Jura

Topjurister kritiserer corona-retssikkerhed

5.5.2020

af

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det går for vidt med nogle af de corona-tiltag, som politikerne har haste-vedtaget. Det mener et stort flertal af juridiske eksperter i Djøfs nye jura-panel.

Forbuddet mod forsamling af mere 10 personer var i orden: Det var i meget høj eller i høj grad proportionalt mod truslen fra Covid-19. Det mener 31 ud af 38 juridiske eksperter, som har besvaret en ny undersøgelse fra Djøf. Det samme mener 25 af de 38 om nedlukningen af private forretninger og restauranter.

Men så hører juristernes enighed med Mette Frederiksen og politikerne også op.

For når det gælder et tiltag som forøgede straffe ved corona-kriminalitet, mener kun 7 af de 38, at det er proportionalt med truslen fra Covid-19. Kun 5 mener, at adgang til anonymiserede teledata for Statens Serum Institut er det. Lukningen af de danske grænser får heller ingen høj score.

Alt i alt mener hele tre fjerdedele af de 38, at der er grund til bekymring for retssikkerheden i enten meget høj, høj eller nogen grad som følge af regeringens tiltag mod Covid-19. Kun 8 mener, at der ikke er nogen grund til bekymring for retssikkerheden.

De tal vidner om, at regeringen og politikerne er gået endog meget langt, siger professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, til Berlingske.

'En aura af populisme'

Svarene fra de juridiske eksperter er indsamlet 1. til 15. april blandt medlemmer i et nyt jura-panel nedsat af Djøf med Jens Elo Rytter som formand.

Tallene er – siger Jens Elo Rytter til Berlingske – udtryk for, at de meget vidtgående tiltag, som man i al hast har vedtaget, og som har delegeret enorme magtbeføjelser til især sundhedsministeren, er bekymrende.

Han mener samtidig, det er tydeligt, at panelets flertal er kritisk over for tiltag, der kan betegnes som symbollovgivning – ikke mindst over for de skærpede straffe for corona-kriminalitet.

"Der svæver en aura af populisme over især dette tiltag," siger han til avisen.

Justitsminister Nick Hækkerup afviser de juridiske eksperters kritik.

Til Berlingske siger han, at regeringen ”har stået i situationer, hvor der virkelig har været behov for at handle, og hvor beslutningsgrundlaget ikke har haft den substans, det normalt ville have, og derfor bliver det meget let at være mandagstræner på det her og sige, at det er for galt.”

Skal holde øje med retssikkerhed

Samlet set vurderer hele 61 % af de medvirkende jurister dog, at de tiltag, som regeringen og Folketinget har iværksat for at imødegå truslen fra Covid-19, overordnet set er proportionelle med den udfordring, vi står over for.

Jura-panelet, som Djøf har nedsat, består af 51 juridiske eksperter fra universiteter, advokatbranchen, interesseorganisationer og domstole (se medlemmerne i boksen under artiklen).

Djøf har nedsat panelet for at bidrage til et vågent øje på retssikkerheden i Danmark, siger Djøfs formand, Henning Thiesen.

Når et problem i samfundet trænger sig på, vedtager Folketinget nye love og regler. Men hvem gør opmærksom på det, hvis de går for langt? Det er det, som jurapanelet skal følge og debattere, forklarer han.

"I Djøf mener vi, at juridiske dilemmaer fortjener en fremtrædende plads på den politiske dagsorden, og at debatten skal foregå på en kvalificeret og oplyst grundlag."

Panelet vil fire gange årligt vurdere aktuelle juridiske problemstillinger.

Jurapanelets medlemmer

Caroline Adolphsen, Aarhus Universitet
Eigil Lego Andersen, Nielsen Nørager
Pernille Backhausen, Sirius Advokater
Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet
Rikke Søgaard Berth, Horten
Peter Blume, Københavns Universitet
Sten Bønsing, Aalborg Universitet
Andrew Hjuler Crichton, Advokatsamfundet
Pernille Christensen, Kommunernes Landsforening
Jonas Christoffersen, offersen:christoffersen
Birgitte Arent Eiriksson, Justitia
Thomas Elholm, Københavns Universitet
Jens Evald, Aarhus Universitet
Poul Hauch Fenger, Advokatfirmaet Hauch Fenger
Peter Fogh, Plesner
Knud Foldschack, Foldschack, Forchhammer, Dahlager & Barfod
Marianne Fruensgaard, HjulmandKaptain
Claus Guldager, Andersen Partners
Michael Gøtze, Københavns Universitet
Caroline Heide-Jørgensen, Københavns Universitet
Louise Holck, Institut for Menneskerettigheder
Søren Sandfeld Jakobsen, CBS
Jørgen Albæk Jensen, Aarhus Universitet
Claus Juul, Amnesty
Pernille Boye Koch, RUC
Mathias Krarup, Novo Nordisk Fonden & Djøf Advokat
Helle Krunke, Københavns Universitet
Charlotte Tølbøl Lauritsen, Red Barnet
Henriette Laursen, Kvinfo
Helle Lokdam, Advokatfirmaet Helle Lokdam
Hanne Marie Motzfeldt, Københavns Universitet
Kristian Mølgaard, Boelskifte Advokater
Jens Møller, Folketingets Ombudsmand & Københavns Universitet
Ruth Nielsen, CBS
Karoline Normann, Stagetorn Advokater
Jesper Olsen, Selvstændig
Tine Pii, Rambøll
Randi Bach Poulsen, Bech-Bruun
Mads Krøger Pramming, Ehmer Pramming
Hanne Rahbæk, Nyborg & Rørdam
Michael Rekling, Højesteret
Jesper Ryberg, RUC
Jens Elo Rytter, Københavns Universitet
Helen Vang Siegumfeldt, Hillerød Retshjælp
Mikael Sjöberg, Østre Landsret
Louise Halleskov, Aarhus Universitet
Rasmus Thingholm, Accura
Henrik Udsen, Københavns Universitet
Anders Valentiner-Branth, Nielsen Nørager
Jørn Vestergaard, Københavns Universitet
Frederik Waage, Syddansk Universitet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Mia Bastrup
3 år siden
Regeringens seneste forslag til EU om at ændre pakkerejsedirektivet er vel et godt eksempel på, at borgerens retssikkerhed ikke overholdes. Da man købte rejsen, havde man ret til at få pengene tilbage, hvis den blev aflyst. Det bør ikke kunne ændres med tilbagevirkende kraft. Det er borgernes penge, som regeringen nu foreslår fastlåses i minimum 18 måneder. Penge der for øvrigt kunne være brugt på at afholde sommerferie i Danmark.