På vagt for frihedsrettighederne

Grundloven og dermed den demokratiske retsstats grundpiller er grundlaget for vores tillid til hinanden og til fællesskabet. Retssikkerhed, forsamlingsfrihed og retten til privatliv er helt fundamentale rettigheder i et demokratisk samfund. Magtens tredeling med en lovgivende, udøvende og dømmende magt. Rettigheder og principper, vi tager for givet og roser en dag som Grundlovsdag. Kun sjældent stopper vi op og tager temperaturen på, om alt nu også er, som det skal være.

Men det er der grund til. Jævnligt ser vi eksempler på politikere, der gerne vil blande sig i domstolenes afgørelser. Eller på lovgivning, der pirker lidt ved frihedsrettighederne.

Senest har vi set det med en række af de politiske initiativer, der skal bekæmpe corona-smitten og forhindre spredning af en potentielt livstruende virus. Spørgsmålet er, om politikerne er gået for langt med en række af de tiltag, de har vedtaget.

Spørger man deltagerne i Djøfs nye jurapanel, er svaret ja. "Topjurister på stribe: Nye love truer retssikkerheden". Sådan lød det på forsiden af Berlingske den 4. maj, der skrev om en rundspørge blandt de 51 medlemmer af panelet om den aktuelle corona-lovgivning. Deltagerne i panelet er top-jurister fra danske universiteter, advokatbranchen, interesseorganisationer og domstolene, og mange peger på, at flere af initiativerne er gået for langt. Eksempelvis de skærpede straffe for corona-relateret kriminalitet.

Undersøgelsen viser, at der er brug for årvågenhed om, hvordan vi sikrer, at vores frihedsrettigheder bliver forvaltet. Den understreger, at juridiske dilemmaer fortjener en fremtrædende plads på den politiske dagsorden. Og at debatten skal foregå på et oplyst og kvalificeret grundlag. Også selv om politikerne en gang imellem finder det ubekvemt og besværligt.