Bente jensen
3 år siden
Dejligt at høre du har det godt og du har fundet din rette hylde. Selvfølgelig er det klart det er en fordel at k unge se også det økonomiske perspektiv. Der vil være mange som det ville hjælpe.
Sommerserie: Farvel til djøf-verdenen
Fra statskundskab til chef på landets største fødegang
21.7.2020
af
Tine Santesson
Foto: Jonas Pryner Andersen
Dorte Dahls vejleder på statskundskab kaldte det 'spild', da hun afleverede sit bachelorprojekt og meddelte, at hun nu ville være jordemoder. I dag er hun chef for 150 jordemødre og superglad for sit fundament i statskundskab.
Dorte Dahl er chef for jordemødrene på Amager og Hvidovre Hospital, og med ansvaret for 150 medarbejdere kan hun ikke rigtig komme længere til tops inden for sit fag. Lige præcis dét er nok det eneste, som en gang imellem kan gøre hende en lille bitte smule misundelig, når hun møder medstuderende fra dengang, hun læste statskundskab.
”Jeg er superglad for mit fag, for mit job og for mit valg. Men jeg kan jo se, at nogle af mine tidligere studiekammerater har fået vanvittigt spændende job rundt omkring. De har masser af muligheder og bliver ved med at have det. Og så kan jeg godt tænke: ’Sådan et job kunne jeg måske også have haft.’ Mine karrieremuligheder er noget mere begrænsede i den niche, jeg har valgt. Som chefjordemoder sidder jeg i noget, der ligner en slutstilling som 50-årig.”
Serie: Goddag og farvel til djøf-verdenen
Vores veje gennem karrieren tager ofte uventede sving. I denne serie taler vi med en række tidligere eller nuværende djøfere om, hvorfor de enten forlod djøf-sfæren eller tværtimod er endt der, selv om de kommer fra en helt anden baggrund.
Hvad har de taget med sig videre i karrieren? Hvilke muligheder har det givet dem at have to vidt forskellige fagligheder at trække på? Og er der noget, andre djøfere kan lære af?
Serien løber over hele sommeren, og indtil nu har vi også talt med:
Dorte Dahl havde skrevet sin bacheloropgave, da hun traf den endelige beslutning om, at det alligevel ikke skulle være statskundskab.
”Da jeg startede, blev jeg overrasket over det akademiske og teoretiske niveau. Jeg syntes, det var tungt, og jeg havde svært ved at relatere det til den ’virkelige’ verden. Så hen ad vejen fik jeg en fornemmelse af, at jeg ikke var havnet på den rette hylde.”
Den ene eksamen tog den anden, og hun overvejede både medicin, psykologi og journalistik som overbygning. Som hun siger, er hun opdraget til at afslutte det, hun går i gang med. Men da hun så blev gravid med sit første barn, var hun ikke længere i tvivl: Hun ville være jordemoder.
”Da jeg i forbindelse med min graviditet mødte hele det univers, tænkte jeg: 'Det er dét, jeg skal.' For der kunne jeg være med til at gøre en konkret og synlig forskel.”
Jeg kan ikke forvente, at jordmødrene dagligt logger ind på computeren og læser deres mail. Det kan godt være svært for djøfere at forstå
Det gjorde ondt på vejlederen
Dorte Dahls vejleder på statskundskab var mildest talt overrasket og kaldte det ’spild’, da hun meddelte, at nu ville hun være jordemoder.
”Han sagde: ’Der er godt nok ikke mange, der kvalificerer sig til at blive jordemoder via statskundskab.’
Det er der måske ikke, men faktisk har det nok i en særlig grad kvalificeret Dorte Dahl, at hendes faglige ballast består af både en bachelor i statskundskab, en jordemoderuddannelse og en lederuddannelse. Hun mener i hvert fald, at det er en fordel i hendes nuværende stilling både at kunne se tingene fra en djøfers og en jordemoders perspektiv.
”Jeg har arbejdet med rigtig mange djøfere i forskellige udvalg og centre, der er knyttet til Region Hovedstaden. Og jeg er én af dem, der mener, at vi kun sammen kan gøre sundhedsvæsenet bedre.”
Hun forstår også godt, når en af djøferne siger: ’Sørger du lige for at få implementeret det her på tirsdag?' Men så må hun også lige forklare, at sådan fungerer det ikke i hendes verden. Hun kan ikke bare lige samle 150 jordemødre og fortælle dem om de nye planer eller sende en mail og forvente, at de læser den.
”Vi har ét årligt personalemøde, hvor alle er samlet med undtagelse af dem, der passer vagten. Jordemødre arbejder jo nogle gange om dagen, nogle gange om natten og nogle gange i weekenden. Og når de møder ind, får de tildelt eller vælger en fødende og er oftest på fødestuen til næste vagtskifte. Så jeg kan ikke forvente, at de dagligt logger ind på computeren og læser deres mail. Det kan godt være svært for djøfere at forstå.”
Foto: Jonas Pryner Andersen
Det var ikke gået uden tre år på statskundskab
Dorte Dahl sidder til gengæld selv en del bag skærmen. Eller går til møder. Hun har faktisk rigtig mange ’djøfer-opgaver’, som hun siger.
Så selv om hun er glad for, at hun skiftede uddannelse, har hun heller aldrig fortrudt sine tre år på statskundskab.
”Jeg betragter det som en akademisk dannelse, som jeg har haft utrolig stor gavn af, dog uden at jeg kan præcis kan sige, hvad det konkret har givet mig andet end en masse viden om metode, komparativ politik og idéhistorie. Men jeg er superglad for mit fundament fra statskundskab – det giver mig en form for tryghed. Og jo mere politisk min stilling er blevet, jo flere elementer synes jeg, at jeg kan trække på fra statskundskab.”
Tror du, at dine år på statskundskab har haft betydning for, at du nu sidder i den stilling, du gør?
”Jeg tror i hvert fald ikke, jeg kunne have gjort det uden. Jeg har da tænkt meget over, om det faktisk er min bachelor i statskundskab, der har gjort det, eller om det mere er en psykologisk selvforståelse i forhold til at have netop det fundament at stå på. Det er nok en kombination.”
Hendes egen leder har sat lidt flere ord på.
”Hun har hæftet sig ved mine analytiske evner og evnen til at se det store billede. Så måske er det i virkeligheden nok det, jeg har fået med fra statskundskab.”
Overvejer du at vende tilbage til statskundskaben?
”Nej. Jeg har aldrig været træt af jordemodergerningen, og selvom jeg udelukkende arbejder administrativt i dag, er klinikken stadig min drivkraft. Men jeg kan mærke, at fra at være særligt fokuseret på graviditet, fødsel og barsel er min interesse for sundhedsvæsenet som helhed blevet større og større – selvfølgelig også fordi jeg har en stilling, der giver mig indsigt i det, der foregår mere bredt.”
Dorte Dahl synes, at det er ærgerligt, at de unge i dag ikke har samme muligheder for at skifte uddannelse, som hun havde.
”Jeg har to børn. Den ene læser medicin, den anden læser økonomi. Og jeg kan da godt ærgre mig over, hvorfor vores samfund i dag producerer så få hybrider som mig, der jo kommer fra en tid, hvor vi fik lov til at skifte og kombinere. For jeg synes, at der kommer noget godt ud af, at man får lov til at udleve nogle forskellige sider og siden bruge alt det, man har med sig i den stilling, man kommer til at sidde i. Jeg har i hvert fald stor glæde og gavn af det.”
Artiklen fortsætter efter annoncen
Ledige stillinger
ANNONCE