Dagen før Thorkild Fogde begyndte som rigspolitichef, ringede telefonen...

Normalt er landets rigspolitichef ikke en person med stor folkelig appel, men de seneste måneder er vi alle sammen kommet på navn og politiskjortenummer – C0500 – med Thorkild Fogde.

1. marts overtog han posten efter Jens Henrik Højbjerg, som er blevet politirådgiver ved den danske FN-mission i New York. Men allerede lørdag d. 29. februar var han i gang. For når landet er i krise, nedsætter Rigspolitiet en national krisestab, hvor alle relevante myndigheder sidder med om bordet. Det står i loven. Og det var nu! Fire dage forinden var Covid-19 blevet spottet på dansk grund.

Den Nationale Operative Stab, NOST, har haft en lang række opgave de seneste tre måneder: Myndighedskoordinering, oplysning til borgerne, www.coronasmitte.dk, værnemidler, håndsprit, testudstyr, logistik, hvide test-telte – og ordenshåndhævelse med bødeblok, forsamlingsforbud, opholdsforbud, grænsekontrol, hotspot-lister og kridtstreger.

Medio maj, hvor Djøfbladet møder rigspolitichefen i hovedkvarteret på Polititorvet 14 i god hold-afstand-stil, byder dagene på gode nyheder om faldende smittetryk, genåbninger og grønt lys for de store skolebørn. Rigspolitichefen virker lettet og glad – men med det usagte hængende i luften: Det er nu, der skal holdes fast, så vi ikke taber det vundne.

'Pyha, Thorkild'

På sin anden dag som rigspolitichef, tirsdag d. 3. marts, stod Fogde på det første corona-pressemøde på direkte tv. Det var med Magnus Heunicke, Søren Brostrøm og Udenrigsministeriets Erik Brøgger.

Fredag d. 6. marts var det i Statsministeriets Spejlsal, hvor det gik op for danskerne, at årets Melodi Grand Prix dagen efter blev uden publikum. Derfra fortsatte det bare op og op.

"På 11 dage går vi fra et forsamlingsforbud på over 1.000 til lockdown og forbud mod forsamlinger på over 10 personer. Tingene går så stærkt, at vi næsten ikke når at udmønte beslutningerne, før der kommer nye, for smitten spreder sig hurtigt."

Onsdag d. 11. marts kl. 20.30 – på det historiske lockdown-pressemøde – sank Mette Frederiksen et par gange, før hun gik videre. Thorkild Fogde stod til venstre for hende. Han talte uden talepapir. Dels går det bedst uden, synes han. Dels er der aldrig ret meget tid til at forberede sig i.

I de første kritiske uger sagde han flere gange til sig selv: 'Pyha, Thorkild, det er godt, du har prøvet noget, der ligner bare lidt.' For som politidirektør i Københavns Politi var det ham, der stod i Politigårdens søjlegård efter Krudttønde-natten og skulle personificere den danske sikkerhed.

Men flere af de andre embedsmænd i Spejlsalen havde ikke på samme måde før prøvet at stå foran en mikrofon-skov.

"Jeg er fuld af beundring over, hvor godt de klarede det."

På med politiskjorten

'Manden med et uanet lager af nystrøgne politiskjorter' er han blevet kaldt i medierne.

Selv forstår han ikke, at journalister kan finde på at gå op i skjorten. Han er jurist og embedsmand, ja. Men uniformen er en ulastelig del af dét at være øverste chef for dansk politi. Det skylder man politifolkene og respekten for politiarbejdet.

Faktisk havde han som nyslået politidirektør i Nordsjællands Politi i 2009 undret sig over, hvorfor man var gået væk fra ældre tiders tradition med, at også en jurist i spidsen for en politikreds gik i uniform. I Justitsministeriet sagde de 'hov, hvad sker der?' de første par gange, han kom ind til møder i uniform.

Men den var vel også god at skræmme danskerne med på tv?

"Altså, skræmme – sådan tænker jeg slet ikke. Men når tusindvis af mennesker bliver arbejdsløse, og virksomheder taber hundredvis af millioner om dagen, så kan vi jo ikke sætte det hele over styr på en eftermiddag, fordi solen skinner. Derfor var jeg nødt til at sige, at nu hiver vi bødeblokken frem."

Da det blev påske og solskin, og da det senere i april blev 22 grader, blev han nødt til at hente et opholdsforbud ned fra hylden, hvor det stod og ventede in case. Det havde justitsministeren sikret sig hjemmel til i Folketinget tidligt i forløbet.

De unge har gjort det godt

Det viste sig at være rigtig godt forudset af ministeren, siger rigspolitichefen.

"Men vi vidste også, at vi ikke bare kunne plastre hele landet til i opholdsforbud. Vi måtte sammen med befolkningen finde ud af en adfærdsregulering på en anden måde. Danskerne vil jo gerne overholde regler, hvis de kan se logikken. Det er altid min tilgang."

Så kommunale kridtmaskiner kørte ud og trak streger på græsplænerne på Islands Brygge. Den slags kreative tiltag. Missionen er lykkedes, vurderer han – med lidt hjælp fra en iskold nordenvind.

Så danskerne har gjort det godt? Ja, svarer han. Han insisterer på at understrege, at han synes, at vores unge har været imponerende ansvarsbevidste. 

"Du kan altid finde de negative undtagelser, men jeg er meget bevidst om, at der er forskel på at være 17 og 54 som mig selv. Når du er 17, er der ikke noget liv efter de 30. Derfor synes jeg, at de unge helt generelt har gjort det godt."

Synes danskerne, at han har klaret det godt? Det ved vi ikke. Men han ved, at der har været hundredvis af reaktioner på alle platforme på hans optræden ved siden af Mette Frederiksen. Én mente, at han skulle tage det id-kort i hundesnor, han havde om halsen de første gange, af, for det var 'uklædeligt'.

"Det var faktisk godt set. Så det gjorde jeg."

Rygtet i miljøet

Thorkild Fogde er med afstikkere til Statsministeriet og Bruxelles skolet i Justitsministeriets hierarki. Men i 2009 blev han politidirektør, forlod Slotsholmen og så sig ikke tilbage.

"Det var hektisk og fantastisk at være tæt på det politiske værksted. Men i politiet er du helt tæt på den direkte ydelse til borgerne. Der er kontant afregning. Ja, jeg er jurist og embedsmand, men jeg har forandret mig meget på de sidste 10 år. Jeg har prøvet så meget, at jeg ved, at jeg skal have en personlig idé og en drøm med mit arbejde. Og det har jeg med politiet."

Rygtet i miljøet, siger en kilde, har i en del år været, at det var denne vej, det ville gå – at han engang ville ende som den øverste i dansk politi.

En topjurist uden for politiets rækker siger: Kanondygtig, med en menneskelig tilgang til topledelse, altid godt selskab – men tag ikke fejl, det er ikke for børn at være politidirektør i Københavns Politi eller direktør i Kriminalforsorgen.

Om Fogdes tre år som Kriminalforsorgens direktør siger Fængselsforbundets formand, Bo Yde:

"Han var en hård hund, det kommer vi ikke udenom. Men på en ordentlig måde. Og vi havde en god måde at være både enige og uenige på."

Claus Oxfeldt, forbundsformand for det magtfulde Politiforbund, lærte Fogde at kende kortvarigt i Københavns Politi.

"Så blev jeg formand, men vi holdt faktisk kontakten ved lige, indtil han skiftede til Kriminalforsorgen. I Politiforbundet siger vi lidt populistisk, at politiet passer på borgerne, og vi passer på politiet, og jeg tror på et fornuftigt samarbejde med Fogde. Han og jeg har samme ønske om så god en arbejdsplads som muligt for politifolkene. Vi er stort set 95 % enige om tingene."

Har brugt rigtig meget håndsprit

"Det er min kone, der har klippet mig," siger Fogde til Djøfbladets fotograf, som siger, at det har hun gjort ret godt. Fogde har undgået ikke-nødvendig kontakt i de sidste tre måneder.

"Jeg har også brugt rigtig meget håndsprit. For når man står og giver befolkningen voksenskældud – som en avis skrev om mig – skal man selv efterleve det, man prædiker."

Men især fordi det var sindssygt vigtigt, at han, resten af ledelsen, nøglepersoner og Rigspolitiets øverste team ikke blev syge. Næsten al kontakt mellem rigspolitichefens kontor og Den Nationale Operative Stab, som sidder ude i Rigspolitiets topsikrede afdeling i Ejby ved Glostrup, er foregået på videomøder og mobil. Fra tidlig morgen til sen aften alle ugens syv dage.

I de første kriseuger brugte han mange timer på nødplaner, hvis nu smitten tog fat blandt betjentene ude i kredsene.

Hvad hvis det var sket?

"Så havde vi klaret det."

Slut med 'bedstefarledere'

Da Ledelseskommissionen – nedsat af Løkke-regeringen – interviewede ham til sin rapport, sagde han, at der mangler risikovillighed hos de offentlige ledere. Både i toppen og længere nede, men at der desværre er alt at tabe og intet at vinde. For fejl accepteres ikke, der slås hårdt ned på dem.

Han påpegede også, at der mangler 'exit-strategier' for de offentlige topledere.

På hans egen cpr-skyder står der 68 år som pensionsalder.

"Det er om 14 år. Så længe bliver jeg ikke. Det er jobbet alt for hårdt til. Om fem-otte år skal jeg noget andet. Alle jobs som topembedsmand er i dag så hårde, at man ikke holder til det lige så længe som dem før os."

Tiden med 'bedstefarledere' er forbi, fastslår han. Topledernes karriereforløb bliver kurvede – ikke kun op, men også ned igen eller ud til siden. Det er 'systemet' bare ikke indrettet på, og det må Djøf godt sætte fokus på, siger han.

Thorkild Fogde er vokset op i Nørre Nissum. Hans far tog springet fra ploven til lærerseminariet og endte som rektor for Nørre Nissum Seminarium. Hans mor var tale- og hørepædagog.

Hvad sidder der mon tilbage i ham af egnen deroppe ved Limfjorden? Ikke ret meget og så alligevel.

"Der er nogle, der siger, at jeg taler vestjysk, når jeg bliver vred. Men det, jeg har med, er to forældre med en meget stærk pædagogisk grundindstilling."

Vi er ikke kolde hænder

Den arv har han taget med sig ind i politiet.

"De unge betjente er vores største aktiv og vores fremtid. Vi skal gøre dem til gode politifolk, som bevarer deres gode energi. Hvis du bad mig om at give én og kun én grund til, at jeg søgte det her job, så er det de unge betjente."

Han tror på, at han kan være med til at skabe et bedre politi.

"Men nu får vi se, og så må du komme tilbage om fem år. Jeg ved godt, at jeg vil blive slået hjem i ludo på noget af det. På den måde er det bestemt ikke for min egen bekvemmeligheds skyld, at jeg søgte jobbet."

Alt dét, der stod på Fogdes egen blok til den første tid, har coronaen streget ud. Han skulle have været på farten i politikredsene og stået på ølkasser, så betjentene kunne lære ham at kende. I stedet har alle vi andre lært Rigspolitiet og dets nye sherif at kende.

"Ja, det må man sige. Folk har set, at Rigspolitiet ikke bare er et administrationsorgan, der administrerer politiet, men også en del af det udøvende og operative politi. At man ikke bare kan sige, at Rigspolitiet er de kolde hænder og politikredsene de varme."

Det var nu ellers næsten det, Mette Frederiksen gjorde i sin åbningstale til Folketinget en fjern tirsdag i oktober sidste år: "(…) har pseudoarbejdet også her fået lov til at tage tid fra det rigtige arbejde? I dag er der mere end 1.900 ansatte i Rigspolitiet. Det er mere end dobbelt så mange som i hele Fyns Politi," sagde hun.

Det ligger i kortene, at når Folketinget tager hul på de corona-forsinkede forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet, vil den endelige aftale også indeholde en reform af Rigspolitiet, hvor nogle af opgaverne flyttes ud til landets politikredse.

Det var en del af pakken, da han tog jobbet, og en bunden opgave, som han imidlertid er enig i.

"Jeg tror fuldt og fast på, at en rigspolitireform er nødvendig, og jeg er overbevist om, at vi kan skabe et Rigspoliti, som er både slankere og stærkere i spidsen for hele det danske politi."

Lige nu er danskerne nok mere optaget af, at det snart bliver sommer – stadig med SARS-CoV-2 som farlig gæst. Thorkild Fogde har tillid til befolkningen, men opholdsforbuddene bliver stående på hylden.

"Jeg håber ikke, vi bliver nødt til at hente dem ned igen."