Skiftede advokatkontoret ud med eksotiske rejser

For fire år siden sad Matti Binderup på et lille familiedrevet hotel på Maldiverne og skrev speciale, mens hans kæreste, Tina, skrev sin bachelor. Her blev kimen lagt til en drøm at åbne et rejsebureau.

”Det var enkelt og spartansk, men oplevelsen var simpelthen så god, at jeg tænke, at der måtte være et marked for at finde små, fine lokalejede hoteller og sende folk derned.”

Allerede et par måneder senere fik Matti Binderup sine første kunder – nemlig kærestens veninde og hendes kæreste. Forældrenes naboer, der havde læst om hans rejsebureauplaner i lokalavisen, blev de næste kunder. 

I et par år drev han det, han kalder et søndag-eftermiddags-projekt sideløbende med et job som advokatfuldmægtig hos først Kromann Reumert i Aarhus og derefter hos Haugaard Braad i Aalborg.

Siden sin egen sabbatårs-rejse har han selv rejst rigtig meget. Også i studietiden.

”Jeg fik studiejob og læsning passet ind, så jeg altid kunne tage af sted i tre-fire uger i løbet af et semester. Men da jeg blev fastansat i advokatbranchen, kunne jeg godt se, at det var svært at forene de to ting. Det er jo en branche, hvor man arbejder rigtig meget – og som én af mine daværende chefer fra Kromann Reumert sagde: ’At være advokat er ikke bare et 8-16-job, det er en livsstil.'”

Ved skillevejen

Men kunderne i rejsebureauet, som nu hedder Rejselyst, blev flere, og han stod ved en skillevej.

”Jeg måtte indse, at jeg ikke både kunne gøre karriere i advokatbranchen og drive et rejsebureau ved siden af. Begge dele kræver, at man skal give sig selv 110 %, hvis man vil lykkes på en god måde.”

Matti Binderup var blevet opmærksom på et nyt begreb: Digitale nomader.

”Jeg læste om det og hørte om det i nogle podcasts. Det går ud på, at man tager sin telefon og sin computer under armen, rejser ud i verden og driver sin virksomhed eller passer sit arbejde, fra hvilket som helst sted man nu befinder sig. Det lød som noget, jeg måtte prøve.”

Spild af jurauddannelsen?

Da Matti Binderup sagde sit job op for at hellige sig rejsebureauet, manglede han kun et halvt år, inden han ville få sin bestalling som advokat. Han fortæller, at hans arbejdsgiver tog det rigtig pænt og sagde, at hvis han på et eller andet tidspunkt ombestemte sig, måtte han slå på tråden. Men det var ikke alle, der var helt så forstående.

"Da jeg ringede til min far og fortalte, at jeg havde sagt mit arbejde op og også ville opsige vores lejlighed for at rejse ud i verden på ubestemt tid og drive rejsebureauet fra distancen, var hans kommentar: 'Jeg ville ønske, at jeg kunne sige til dig, at det er en god beslutning, men det kan jeg faktisk ikke.'”

Faderen sluttede dog samtalen med opbakning og forståelse, og sådan har det været lige siden.

Andre i omgangskredsen var i starten også uforstående: ’Har du tænkt på, hvor mange penge du kunne tjene, hvis du fortsatte i advokatbranchen?’ Eller: ’Nu er du lige kommet så langt – er det ikke spild?’

Men Matti Binderup ser hverken sin uddannelse eller sine år i advokatbranchen som spildt. For både studiet og joberfaringen er jo noget, han vil have med sig og altid kan vende tilbage til, som han siger.

De digitale nomader

Hans svar til dem, der undrede sig, var, at han gerne ville prøve drømmen af lige nu.

"Og helt ærligt, hvad er det værste, der kan ske? Worst case scenario er jo, at jeg ikke på sigt kan leve af virksomheden eller finder ud af, at det alligevel ikke var drømmen, og at jeg har brug for nogle faste rammer og for at møde ind på et arbejde og vide nogenlunde, hvad der skal ske. Men så kan jeg jo bare vende tilbage til advokatbranchen eller juraen med ro i sindet.”

Kæresten bakkede ham op og ville gerne også gerne afprøve et liv som digital nomade. Hun var lige blevet kandidat i kommunikation og ville hjælpe lidt i rejsebureauet, men ellers arbejde freelance. Matti Binderup flyttede sine møbler op på sin svigerfars loft. De skilte sig af med alle de faste udgifter, de kunne, og rejste af sted på en enkeltbillet. De besøgte 113 forskellige hoteller i Det Indiske Ocean og Sydøstasien, og inspicerede lige så mange. De mødtes med samarbejdspartnere og testede udflugter.

Efter et halvt år vendte de hjem. Umiddelbart troede parret, at de ville slå sig ned og primært drive rejsebureauet fra Danmark, men de var blevet så glade for livsstilen som digitale nomader, at de ikke tvivlede på at booke endnu en billet uden returrejse. Så i januar i år tog de af sted igen med planen om at være ude i endnu et halvt år.

Slået tilbage af corona

Der gik seks uger, før corona-krisen spændte ben for dem, og de nåede lige hjem, inden luftrummet stort set lukkede ned.

”Det hele tog jo pludselig en fuldstændig uventet drejning for os, og det ramte på et tidspunkt, hvor vi havde fået rigtig godt gang i vores virksomhed. Efter at have rejst rigtig meget rundt og arbejdet rigtig hårdt var vi dér, hvor hele vores bekymring om, hvorvidt det ville lykkes os at kunne leve at det, var ved at lægge sig. Så vi blev lige sat lidt tilbage igen,” fortæller Matti Binderup.

Siden har de måttet aflyse og ombooke en del af kundernes rejser.

”For hver gang regeringen har forlænget rejserestriktionerne, har vi vidst, at der ville komme yderligere rejser, der skulle annulleres. Men fordi vi netop har et virksomheds-setup uden store kontorlokaler, og vi kun behøver vores computer og telefon, kan det måske være dét, der i sidste ende betyder, at vi flyder ovenpå gennem dét, der historisk set er rejsebranchens værste krise nogensinde, og kommer fornuftigt ud på den anden side.”

De lever med et minimum af udgifter, og Matti Binderups juridiske kompetencer har også været en god hjælp.

”Jeg kan bruge min juridiske baggrund til mange ting. Jeg har fx ikke haft brug for ekspertbistand til at forstå pakkerejseloven. Det er også en fordel, når jeg skal forhandle kontrakter, og fra advokatbranchen kan jeg kan bruge min erfaring med kundekontakt, men også forretningsforståelsen.”

Men ellers er det ikke juraen, der er i centrum længere.

”Som det ser ud nu, skal jeg blive ved med at drive rejsebureau på den lange bane. Jeg synes, det er helt vildt fedt – selv om det også kan være udfordrende – at være herre i eget hus og arbejde med det, jeg brænder allermest for. Jeg kan sagtens holde fri om mandagen og så arbejde om lørdagen. Og mit år er ikke opdelt i seks ugers ferie og 46 ugers arbejde – det hele flyder mere sammen. Så lige nu har jeg svært ved at forestille mig at skulle møde på en 8-17-arbejdsplads igen.”