok' og 'hænge ud'."

Og der er slet ikke grund til al den frygt, mener han.

"Man skal jo lave en handlingsplan, hvis der er problemer i APV'en, og den kan man lægge ud på nettet. Den arbejdsplads, der viser, at her tager vi tingene alvorligt og gør noget ved det, bliver tilgivet for meget. Det står også arbejdsgiverne frit for at lave en ny APV på et hvilket som helst tidspunkt og lægge den ud."

Historien om det gamle SKAT

Men medierne vil jo kun skrive om dårlige arbejdspladsvurderinger og ikke om handleplaner og gode takter?

"Det kan du sige. Men i forbindelse med projektet var jeg ude at tale med det gamle SKAT, som rent faktisk i 2015 og 2017 havde lagt deres APV ud offentligt. De kunne ikke påvise, at virksomheden led skade ved det. Tværtimod. SKAT havde på det tidspunkt et overordentligt dårligt ry i offentligheden, men med APV'en kunne de vise, at det faktisk ikke stod så galt til med arbejdsmiljøet. Det var med til at reparere på et ufortjent, ekstra dårligt omdømme."

Siden er SKAT blevet nedlagt og delt op i syv selvstændige styrelser – og APV'en er igen blevet et internt redskab, som kun deles med de ansatte og ikke med offentligheden.

Claus Henrik Larsen, direktør for skattevæsenets Administrations- og Servicestyrelse, som står for at udarbejde APV'er for hele Skatteministeriets koncern, forklarer:

"Vi gør jo dybest set bare det, som de fleste virksomheder gør – det vil sige: Vi deler den internt blandt dem, den er relevant for."

Han mener dog også, at koncernen med knap 10.000 medarbejdere er så stor, at APV-materialet er mindre egnet til at dele, siger han. Lagde man APV'er ud fra alle styrelser og enheder i skatteforvaltningen, ville det reelt blive en uoverskuelig mængde af rapporter og data.

Københavns Kommune gør det

Omvendt har Københavns Kommune med sine 45.000 medarbejdere fremlagt overordnede resultater på tværs af kommunen siden 2008. Den seneste er her.

"Som Danmarks største arbejdsplads er det helt naturligt for os, at vi offentliggør de overordnede resultater fra vores trivselsundersøgelser. På den måde viser vi over for både ledere, medarbejdere og omverden, at vi tager undersøgelserne alvorligt," siger adm. direktør i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, Søren Hartmann Hede.

Djøf-formand er for – men Djøf gør det ikke selv

Formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo, synes, at det er en fin idé med obligatorisk offentliggørelse af APV'er i den offentlige sektor.

"Det kan være et led i arbejdet for bedre psykisk arbejdsmiljø. En slags Tripadvisor for arbejdspladser," siger hun.

Djøf er en privat organisation og lægger ligesom andre private virksomheder ikke sine klimamålinger offentligt ud.

"Der er ikke noget hemmeligt ved vores klimamålinger. De viser, at vi har et rigtigt godt psykisk arbejdsmiljø i Djøf. Men vi har ikke nogen umiddelbar interesse i at gøre det. Hvis vi havde svært ved at finde dygtige medarbejdere, kunne det være et led i at få flere ansøgere, men vi har ikke rekrutteringsproblemer p.t.," siger Djøfs HR-chef, Lars Demant Hansen.

"Vi ser klimamålinger som et internt redskab. Det vigtige for os er hele opfølgningsprocessen med et vedvarende arbejde med motivation og engagement."