Behov for livslang læring til djøferne

Universiteterne og færdiguddannede djøfere bør i fremtiden have en nær og livslang relation. Ønsket om et tæt parløb gælder ikke mindst vores branche – rådgiverbranchen. Og hvorfor egentlig det?

I rådgiverbranchen er den vigtigste ressource højtuddannede eksperter og deres dybe faglige viden. De skal evne at koble den sidste nye forskningsviden med praksis for at rådgive vores kunder på bedst mulig vis. Samtidig stiger kompetencekravene til branchens ansatte kraftigt på grund af digitalisering, mange flere datakilder, internationalisering, nye forretningsmodeller mv. hos kunderne.

Lad os tage et konkret eksempel fra min egen virkelighed – Epinion. I Epinion lever vi af ’big brains’, dvs. at huse de skarpeste hoveder inden for avancerede dataanalyser, der evner at give data mening.

Og ikke nok med det, de skal også have forståelse for, hvordan algoritmerne og analyseresultaterne er relevante for vores kunders forretningsmæssige udfordringer og mål. Det forudsætter, at vi nysgerrigt og vedholdende holder os ajour inden for fx de fremmeste analysemetoder og kodeværktøjer og deres anvendelse.

Ingen dimittend har alle de kompetencer med fra universitetet. Vi og vores medarbejdere skal løbende have fyldt på og tanket op med den nyeste forskning.

DI Rådgivernes undersøgelse viser, at denne optankning i dag primært foregår internt i virksomheden via deltagelse i projekter, oplæring fra kolleger, private eller interne kurser. Kun 27 % af virksomhederne siger, at de bruger universiteterne. Men netop det er samtidig et stort ønske. 69 % af virksomhederne vil gerne have øget samarbejde om adgang til forskning og viden, og 43 % vil gerne være med til at udvikle nye læringstilbud.

Mange universiteter vil rent faktisk gerne have mere på hylderne til dimittenderne, og vejen hertil er først og fremmest flere touch points, dels mellem universiteterne og dimittenderne, og dels mellem universiteterne og rådgiverbranchen. På denne måde sikrer vi, at der udveksles viden om behov på den ene side og (mulige) tilbud på den anden. Alumni- og videnklubber er en kendt mulighed, men der er også behov for endnu mere forpligtende samarbejder.

Der er også behov for at tænke i andre formater end de lange masteruddannelser. De nye formater kan være mikrolæring, spidse korte kurser om den sidste nye forskningsviden, forløb på andre fakulteter end hvor medarbejderen oprindeligt er uddannet, forløb hvor den studerende kan koncentrere sin læring om egen case fra virksomheden, tilbud skabt i samarbejde med de bedste udenlandske universiteter m.m. Listen er lang – og kan blive endnu længere.

Ikke kun universiteterne skal i arbejdstøjet. Vi i rådgiverbranchen skal være aktivt opsøgende og efterspørge viden, konkret samarbejde og medvirke i relevante forsknings- og videnprojekter. Og vi skal stille os til rådighed som undervisere, censorer, gæsteundervisere og støtte co-creation af læringstilbud til branchens ansatte.

Det vil være nyttigt, hvis politikerne giver et signal om, at universiteterne i fremtiden også skal begynde at tænke den livslange læring ind som et af deres ansvarsområder. Og de nye tilbud behøver ikke være gratis uddannelsestilbud – men kan være betalingstilbud.

Hvis det lykkes, er det ikke kun en gave til de højtuddannede og rådgiverbranchen, men også til universiteterne, der får adgang til den sidste nye viden og en stor ny købestærk kundegruppe.

Berit Didriksen er CEO i Opinion og næstformand for DI Rådgiverne.