Tilbage til jobbet
14.5.2020
af
Tine Santesson
Foto: Jonas Pryner Andersen
Mange steder gik det over al forventning med at lukke kontorerne ned og flytte arbejdet hjem i privaten. Men det kan være bøvlet at vende tilbage til jobbet – både rent praktisk og mentalt. Derfor skal lederen træde i karakter. Få gode råd til genåbningen her.
Nu har mange arbejdspladser åbnet op igen – i det mindste delvist. Nogle jubler og er henrykte over at være tilbage på grund af længere tids sociale afsavn og mangel på uformel videndeling. Andre er bekymrede for, om det nu er sikkert nok at vende tilbage.
Andre igen fortsætter med at arbejde hjemmefra, fordi de selv eller ægtefællen er særligt udsatte, eller simpelthen fordi de har fundet ud af, at det fungerer rigtig godt for dem. Og så er der dem, som er bange for at blive fyret, fordi de er ansat i en virksomhed, der er økonomisk hårdt presset på grund af coronakrisen.
”Vi er alle ramt af det her, men vi er ramt forskelligt,” siger Tina Mulvad Jørgensen, organisationspsykolog ved Arbejdsmiljøcentret.
Og lige netop det er vigtigt at have for øje, når vi skal til at åbne arbejdspladserne, understreger hun.
For selv om det også var noget af en ledelsesopgave at lukke ned og sende folk hjem fra den ene dag til den anden, er det bestemt heller ikke nemt at genåbne arbejdspladsen. Der venter nemlig en særlig ledelsesudfordring i at samle medarbejderne igen og sørge for, at det sker under trygge rammer og under hensyn til alle. Det er jo helt nyt land for alle, lyder det fra både Tina Mulvad Jørgensen og Malene Friis Andersen, arbejdslivsforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Malene Friis Andersen arbejder lige nu på forskningsprojektet ’Mental sundhed og betydning af arbejdsfællesskabet under Covid-19 krisen’.
”Da man lukkede ned, var situationen jo næsten ens for alle. Det var en beslutning, der kom udefra, og den skulle ikke på samme måde forklares og retfærdiggøres, for det var Søren og Mette, der havde sagt, at det var det, vi gjorde,” siger Malene Friis Andersen.
Men nu er det lederen selv, der skal gå ind og træffe nogle ledelsesmæssige beslutninger.
”Lederen skal have en klar genåbningsplan og have argumenter for, hvad der er vigtigst, og hvad der vægter i genåbningsplanen. Der kan jo godt opstå konflikter, fordi nogle begynder at komme ind på arbejdspladsen igen, mens andre stadig arbejder hjemme. Hvorfor må Merete fx stadig gerne arbejde hjemme tre dage om ugen, når Birgitte ikke må? Og hvorfor må Birgitte gerne komme ind på arbejdet, når Henrik ikke må?”
Det kan udfordre fornemmelsen af retfærdighed på arbejdspladsen. Derfor er det meget vigtigt med gennemsigtighed, siger Malene Friis Andersen.
”Hvad er det for nogle sundheds-, helbredsmæssige eller personlige hensyn, man tager? Forklaringen er blevet vigtigere, fordi beslutningen nu ikke bare er givet, men truffet af den enkelte leder eller af ledelsen. Derfor er det afgørende med klar kommunikation omkring, hvorfor vi gør, som vi gør.”
Et oplagt afsæt for retningslinjerne for en genåbning er en individuel snak med hver enkelt medarbejder, siger Tina Mulvad Jørgensen.
”Det er vigtigt, at lederen ved, hvor den enkelte er henne. For selv om vi ganske vist alle er ramt af det samme, er det jo ikke sikkert, at vi har det på samme måde med smitterisikoen. Nogle er selv i risikogruppen, andre har pårørende, der er. Så det kan være forskelligt, hvad vi er parate til, og hvor ’skrappe’ vi synes, reglerne skal være.”
Her deler Tina Mulvad Jørgensen syv råd, som lederen kan læne sig op ad for at sikre en ’god genåbning’:
Midt i genåbningerne er det også vigtigt, at lederen ikke ’bare’ stræber efter så hurtigt som muligt at komme tilbage til en hverdag, som den så ud før Covid-19, siger Malene Friis Andersen.
”Det er måske nærliggende at tænke: ’Vi skal bare tilbage til det, der var.’ Men vi har været i en ekstraordinær situation i to måneder, hvor mange har gjort sig nye erfaringer – nok også mange flere erfaringer på kortere tid end nogensinde. Der har i det hele taget været en intensivering af forandringer, læringer, opdagelser og genopdagelser.”
Og netop de forandringer og de nye erfaringer skal ikke falde til jorden, understreger Malene Friis Andersen.
”Vi bliver nødt til at tænke i, at det her ikke bare er ’plug and play’. Vi skal samle de gode, nyerhvervede erfaringer og bringe dem med ind vores videre arbejde. Flere af de undersøgelser, vi har gennemført indtil videre i vores projekt, tyder fx på, at mange synes, hjemmearbejde faktisk fungerer godt – flere føler sig mere effektive. Det kan også være måden, vi har holdt møder på, hvem der har deltaget i møderne og rytmen i møderne. Og det kan jo også, at der er nogle gode læringer i den måde, lederen har været leder på, mens de har arbejdet hjemmefra.”
Ledige stillinger