Læserbrev

Problemet med konsulenter er, at vi ikke forstår, hvad de laver

Claus Elmholdt er lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, og Kasper Trolle Elmholdt er adjunkt ved Institut for Politik og Samfund, begge på Aalborg Universitet. Privatfoto

Corona-krisen har skabt fornyet debat om, hvilket arbejde der er værdifuldt, og her bliver konsulenter betegnet som overflødige. Men kritikken er unuanceret og udtryk for manglende viden, skriver to forskere.

Er der en silketråd i konsulentens skjorte så fin, at den ikke kan ses med det blotte øje, eller er det blot varm luft? Lægerne, sygeplejerskerne, kassedamerne, rengøringsassistenterne, de har rigtigt tøj på – tøj, som man kan se med det blotte øje. Se, dét er virkeligt arbejde. Godt vi har professorer som David Graeber og debattører som Dennis Nørmark, der tør sige det, vi alle tænker: Konsulentbranchen klynger sig selvhøjtideligt til magten, men ’de har jo ikke noget tøj på’ – eller hvad?

Den igangværende sundhedskrise har for alvor sat arbejdets værdi på prøve. For nylig påpegede den økonomiske antropolog David Graeber i Information, at Covid-19-situationen viser os, hvilke jobs der er nødvendige, og hvilke vi kan undvære: Ingen savner konsulenter, når samfundet er i knibe.

Graeber kalder det ”bullshit jobs” – jobs, som ikke tilfører reel værdi, men alligevel er der. I artiklen bliver konsulenter fremhævet. Der bliver peget på, at de jagter forandring for forandringens egen skyld uden respekt for rutine og erfaring og uden skelen til, hvad der allerede virker.

Herhjemme har begrebet ”pseudoarbejde” vundet indpas til at indfange og kritisere lignende fænomener. Pseudoarbejde og bullshit jobs fremføres som nutidens fedt eller overskudsressource, der i bedste optimeringsstil kan hævdes blot at kunne skæres væk. Denne kritik har genklang i en længere modstilling mellem "åndens" og "håndens" arbejde, "kolde" versus "varme" hænder og mellem hvem og hvad der (ikke) skaber den ”rigtige” værdi.

Konsulentbranchen har haft ry for at være en lukket kreds og viklet ind i et slør af mystik og høje salærer, hvor arbejdet ikke ønskes gransket

Konsulenter spreder viden

Selvom kritikken kan være berettiget på flere områder, mangler den nuancer, ikke mindst i forhold til konsulenters arbejde i den offentlige sektor, der dækker over et bredt antal beskæftigelser såsom ledelsesudvikling, strategiudvikling, digitalisering, dataanalyse, finansiel rådgivning, service-design, kommunikationsudvikling, rekruttering, konflikthåndtering, stresshåndtering etc. En af os har +15 års erfaring som ledelseskonsulent og partner i et konsulenthus, mens den anden har studeret konsulenters arbejde og er i gang med en undersøgelse af værdiskabelse i konsulentbranchen, og vores ambition er at nuancere debatten.

Som ledelseshistoriker Christopher McKenna beskriver det, udbredtes professionelle ledelseskonsulenter som en måde, hvorpå virksomheder kan lære om andre virksomheders praksis gennem konsulentens videnspredning. I dag er konsulenter fortsat oftest hyret af en ledelse, som har en intention om, at konsulentarbejdet skal skabe reel værdi og læring for organisationen, og konsulenter skal ofte løse opgaver, som der ikke er tilstrækkelige organisatoriske ressourcer til det pågældende sted.

Studier har vist, at konsulenter bl.a. kan bidrage med ny viden gennem hurtige og specialiserede vidensoverblik samt hjælpe vanskelige forandringer på vej ved at skabe legitimitet til at gennemføre dem. Rekvirenten, som engagerer konsulenten, må med andre ord opfatte konsulentens bidrag som værdifuldt og ikke som pseudoarbejde eller bullshit. Ellers ville de næppe engagere konsulenten igen. Vi vil derfor hævde, at en del af det egentlige problem er, at vi mangler forståelse for, hvilket konkret stykke arbejde konsulenten laver, og hvorfor det ofte ikke kan løses af lederne og medarbejderne selv.

Hvad betaler man egentlig for?

Artiklen i Information illustrerer denne mangel, da David Graeber selv udtrykker, at han ikke aner, ”hvad en udviklingskonsulent laver normalt”. Konsulentbranchen har haft ry for at være en lukket kreds og viklet ind i et slør af mystik og høje salærer, hvor arbejdet ikke ønskes gransket – værdien bæres af renommé og tillid i relationen. Denne lukkethed er måske delvist skyld i, at vi mangler forståelse for konsulenters arbejde.

Langt de fleste konsulenter, vi igennem tiden har interviewet eller været i kontakt med gennem eget konsulentvirke, viser dog stor interesse for at udlægge deres arbejde, og flere peger da også på, at udviklingstendensen i branchen indbefatter et øget fokus på, hvilken værdi konsulentarbejde skaber.

En vigtig pointe er imidlertid, at konsulenter sjældent er bedre, end klienten tillader det, og i den offentlige sektor spiller de udbud, som konsulenten underlægges også en central rolle.

Der findes uden tvivl dårligt konsulentarbejde, ligesom der bliver bestilt overflødige konsulentrapporter, hvor arbejdet kan blive pseudoarbejde, som ikke skaber værdi for borgerne og samfundet. Det kan meget vel være, at den offentlige sektor med fordel kunne integrere flere specialist-funktioner, men dette er en politisk diskussion om størrelsen på vores offentlige sektor, transaktionsomkostninger og løn snarere end en kritik af den enkelte konsulent. Et ensidigt fokus på bullshit og pseudoarbejde risikerer at blive populistisk, og der er brug for flere nuancer i debatten.



Når det kommer specifikt til konsulentarbejde, er der brug for en bedre forståelse af, hvad det er for et stykke arbejde, konsulenter bibringer offentlige og private organisationer, og hvad der karakteriserer god kvalitet i konsulentarbejde. Det er ikke nok at sige, at konsulenter bidrager med specialistviden; vi må forstå, hvordan denne viden skabes, hvilket arbejde der ligger bag, hvordan strukturelle forhold påvirker arbejdet, og hvad der betales for.

En sådan kortlægning vil have en afmystificerende effekt, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting for hverken branchen eller kunden, at man faktisk kan se silketråden i konsulentens skjorte.

Claus Elmholdt er lektor i ledelsespsykologi ved Aalborg Universitet og partner i ledelsesudviklingsfirmaet LEAD. Kasper Trolle Elmholdt er adjunkt ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet. 

5 kommentarer
12
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

C

22.05.2020 kl. 16.34

Som tidligere udviklingskonsulent i to af landets kommuner, ser jeg en skævvridning i debatten omkring konsulenternes eksistensberettigelse.

Det er som om at jo mere vi taler om det, desto mere antager vi at dette er en given sandhed. Uanset hvor biased jeg måtte være ift. min egen faglighed og plads i samfundet, mener jeg at fokus bør rettes i en anden retning.

Jeg foreslår at man kigger nærmere på det, jeg vil kategorisere som et paradoks, hele vores kommunale system er opbygget på. Paradokset forekommer når viden og forskning, skal forenes med synsninger og egeninteresse.

Vores videnssamfund simpelthen ikke gearet til at udnytte det fulde potentiale, når magtbegærlige og udannede mennesker, får lov at boltre sig i toppen af en rigid og gammeldags organisationsstruktur.

Som akademiker og med karrierebaggrund inden for både sundheds- og ældreområdet og skoleområdet, og i øvrigt som tidligere fast hjemmeplejeafløser, har jeg alt for ofte set, hvordan de få på kransekagetoppen, ikke udviser den fjerneste interesse i at forbedre vores front-linje medarbejderes arbejdsforhold og hverdag. Og hvem går det udover? Selvfølgelig vores ældre, vores syge, vores børn osv.

Jeg mener uden tvivl, at det er naivt at antage at landets forvaltninger eksisterer for at servicere vores borgere. Med tiden er magt, selvjustits og penge gået hen og blevet målet i sig selv, og det at gøre en reel forskel, er blevet til en irrelevant fodnote i djøfernes sagsfremstillinger.

Jeg mener ikke det handler om at vores forståelse skal udvides ift. hvad kommunerne og regionernes konsulenter går og laver. Jeg mener det handler om at vi taler om sagens kerne, nemlig vores magtstruktur i vores samfund og egennyttige politkeres stræben efter politisk indflydelse og vanvittige store lønseddel fremfor forskningsbaseret udvikling.

Så min pointe er, at djøfernes kolde hænder og varme hjerter intet har at gøre i landets forvaltninger så længe ressourcerne distribueres af magtbegærlige amatører som ikke laver andet end at diskutere symbolpolitik og hvad der vil komme dem selv til gode.

Måske vi skulle indstille vores beskydning af de kloge hoveder, som virkelig ønsker at gøre en forskel for vores dygtige og hårdtarbejdende frontlinje. Lad os i stedet for kigge opad!

1 kommentar
2

Henrik Rosenorn

22.05.2020 kl. 22.25

"..uden tvivl, at det er naivt at antage at landets forvaltninger eksisterer for at servicere vores borgere"
Vow!!!
Hvis der er en gran af sandhed i det, vil jeg kun tilføje at hele banden skulle fyres!!
Jeg har selv lige skiftet til privat offentlig-underleverandør, men har de sidste +10 år været drevet af et ønske om at gør en forskel for borgerne som It projektleder/proceskonsulent.

Men du har nok desværre re. Og deri ligger det offentliges under-performance, selvom de har et forspring i ikke også at skulle levere et >10% overskud til ejere/kapitalfonde i skattely om dybest set er ligeglade

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jan Kristensen

22.05.2020 kl. 15.56

Dejligt, at der bliver taget hul på nogle af problematikkerne omkring brugen af konsulenter. Ingen tvivl om, at mange gør et godt og nyttigt arbejde, men nogle gange bliver spørgsmålet: Hvad er det egentlig for en værdi konsulenten bidrager med?
Jeg har oplevet flere gange fra min tid i det offentlige, at der blev bestilt konsulenter til at forholde sig til løsningen af en konkret problemstilling. medarbejderne vidste godt, hvad der skulle til, men ledelsen var handlingslammet indtil nogle konsulenter havde granske problemet og kom til samme konklusion som medarbejderne 1/2 år og 1,5 mio kr senere. Rapporter, der i og for sig er udmærket arbejde, men ikke bidrager med nogen ny viden eller værdi ud over, at ledelsen fik et fundament at godkende en beslutning på.
Hvorfor er det, at vi først på noget, når en konsulent siger det, men ikke når medarbejderne siger det samme?
Jeg kunne godt tænkte mig at vide hvor mange der har oplevet det samme?

1 kommentar
4

Hans

25.05.2020 kl. 09.07

"Rapporter, der i og for sig er udmærket arbejde, men ikke bidrager med nogen ny viden eller værdi ud over, at ledelsen fik et fundament at godkende en beslutning på."

Fantastisk god beskrivelse!
Problemet er sjældent konsulenterne. Problemet er ledelserne. Alt for mange ledere er (med rette) dybt usikre på egne evner og politiske styrke. Derfor er Konsulenten blevet det figenblad, man dækker sig bag, så man bagefter kan fyre nogen andre og skyde skylden fra sig, hvis det alligevel går galt. Medarbejderne er ikke dumme, så det lurer de hurtigt. Dérfra går samarbejdet mellem fastansatte og konsulenter hurtigt galt.

Jeg har aldrig haft lyst til at være konsulent, men jeg sætter stor pris på dem! Brugt korrekt er det en fantastisk ressource. Man får højt specialiseret viden og den dobbelte arbejdskraft (i forhold til standard medarbejdere, som store dele af livet er mere interesseret i familien og fritiden end i at arbejde 50+ timers arbejdsuger) ind ad døren, og kan oven i købet budgettere med det. Viden, som slet ikke kan holdes opdateret i egen virksomhed, fordi vi simpelthen møder det enkelte problem for sjældent.
Dér, hvor det går galt, er, når de bliver langtidsansat - fordi lederen skændes med HR om ressourcer og kassen til konsulenter er den eneste, der står åben. Det giver ingen mening. Det giver heller ingen mening, at 90 % af de konsulenter, man møder, er unge uerfarne mennesker, som er i gang med deres uddannelse... Hvorfor vi som medarbejdere skal bruge (gratis) arbejdstid på at lære andre virksomheders medarbejdere op - når de oven i købet koster vores chef 5 gange så meget, som vi selv gør - det er der bare ingen, der fatter.

Nej, så hellere give mig én senior konsulent til 8.000 kr i timen, som på en formiddag kan løse det problem, som 14 medarbejdere har bøvlet med i 3 måneder! Det er alle pengene værd, og nej, vi skal ikke kunne nå at lære hendes navn. Men Deloitte skal ikke sende 22-årige studentermedhjælpere ud til 1.400 kr i timen. Dét er problemet med konsulenter.

0 kommentarer
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jane Lerke

22.05.2020 kl. 09.53

Tak fordi I tager hul på snakken om, at vi som konsulenter skaber værdi. Aktuelt sidder jeg og hjælper en kommune med indkøb af værnemidler til deres hjemme- og sygepleje samt skoler og daginstitutioner. De kan kun udføre deres arbejde MED værnemidler; og skal naturligvis ikke bruge deres "varme" hænder på at de selv skal indkøbe værnemidler. Dét har man konsulenten til.
Mit "djøf"-motto er; at det kan godt være jeg som konsulent har "kolde" hænder; men jeg har et stort VARMT hjerte, der brænder for at hjælpe og støtte patienterne og borgerne og mine kunder.

0 kommentarer
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.