Læserbrev

Stop den todimensionale rekruttering

03-07-2020
3 min.

Arbejdsgiverne rekrutterer ud fra en todimensional tilgang. Det blokerer vejen til arbejdsmarkedet for nyuddannede, skriver Eskil Bols i dette debatindlæg.

De fleste er enige om at erfaring starter et sted for alle. Problemet er bare, at jobmarkedet domineres af en cirkulær udvælgelse af det perfekte cv, som har den utilsigtede konsekvens, at et bredt midterfelt af dygtige uerfarne akademikere og handelshøjskoleuddannede træder vande i deres jobsøgning.


 Faktisk viser tallene for djøfere, at ledigheden er godt 29,3% indtil et år efter dimittering, samt 10,6% indtil 1-2 år efter dimittering. Problemet, som kan betegnes som en “todimensional rekrutteringsmekanisme”, udspiller sig ved, at HR-afdelinger cherry picker de top 25 % flotteste cv på bekostning af et stort midterfelt af uperfekte cv. I de jobs, hvor det ikke er et krav at have erfaring, vil mekanismen blot bevirke, at den uerfarne med det uperfekte cv nu udelades til fordel for de uerfarne med et mere “perfekt cv”, på parametre som topkarakterer, alder, udlandsophold, osv. 


Rekrutteringsmekanismen udspiller sig helt ned til studiejob niveau, hvorved chancen for at lande job som uerfaren nyuddannet eller langtidsledig kun bliver endnu sværere, selvom det jo var meningen at studiejobbet skulle bane vejen til fast arbejde efter endt uddannelse. 

Sceneriet er nu fuldstændig absurd og uretfærdigt, da ansøgerne på trods af ærgerrighed, kvalifikation og motivation ikke får chancen for at prøve sin faglighed af. 


Det gode er dog, at problemet er så stort, at der er mulighed for at lave en løsning, der ikke blot skaber værdi for virksomhederne og de ledige, men også staten, kommunerne og videns-institutionerne. Hvis virksomhederne og offentlige organisationer kan tage ansvar og forstå, at der gemmer sig “uslebne diamanter” i det brede midterfelt af ansøgere, så vil jeg opfordre til, at man iværksætter en jobbank, der gør det nemt, sikkert og billigt at rekruttere uerfarne med det uperfekte cv.


En digital jobbank, der henvender sig til uerfarne studerende, nyuddannede og langtidsledige akademikere og handelshøjskoleudannede. Ud fra disse tre målgrupper, vil jobbanken bestå af tre databaser, hvor det er et kriterium, at ansøgerne har begrænset/ingen erfaring, så det perfekte cv helt udelades. 


Modellen vil være attraktiv for arbejdsgiverne, idét den faciliterer en nem og ubesværet måde at supplere deres normale rekruttering, da de ikke selv skal bruge tid og ressourcer på at udplukke det uperfekte cv, der burde få chancen. 


For de virksomheder der stadig vil finde det risikabelt at ansætte uerfarne, vil der være flere foranstaltninger på jobbanken der kan minimere risikoen. For at bevidne at ansøgeren ikke blot har “det hele i munden”, vil man fx kunne opsætte en række test, der skal gennemgås, for at komme igennem nåleøjet til en jobsamtale. Her kan personlighedstest og intelligenstest være nogle generelle muligheder, men mere specifikt kan der opsættes opgaver, der er defineret ift. den givne stilling.




Der er efterspørgsel på virksomheder, der tager samfundsmæssigt og socialt ansvar, og arbejdsgivere, som benytter jobbanken, vil med rette kunne skabe en reel CSR profil, der i sidste ende øger goodwill og salg. Portalen vil også skabe samfundsmæssig værdi, da den nedsætter offentlige udgifter til ledige på overførselsindkomst, øger skatteindtægterne i kommunerne, samt understøtter og aflaster jobcentrenes og a-kasserne beskæftigelsesindsats. Læg dertil, alle de dyrt betalte uddannelser, der ikke går til spilde.


Lad os sammen bryde den todimensionelle rekrutteringsmekanisme, og opnå den cirkulære værdi, der opstår, når vi sammen skaber luft på jobmarkedet.

Eskil Bols er cand. merc. og iværksætter.

 

4 kommentarer
5
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

H Christensen

26.07.2020 kl. 10.04

Det er simpelthen forkert, hvad du skriver, Eskil Bols.

Nedenfor ses AKAs dagpengemodtagere opdelt på antal ledige, (antal fuldtidspersoner), og antallet af fuldtidspersoner i pct. af antal ledige. Er man ledig et halvt år, udgør man kun en halv fuldtidsperson, er man ledig et kvart år, udgør man en kvart fuldtidsperson. Derfor er pct-delen et udtryk for ledighedens gennemsnitlige længde:

20-24 år: 2.097 (477) 22,7%
25-29 år: 14.206 (4.284) 30,2%
30-34 år: 6.280 (1.958) 31,2%
35-39 år: 3.019 (948) 31,4%
40-44 år: 1.843 (587) 31,9%
45-49 år: 1.382 (452) 32,7%
50-54 år: 1.299 (427) 32,9%
55-59 år: 1.173 (429) 36,6%
60-64 år: 857 (350) 40,8%
65+ år: 60 (21) 35,0%

(Kilde: jobindsats.dk. Data for perioden 1.kvt.2019-1.kvt.2020)

Man ser, at pct-andelen er stigende med alderen og kan derfor konkludere, at de unge ikke har specielt lange ledighedsperioder. Tværtimod, de har de korteste.

Nedenfor ser man de sidste 3 års ændring i antallet af fuldtidsledige:

20-24 år: 34,4 %
25-29 år: 39,0 %
30-34 år: 26,9 %
35-39 år: 22,5 %
40-44 år: 25,2 %
45-49 år: 24,5 %
50-54 år: 22,0 %
55-59 år: 35,8 %
60-64 år: 80,4 %

Man ser at ledigheden er steget for alle aldersgrupper, og uden sammenligning mest markant for de 60-64 årige. Men også for de unge. Imidlertid kan det skyldes, at der uddannes langt flere djøf’ere i dag, og der med vil ledigheden naturligt stige. En indikation for, det er tilfældet, vil være at se på medlemstilgangen til DJØF:

2016: 56.550
2017: 58.944
2018: 61.569
2019: 63.626.

(Kilde: Statistikbanken)

Der har været en stigning på over 12%. Nu er denne statistik ikke aldersopdelt, så kun DJØF kender aldersfordelingen, men man må formode, at tilgangen i særdeleshed kommer fra nyuddannede, og at stigningen i ledigheden ikke skyldes manglende vilje til at ansætte unge, men derimod den store tilgang af nyuddannede djøf’ere.

Jeg fornægrer ikke, at det er et problem med langtidsledighed, såvel om man er unge eller ældre. De unge kan ende med aldrig at få fodfæste i et studierelevant job, mens de ældre risikerer at må gå fra hus og hjem. For det første bør man gribe hårdt ind over for diskriminering af ældre, men derudover vil jeg også tale for, at større virksomheder og det offentlige skal tage et større socialt ansvar i rekrutteringen, så en vis andel rekrutteres blandt langtidsledige. Vi skal have et bæredygtigt samfund, og det er ikke særligt bæredygtigt kun at ville rekruttere bestemte aldersgrupper eller rene 12-taller.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Samuel Mittag

14.07.2020 kl. 13.28

Synes det lyder virkelig spændende og interessant, bakker helt klart op omkring en sådan model.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Frank Nielsen

06.07.2020 kl. 10.54

Sikke en gang vrøvl

1 kommentar
1

Eskil Bols

08.07.2020 kl. 14.54

Hej Frank,

Hvad er dit argument?

Vh Eskil

0 kommentarer
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.