Bliver Cecilie og de andre nyuddannede en kriseramt Årgang Corona?

Men så ramte coronaen. Landet blev lukket ned. Folk forsvandt fra gaderne, og antallet af opslåede stillinger svandt ind. Så Cecilie Pihl Thomsen begyndte straks at søge job under helt andre forhold, end hun havde regnet med. Hun forhørte sig om muligheden for at få en ansættelse ved studiearbejdspladsen, hun ledte efter eventuelle stillinger på LinkedIn, og hun trak på sit netværk for at undersøge, om nogen kendte nogen, der kunne pege hende i retningen af et job.

”Jeg kunne godt mærke, at panikken bredte sig, fordi der var så mange usikkerheder. Der var ikke nær så mange opslag, som jeg havde forestillet mig. Og ansættelsesprocesserne blev forlænget. Jeg sendte over 20 ansøgninger af sted og skrev flere uopfordrede, men jeg fik meget få svar tilbage, og de kom efter lang tid. Jeg begyndte at overveje, om jeg kunne ende med at gå i lang tid uden job,” fortæller Cecilie Pihl Thomsen.

I slutningen af maj fik hun så en tidsbegrænset stilling på tre måneder ved sin studiearbejdsplads. Men det betyder ikke, at stormen har lagt sig. For til oktober står hun igen uden job og uden nogen garanti for, at det vil lykkes at finde en permanent stilling.

Ligesom de over 9.000 andre djøfere, der bliver færdiguddannet i år, er Cecilie Pihl Thomsens jobsituation stærkt påvirket af corona-krisens økonomiske følger, der har fået ledigheden til at stige blandt stort set alle faggrupper – også djøferne. Samme stigning fandt sted i kølvandet på finanskrisen – og spørgsmålet er nu, om corona-krisen kan få lige så store og langvarige konsekvenser?

Nyuddannede rammes hårdest

Siden corona-krisens begyndelse i Danmark er antallet af ledige steget med over 49.000. Blandt de nytilmeldte ledige er det gruppen under 29 år, der har oplevet den største procentvise stigning. Hvor 24 % af de nye ledige i årene før corona-krisen var under 29 år, er andelen nu 35 %.

Den seneste ledighedsstatistik fra Akademikerne viser også, at unge og nyuddannede oplever den største stigning i ledigheden under økonomiske kriser.

”Under økonomiske kriser prioriterer virksomheder og arbejdspladser at holde fast i de erfarne medarbejdere, og de er mindre åbne over for at ansætte nye,” siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

I økonomiske krisetider er der færre jobåbninger, og når ledigheden samtidig stiger, stiger konkurrencen om jobbene. Det går ud over de nyuddannede, der risikerer at blive overhalet af de mere erfarne ledige – eller de helt nyuddannede.

”Nogle arbejdsgivere vil være mere interesseret i at ansætte studerende med den helt nye teori fra studiet fremfor de nyuddannede, der har været ledige i et halvt eller helt år,” siger lektor i økonomi på CBS, Birthe Larsen. Samtidig er de nyuddannede også dem, der har størst risiko for at miste jobbet i krisetider.

Birthe Larsen pointerer dog også, at fordi det stod godt til med den danske økonomi før corona-krisen, og fordi danskerne allerede er begyndt at forbruge igen, så tyder noget på, at mange ledige hurtigt kan komme i arbejde igen.

Djøfs netop afgåede uddannelsespolitiske chef, Wenche Marit Quist, har arbejdet med dimittendledigheden de seneste syv år. Hun er også bekymret for, at de nyuddannede kommer ud til en dårligere jobsituation end før corona-krisen. Hun understreger dog, at dimittendledigheden for nyuddannede djøfere længe har været høj. Og det er ikke ensbetydende med, at der ikke er jobs derude.

”Det er ikke sådan, at hvis man ikke får et job i løbet af de første tre måneder, så er man corona-kriseramt, og det bliver aldrig godt igen. Det er helt normalt, at der er høj ledighed for dimittender. Det tager tid at finde det første job, og det er ikke et arbejdsmarkedspolitisk problem,” siger hun.

Jobusikkerhed

Uanset hvor omfattende krisen ender med at blive, kommer den i al fald til at ramme dette års nyuddannede. Og det kan mærkes blandt de kandidatstuderende.

I en studievilkårsundersøgelse fra maj har Djøf spurgt kandidatstuderende om, hvordan de vurderer, at corona-situationen påvirker deres jobmuligheder, når de bliver færdige med studiet. 56 % svarer, at deres jobmuligheder bliver ’dårligere’ eller ’meget dårligere’. Lidt over hver fjerde kandidat svarer også, at de har overvejet at udskyde afslutningen af deres studie for at undgå eventuel ledighed.

Cecilie Pihl Thomsen er helt overbevidst om, at hendes jobmuligheder er blevet dårligere nu, end de ville have været, hvis det ikke var for corona-krisen.

”Jeg fik slået benene fuldstændig væk under mig der i marts. Den gode tid, jeg havde, var væk, og jeg anede ikke, hvor lang tid det nu ville tage at finde job. På grund af de færre opslåede stillinger, og at folk begyndte at blive afskediget, blev det helt klart for mig, at jeg ville få sværere ved at finde et job. Nu skulle jeg også konkurrere med folk, der har været på arbejdsmarkedet i mange år,” siger hun.

Så Cecilie Pihl Thomsen er nu opmærksom på at overholde alle a-kassens frister for dagpenge. For der er en reel risiko for, at hun ikke kan finde et fast job, før hendes midlertidige kontrakt udløber til oktober.

”Den usikkerhed, der er om den stigende konkurrence, bliver kun værre. Jeg synes særligt, det kommer til udtryk, når jeg kigger på jobopslag, for rigtig mange af dem er utrolig specialiserede. Det er svært at leve op til som nyuddannet, fordi jeg ikke rigtig har været på arbejdsmarkedet. Jeg synes, at det er meget tydeligt, at mange prøver at sortere nyuddannede fra,” siger hun.

Alligevel overvejede hun aldrig at udskyde sit speciale. For så ville hun måske risikere, at det var lige så svært eller endda sværere at finde et job efterfølgende.

Langvarig effekt af ’årgang corona’

Corona-krisen kan også få konsekvenser for nyuddannede på den lange bane. For længere dimittendledighedsperioder kan forfølge de ramte langt ind i karrieren, viser flere undersøgelser – bl.a. en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Efter op til 10 år vil du formentlig have en lavere beskæftigelse og et mindre solidt fodfæste på arbejdsmarkedet end dine medstuderende, der ikke startede deres karriere ud med at være ledig. Fx fordi du tager vikariater eller jobs, du er overkvalificeret til,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen viser også, at en lang dimittendledighedsperiode kan have betydning for fremtidens lønninger. De, der starter karrieren med ledighed, tjener simpelthen mindre end deres medstuderende flere år frem.

”Der er ikke tale om en tabt generation. Det er ikke sådan, at når vi møder personen om 10 år, så er de ledige hele året. Men vi kan bare se, at der er nogle, som får det forkerte ben ud på arbejdsmarkedet,” siger Mie Dalskov Pihl.

Forskelle fra finanskrisen

Det er ikke mere end et årti siden, at Danmark og store dele af verden senest blev ramt af en større krise. I årene efter finanskrisen steg dimittendledigheden for djøferne markant, og den toppede først fire år senere i 2013.

Ifølge økonom Birthe Larsen er det helt legitimt at sammenligne den nuværende krise med den forhenværende, fordi det kan give en indikator for, hvordan ledigheden kan komme til at udvikle sig efter corona-krisen.

Men der er flere relevante forskelle. En vigtig forskel fra finanskrisen er, at virksomheder og arbejdstagere har fået lønkompensation under corona-krisen.

”Det er svært at sige endnu, men jeg tror, at lønkompensationen har bidraget positivt i forhold til djøferne. I den private sektor må ordningerne have betydet, at nogle djøfere har undgået afskedigelser,” siger Birthe Larsen.

En anden forskel er, hvad katalysatoren for kriserne var.

”Corona-virus kom udefra, hvorimod finanskrisen var strukturelle ting i økonomien, der ramte finanssektoren voldsomt,” siger hun.

Men modsat under finanskrisen ser tallene allerede bedre ud nu. Ledighedsstigningerne er begyndt at stagnere, og forbruget er steget. Så undgår Danmark en anden bølge af virussen, kunne det ifølge Birthe Larsen tyde på, at langtidsledigheden ikke stiger markant, selv om der stadig vil være en stor pukkel af arbejdsløse.

Wenche Marit Quist tror heller ikke, at corona-krisen vil få lige så store konsekvenser for arbejdsløsheden som under finanskrisen.

”Dimittendledighedstallene er høje, men det skal også ses i det lys, at vi har fået meget større årgange. De studerende har fået jobs, selv om der er kommet flere af dem. Så der er et behov for dem derude, og det er en forskel fra finanskrisen,” siger hun.

Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger også på, at de studerende kan gøre noget selv. Det har en analyse fra rådet vist.

”Skal man råde studerende til noget lige nu, så er det at forsøge at få så meget erfaring som muligt. Lidt erfaring er bedre end ingen erfaring, ikke-relevant arbejde er bedre end intet arbejde, men det allerbedste, du kan gøre, er at få noget studierelevant arbejde,” siger hun.