Kapitalismen vil trække kvinder opad

Men tendensen og kønsforskellen forandres og forstærkes i de her år, og mit bud er, at det vil få konsekvenser på arbejdsmarkedet.

Historisk har tendensen været, at pigerne klarede sig bogligt bedre end drengene i grundskolen. Men der har også været en tendens til, at forskellen blev udjævnet i løbet af ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Dels dalede pigernes ambitioner i de højere klasser og på ungdomsuddannelserne, og dels blev drengene med alderen mere selvsikre og ambitiøse.

Det er under forandring. Der er en tydelig og stadig kraftigere tendens til, at pigernes ambitioner holder længere, og at de bliver mere selvsikre. I dag klarer pigerne sig også bedst på både ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Aldrig har uddannelsessystemet uddannet så mange dygtige kvinder i forhold til mænd som i dag. Og kløften vokser.

Slut med Paula-princippet?

En klassisk kliché er, at det er kvindernes uddannelsessystem, men mændenes arbejdsmarked. Det tror jeg vil forandre sig. Spørgsmålet er, hvornår det sker og hvordan. Hvornår går tendensen populært sagt ud af skolen og ind på arbejdsmarkedet?

Manglende ligestilling på arbejdsmarkedet er og har i årtier været et strukturelt problem, som er særdeles sejlivet at bekæmpe. Topstillingerne og de højtlønnede jobs går mere til mænd end til kvinder, og der er stadig ikke lige løn for lige arbejde.

Der er profit i at få flere kvinder i ledelse

Det handler om strukturer og traditioner i samfundet, i erhvervslivet og på arbejdsmarkedet. Barselsorlov er et ofte brugt og ganske sigende eksempel – det er stadig sådan, at kvinder tager ’børnestraffen’ og altså mest barselsorlov, mens mændene i højere grad går under radaren. Og så handler det yderligere om det såkaldte 'Paula-princip'. Det dækker kort fortalt over, at kvinder karrieremæssigt går et skridt kortere, end deres kvalifikationer rækker til, mens mændene går et skridt længere – dokumenteret og beskrevet af den britiske professor Tom Schuller.

Spørgsmålet er nu, om Paula-princippet overlever det stadig større uddannelsesgab i kvindernes favør. Og her tænker jeg ikke primært på, om kvinderne vil udfordre strukturerne hårdere end i dag, eller om politikerne griber mere resolut fat om ligestillingsdagsordenen.

Begge dele er selvfølgelig tænkeligt. Men balancen kan lige så godt tippe et helt andet sted. Det er kapitalismen, jeg har i tankerne.

Kapitalismen er i princippet kønsblind, og det vil være en illusion at tro, at kapitalismen vil tage en helhjertet kønskamp for kvindernes skyld. Men den vil sikkert gerne tage kampen for profittens skyld. Kapitalismen har historisk haft et godt øje for, hvor den dygtigste humankapital befinder sig – for det er her, der er flest penge at hente.

I takt med at kvinderne så markant, som det sker nu, overhaler mændene uddannelsesmæssigt, så er mit bud, at kapitalismen før eller siden vil udfordre Paula-princippet. Altså efterspørge kvinderne – måske så meget, at lønningerne vil følge med, og det vil blive stadig sværere for kvinderne at modstå presset.

Et spirende tegn ses netop på det førnævnte barselsområde. Brian Mikkelsen, der er direktør for Dansk Erhverv, har tidligere i år aktivt bakket op om øremærket barsel til mænd – stik modsat af, hvad han mente som konservativ politiker. Han argumenterer direkte for holdningsskiftet med, at det handler om virksomhedernes (kapitalens) behov for at få flere kvinder ind i ledelserne.

Meget tyder altså på, at markedskræfterne kan fremme ligestilling på arbejdsmarkedet. Ikke af kønspolitiske årsager, men af profit-årsager.

Grib chancen – og tilpas topstillingerne

Men én ting er, at Brian Mikkelsen prøver at friste kvinderne med bedre barselsordninger. Noget andet, og mindst lige så vigtigt, er, hvordan kvinderne vil bruge deres historisk stærke position.

Hvad vil de historisk mange dygtige unge kvinder bruge deres stadig større valgfrihed til?

Samme Tom Schuller, som har formuleret Paula-princippet, har undret sig over, at kvinderne i netop de skandinaviske lande ikke er længere fremme: For hvis der er noget sted på jorden, hvor kvinder skulle have frihed til at vælge, hvor, hvordan og på hvilket niveau de vil arbejde, så skulle man tro, det var i de skandinaviske lande. Men de vælger meget traditionelt. Faktisk overraskende traditionelt i sammenligning med lande, hvor der er et mindre moderne blik på kvinders rolle som fx Italien eller Japan, konstaterer Tom Schuller i bogen 'The Paula Principle' fra 2017.

Så hvad kommer til at ske?

Det er nyt, at Brian Mikkelsen og erhvervslivet, som han repræsenterer, vil kæmpe for øremærket barsel, og for at kvinderne bruger deres frie valg til at tage topstillingerne. Men det er langtfra nok, og ligestillingskampen vil helt sikkert fortsætte. Der er stadig lang vej hjem.

Min opfordring er derfor ikke, at kvinderne (og de af os mænd, der opfatter os som feminister) skal kravle ned fra barrikaderne og opgive den mere strukturelle kønskamp.

Min opfordring er, at kvinderne parallelt med den klassiske kønskamp griber den historiske mulighed og tager chancen – og ansvaret – for ikke alene at tage, men også at forme topstillingerne, så de lader sig forene med et rigt liv – personligt, familiært og arbejdsmæssigt.

Leo Tolstoj har engang sagt, at man lever et aldeles fremragende liv, hvis man forstår sig på at arbejde og elske: Arbejd for den person, du elsker, og elsk dit arbejde!

En idé om chefer som livsduelige personer, der er i stand til at leve et samlet berigende arbejds- og familieliv, vil være et attraktivt ideal for mange – også for kvinder med den humankapital, Brian Mikkelsen gerne ser i topstillingerne.