Torsten mistede jobbet på et skidt tidspunkt – sådan fik han et nyt i en fart

Da han mistede jobbet, havde han rundet 60 år. Det fik ham til at overveje, om karrieren var slut.

”Jeg var ikke specielt optimistisk i forhold til at få et nyt job, for det er jo generelt kendt, at det kan være et problem i min alder. Så noget af det første, jeg gjorde efter min fratrædelse, var at undersøge, hvor meget pension jeg havde. Som 60-årig kunne jeg jo i princippet godt gå pension, men det viste sig, at der ikke var ret mange penge, hvis de skulle smøres ud over så mange år.”

Det var dog ikke den væsentligste årsag til, at Torsten Buemann droppede tankerne om at begynde sit otium.

”Jeg kan rigtig godt lide at gå på arbejde. Jeg får energi af det, så min konklusion var ret hurtigt, at det ville jeg meget gerne fortsætte med. Derfor måtte jeg i gang med at finde et job – op på hesten.”

Torsten lagde en plan

Torsten Buemann sundede sig et døgns tid, lagde en plan, og så gik han i gang.

Først gjorde han fire ting:

• Han kontaktede Djøf og fik karrieresparring.
• Han oprettede sig på jobindex.dk.
• Han deltog i et LinkedIn-kursus i Djøf og skærpede derefter sin profil.
• Han gik i gang med netværk og kaffeaftaler.

”De følelsesmæssige eftervirkninger af at blive opsagt, sidder der jo et stykke tid, men jeg fik ret hurtigt mit gode humør igen, fordi jeg begyndte at komme til samtaler.”

I november fik han sit første jobtilbud og startede i Rambøll Management Consulting som projektleder på en opgave i London. Jobbet var tidsbegrænset, så han fortsatte sideløbende sin jobsøgning.

I starten af 2020 begyndte Torsten Buemann i sit nuværende job som projektleder i Københavns Kommune. Han fik også tilbudt en stilling i Københavns Lufthavne. Han søgte i alt omkring 50 job, kom til 10 samtaler og fik altså tilbudt tre job.

Fornemmede du nogensinde, at din alder var en hindring?

”Jeg er måske et dårligt sandhedsvidne, fordi det ikke blev nævnt i de 10 samtaler, jeg var til. Men jeg ved jo ikke, hvad de har tænkt de 40 steder, hvor jeg ikke kom til samtale. Det kan da godt være, at nogle af dem tænkte: ’Sådan en ældre herre, det er ikke lige os.’”

Det siger Torstens chef

Danny Søgaard, kontorchef i Koncern IT hos Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, er manden, der ansatte Torsten Buemann.

Han siger, at alder som sådan er ikke er noget, han kigger på, når han ansætter nye medarbejdere. Og det var heller ikke noget, han talte med Torsten om under samtalerne.

”Det var jo tydeligt at se, at Torsten ikke er nyuddannet. Men jeg kigger på, hvilken erfaring ansøgerne kommer med, om de udstråler overskud og positivitet – og ikke mindst på, hvor motiverede de virker. Det er meget mere relevant end deres alder. Jeg ansætter fx ikke en 42-årig, der virker lad og livstræt.”

Og så betyder mixet af medarbejdere også noget, når Danny Søgaard skal vælge kandidater ud.

”I min rekrutteringsstrategi står der, at jeg skal have et mix af tunge seniorprofiler, nyuddannede og nogle midtimellem. For når arbejdspladsen er af en vis størrelse, synes jeg, det er vigtigt, at der er diversitet både køns-, alders- og erfaringsmæssigt. Det er min erfaring, at det giver det bedste samarbejdsklima.”

Sådan gjorde Torsten

Torsten ved som nævnt ikke, om hans alder spillede ind, da han skulle finde nyt job som 60-årig. Men han gjorde ikke noget for at skjule den – han brugte den i stedet som et plus.

Det er et af de råd, han gerne vil give videre til andre efter sin tid som jobsøgende.

• Rust dig selv: ”Få råd fra andre. Man kan se alle problemerne, og man frygter økonomien. Søg hjælp til at blive skarpere på dine kompetencer, og søg råd om jobsøgning, ansøgning og jobsamtale. Det er ikke for at fedte, men jeg fik god hjælp i Djøf.”

   

• Jobsøgningen: ”Jeg brugte lidt tid på at finde ud af, hvordan min dag skulle se ud som fuldtidsjobsøgende.

  Et af de principper, jeg nåede frem til, var, at jeg skulle sende mindst én jobansøgning om dagen.

  Et andet princip var, at jeg hele tiden skulle have gang i en ansøgning til et job, som jeg var meget motiveret for at søge. Den kunne jeg godt bruge tre dage på af få skrevet, fordi jeg brugte meget tid på at skrive om, bytte rundt på teksten, tage referencer og tale med netværket. Hvis jeg så ikke kom til samtale, kunne jeg blive deprimeret. Men så var det godt hele tiden at have nogle andre ansøgninger ude og hver dag kunne sætte et hak i bordkanten: 'Tjek, ansøgning sendt.'”

   

• Ansøgningen: ”Jeg skrev altid min alder i CV’et. Og i ansøgningen oversatte jeg alder til noget positivt, nemlig erfaring. Fx: ’Jeg kan se, at det drejer sig om den her type implementeringer, og der ser jeg det som en styrke, at jeg har arbejdet i forskellige miljøer – både tekniske og mindre tekniske og både offentlige og private.’ Så uden at gøre det til et klamt salgstrick talte jeg min alder op som en kvalitet.”

   

• Jobsamtalen: ”Der er sikkert mange som mig, der tænker: ’Jeg har snakket hele livet, så det skal nok gå.’ Men hav respekt for jobsamtalen, for det er en særlig disciplin. I starten oplevede jeg at få spørgsmål, som jeg ikke var forberedt på, men som jeg bagefter tænkte, at jeg godt kunne have forudset. Hvis du overhovedet har mulighed for at komme til flere jobsamtaler, så prøv bagefter at reflektere over, hvordan du havde forberedt dig, og hvordan det gik.”

”Jeg fandt ud af noget, der virkede for mig: Jeg havde en A3-blok, der ligner sådan én kunstnere bruger til skitser. På ét ark havde jeg skrevet min jobhistorie. På et andet ark havde jeg skrevet, hvad jeg ville prioritere højt i den pågældende jobfunktion. Og et tredje ark havde jeg i punktform beskrevet, hvad jeg er særligt god til, og hvad jeg er mindre god til. Altså tre kernenedslag, som fungerede godt til de fleste samtaler. For ved at kunne sidde og pege og tale ud fra arkene fik jeg en bedre styring af samtalen.”

Da jeg første gang talte med Torsten Buemann, var han lige begyndt i sit job i Københavns Kommune. Han ville meget gerne fortælle om sin erfaring med at være ledig og jobsøgende som 60-årig, men han ville gerne lige vente, til han var landet sikkert i sit nye job. Det er han nu.

Hvad tænker du som om pension nu?