Grøn jura

Forskere: Sådan kan klimaet sikres i grundloven

04-06-2020
5 min.
Gennem de seneste år har en række demonstrationer forsøgt at løfte klimakrisen højere op på den politiske dagsorden. En grøn grundlovsændring vil ifølge juraforsker Sune Klinge sikre, at danske politikere bliver nødt til at tænke mere i de baner. Foto: Karsten Schnack/Biofoto/Ritzau Scanpix

149 lande har skrevet klima- og miljøbeskyttelse ind i forfatningen. Den klub er Danmark ikke med i. En gruppe juraforskere foreslår derfor en ny paragraf i grundloven. Læs den her – og hør, hvorfor en højesteretsdommer ser projektet som urealistisk.

Siden Grundloven blev vedtaget i 1849, er den kun blevet ændret fire gange. Senest i 1953, hvilket sikrede Dronning Margrethe tronen. Men er det på tide at ændre på loven igen?

Det mener Sune Klinge, der er adjunkt i forfatningsret på Københavns Universitet. Sammen med tre andre juridiske forskere har han udarbejdet et forslag til, hvordan klima, miljø og natur kan beskyttes i vores forfatning. De har bl.a. fundet inspiration i forfatningerne fra de 149 andre lande, der allerede rummer en form for grøn beskyttelse. Det er Danmark det eneste land i Norden, der ikke har sikret.

Djøfbladet har præsenteret forslaget for en højesteretsdommer og klimaordførerne i Folketinget, og modtagelsen er blandet. Det vender vi tilbage til senere.

Men først skal vi kigge på Sune Klinge og kollegernes forslag til en ny paragraf i grundloven.

Stk. 1. Omsorg for miljøet, naturen og klimaet er et fælles samfundsansvar.

Stk. 2. Enhver har ret til et sundt miljø, en bæredygtig og mangfoldig natur, samt et sikkert klima.

Stk. 3. Enhver har ret til fyldestgørende oplysninger om miljøets, naturens og klimaets tilstand og udvikling, samt om virkningerne af planlagte indgreb.

Stk. 4. Staten skal træffe nødvendige foranstaltninger for at beskytte disse rettigheder, også for fremtidige generationer og med respekt for naturens iboende værdi. Statens foranstaltninger skal basere sig på et forsigtighedsprincip.

Og herunder kan du se Sune Klinges kommentarer ved at klikke på plusserne i margenen.

Sune Klinge forklarer, at han ser projektet som akademisk interessant, men at han også har en personlig ambition om at gøre en forskel. Han mener, at den grønne dagsorden er vigtig nok til grundloven.



”Hvis den kommer ind i grundloven, står den over alt andet. Det bliver en samfundskontrakt, som politikerne skal styre indenfor. Det er svært at ignorere grundloven,” siger han.

Han understreger, at hvis Folketinget ender med at beslutte at ændre grundloven, er det i sidste ende en grundlovskommission, der skal udarbejde den nye paragraf. Så han og kollegernes forslag ender nok ikke ord-for-ord som lov. 

Helt urealistisk med en ændring

Jens Peter Christensen er højesteretsdommer og tidligere professor i statsret. Han ser det som helt urealistisk, at der skulle komme en grøn tilføjelse til grundloven.

”Ser man tilbage i tiden, er grundlovsændringer kun kommet, hvis politikere ville noget, som grundloven hindrede. Det er ikke tilfældet her,” siger han.

Han understreger, at han som jurist ikke har nogen facitliste til, hvad grundloven skal indeholde. Det er et rent politisk spørgsmål. Han mener dog, der er flere svage punkter ved det forslag som Sune Klinge og kollegerne har udarbejdet. Bl.a. at flere af formuleringerne kan tolkes meget forskelligt, hvis en sag om brud på bestemmelsen ender hos domstolene. Fx i forslagets formulering om at: ’Staten skal træffe nødvendige foranstaltninger for at beskytte disse rettigheder…’

”Hvornår er noget ’nødvendigt’? Det findes der cirka en million forskellige meninger om. Det vil jo bringe dommere ud i noget, der i realiteten er politiske afvejninger,” siger Jens Peter Christensen og påpeger, at det vil skubbe på magtbalancen mellem domstole og lovgivere. Noget, der er ekstra alvorligt, når det stammer fra grundloven i stedet for almindelige love, som lettere kan ændres af politikerne.

Desuden mener Jens Peter Christensen, at flere af formuleringerne i forslaget bedre egner sig til en festtale end som bindende bestemmelser. Han ser dem som programerklæringer uden juridiske konsekvenser.

Sune Klinge lader sig dog ikke sådan slå ud.

”Norge har i bedste velgående en lignende nyere bestemmelse i deres grundlov, hvis grænser for magtfordelingen netop er ved at finde sin afgørelse i en stor anlagt klimasag mod Olje- og energidepartementet. Hvis Norge kan vedtage og bruge en sådan bestemmelse, hvorfor kan vi så ikke også?”

Hvis en afstemning om ændring af den danske grundlov ligger samme dag som fx et folketingsvalg, vil det godt kunne samle stemmer nok til at blive vedtaget, mener Sune Klinge. Mange borgere er nemlig optaget af den grønne dagsorden. Han er dog bevidst om, at en ændring af grundloven ikke er den letteste proces i verden. Det vil kræve et nyvalg, og at mindst 40 procent af vælgerne stemmer for ændringen. 

Konsulentfirma støtter forslaget

Men hvad er næste skridt for forslaget til den grønne grundlovsændring? Konsulentfirmaet Boston Consulting Group (BCG) er med i et projekt, der hedder Grøn Grundlov. Det samme er bl.a. Grundfos og Danmarks Naturfredningsforening. Sune Klinge og kollegerne har samarbejdet med Grøn Grundlov som juridiske eksperter.

Et hold konsulenter fra BCG har lavet analysearbejde til projektet. Det er de stadig i gang med, men de er også ved at bygge en bred koalition op med NGO’er og virksomheder, som er med til at drive projektet. Det fortæller Anders Fæste, landechef i BCG.

”På sigt inviterer vi befolkningen ombord til en underskriftsindsamling for et borgerforslag,” forklarer han i en mail.

Han er godt klar over, hvor stor en opgave det er at ændre grundloven. Men han mener, det er helt oplagt at Danmark får en grønnere grundlov.

”Politisk vil det sikre mere kontinuitet, og det vil understøtte Danmarks profilering som førende nation på grøn omstilling. Juridisk vil det strømline en myriade af andre miljølovgivninger, fungere som sikkerhedsnet, hvor der er smuthuller, samt løfte den retlige betydning af miljøet og klimaet til et niveau, vi ikke tidligere har set,” skriver Anders Fæste.

2 kommentarer
6
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Betty Petersen

14.10.2020 kl. 13.46

Sikke noget sværmerisk makværk. Prøv bare at begynde med at definere de enkelte begreber.....det går galt allerede i stk.1.
Vil I gøre noget for menneskerettigheder til frisk luft og vand - så undersøg lige, hvorfor adgang til frisk vand IKKE er en menneskeret! Og hvorfor vand er blevet det "nye olie" - og hvem der WW ejer resurserne.
Og hvem der er de største svinemikler - globalt.
Kom igen, når I får mod til at gå alvorligt til værks.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jakob

10.06.2020 kl. 15.50

Hej. Spændende artikel. Hvorfor ikke dyrenes rettigheder, eller særlige rettigheder for undertrykte mennesker. Nej, det er en rigtig dårlig idé. Til slut bliver alle politiske spørgsmål reduceret til juridiske slagsmål. Jeg tror ikke, at mennesket kan redes fra sig selv gennem regler. Ved ikke hvad det er for 149 lande der refereres til, men mange lande har jo fine forfatninger, som ikke er noget værd i praksis.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.