”Den eneste ulempe ved Danmark er, at det sociale er så dårligt”

Hun siger ofte til danskere, at hvis de arbejdede i Holland, ville de komme grædende tilbage efter 14 dage og spørge efter deres mor – for vilkårene er bare så meget bedre i Danmark på arbejdspladsen.

For Iris Kleinekorte har mødet med det danske arbejdsmarked da også været meget positivt. Hun fik hurtigt et godt job, fin introduktion og rare kolleger, og nu er hun godt i gang med sit tredje job som virksomhedsadvokat.

Men at blive inkluderet i det danske samfund er nærmest umuligt, hvis man ikke er dansk gift eller på anden måde har en særlig indgang, har hun indset.

”Alle danskere har deres venner fra børnehaven, skolen eller gymnasiet. Og når begge parter i familien arbejder fuld tid, hvornår har de så tid til at få nye venner? Der skal også bruges tid i træningscentret – meget tid! – det er vigtigt. Jeg har aldrig set andre steder, hvor der er så mange fitnesscentre som her i København,” fortæller Iris Kleinekorte.

Hun oplever også, at danske kvinder generelt ikke har så mange soft skills og i modsætning til hollandske kvinder ofte arbejder på fuld tid. Det ser hun egentlig ikke som noget negativt, men det er meget anderledes end i de fleste andre lande, og der bliver dermed ikke meget tid til at arrangere sociale arrangementer, hvad kvinder traditionelt tager sig mere af, end mænd gør.

Starten

"I første omgang flyttede jeg med min tidligere mand til Stockholm, hvor han havde fået et godt, prestigefyldt job i en bank. Det var helt umuligt for mig at få arbejde i Stockholm, så jeg valgte i stedet at pendle til et advokatjob i Holland og var kun sammen med mand og barn i weekenden. Det var hårdt at være så meget væk og flyve frem og tilbage, og efter et års tid blev jeg opmærksom på, at jeg måske kunne arbejde i Danmark, hvor min mand også havde opgaver. Så jeg søgte et job i København, blev fløjet ind til samtale, og blot et par dage efter fik jeg tilbudt en stilling som advokat i det amerikanskejede NoV (National Oilwell Varco) i Brøndby. Det virkede, som om jeg var den rigtige person til det rigtige job på det rigtige tidspunkt."

Jobbet

"Introduktionen til min første arbejdsplads var meget lige ud af landevejen. De skrev en liste over, hvad jeg skulle lære, og de fik mig hurtigt til at føle mig hjemme og viste mig fx rundt i byen og tog mig med ud at spise. Der var også en meget venlig HR-direktør, som hjalp med praktiske ting – fx fik jeg en bankkonto via hendes svigerinde. De var også rigtig dygtige til engelsk, måske fordi de i forvejen havde ansat en del udlændinge med teknisk baggrund, bl.a. fra DTU, og derfor var vant til at introducere medarbejdere af andre nationaliteter.

En generel forskel på Holland og Danmark er, at mange flere her skal involveres i beslutningsprocessen på en arbejdsplads. Danmark er i det hele taget et mere procesorienteret samfund, så man er nødt til at arrangere mange flere møder med beslutningstagerne, mens der i Holland er en mere hierarkisk struktur.

Inden for mit område er det ret let at finde job i København – i hvert fald for europæere – og hvis man er ambitiøs og arbejder hårdt,  kan man ret let få succes her. Men man skal have de rigtige kvalifikationer, og du og virksomheden skal være et godt match.

Jeg tager aldrig tilbage og arbejder i Holland igen, for arbejdslivet er meget bedre her i Danmark. Man bliver taget mere seriøst, og generelt får man meget selvstændighed."

Arbejdstid

"I Danmark arbejder vi langt mindre end i Holland. Hvis man fx møder klokken 10 en dag, vil de hollandske kolleger sige: 'God eftermiddag', eller hvis man går klokken 17: 'Nåh, du tager nok en halv fridag'. 

Hollænderne taler rigtig meget og er meget sociale i løbet af en dag. Derfor kan man ikke bare fokusere på at arbejde, og det gør arbejdsdagen meget længere. Der er også et mere konkurrencepræget arbejdsmarked, hvor mange kæmper om de samme jobs, især i Amsterdam. Og der er mere ’stikke-hinanden-i-ryggen’ – i hvert fald i den juridiske branche – og der er meget mere stress.

Her i Danmark er der generelt en langt bedre work-life-balance, og folk er sundere. Hvis man har meget lange arbejdsdage, kan det også påvirke dine kostvaner og dit helbred, fordi du måske springer måltider over og ender med at spise usunde mellemmåltider og ikke selv har tid til at lave mad. I Danmark arbejder folk mere effektivt end i Holland. De arbejder færre timer, men de kommer ind og udfører deres job, snakker mindre og går tidligere hjem."

Kollegerne

"Det er nemt at arbejde sammen med danskere, og alle kolleger er meget venlige og hjælpsomme. Folk er generelt skarpe og veluddannede, meget hjælpsomme og har en stærk arbejdsmentalitet. Alle går samlet til frokost, og der er fælles morgenbord én gang om ugen.

I Holland er folk mindre venlige, fordi der er meget mere konkurrence om stillingerne. Der er også langt mere stress, og folk arbejder rigtig mange timer. Måske går de efter at snuppe dit job, og kolleger kan også finde på at stjæle opgaver fra hinanden. Der er en mere ondskabsfuld kultur, og i Amsterdam er folk særligt ambitiøse, aggressive og dominerende.

Det er meget mindre udtalt i København, og her er en bedre arbejdsmentalitet, fordi du føler dig mere tryg. Du får også stor frihed her. Der bliver bare sagt, hvad du skal præstere, og så kan du blot selv finde ud af, hvordan du vil løse opgaven.

Flere får også en fair chance her, og som kvinde er det lettere at blive forfremmet i Danmark. Det betyder meget for mig, for jeg ville føle mig dårligt behandlet, hvis jeg så, at kun mænd blev udnævnt til højere positioner."

Chefen

"Der er generelt mere old boys' network i Holland, og en medarbejder ville aldrig tale direkte med direktøren. I Danmark kan man derimod sagtens spise frokost med en topchef.

Og hvis du som medarbejder er dygtig, så bliver du også regnet for at være dygtig. Det er din performance, det kommer an på, og ikke hvem du kender. Det er rigtig fint.

Jeg har en svensk chef nu, og hun er udmærket. Vi har et glimrende forhold til hinanden og kommunikerer konstruktivt. Det er meget enkelt." 

Dresscode

"I Holland er folk klædt meget mere formelt, og det er jeg også, når jeg er til forretningsmøder i fx Amsterdam, men her i Danmark er det meget mere afslappet. København som by er også meget mere fashion forward – mere trendy, mere hip, og det kan man også se på arbejdspladsen. Her i Mærsk har dresscode vist også ændret sig en del i de senere år, efter at der er kommet ny ledelse. Mænd behøver ikke længere gå med slips, og du kan se folk gå i jeans eller i sneakers til jakkesættet. Det er positivt, at der nu er en mindre formel dresscode, for jeg kan godt lide diversitet. Alle skal gøre, som de selv synes – blot de ikke generer andre. Det vigtigste er, at folk trives."

Julefrokost

"Jeg bryder mig ikke om den danske version af julefrokosten, så jeg går altid hjem efter nogle få drinks. I Holland har man slet ikke samme tradition. I Danmark bliver nogle kolleger meget fulde, og jeg kan ikke lide at være sammen med berusede mennesker, som fuldstændig ændrer personlighed, når de har drukket. De går helt crazy og vil absolut danse med én, men vi skal jo stadig se hinanden på kontoret bagefter, så jeg siger nej tak. Det hænger måske sammen med, at folk i Danmark er mere indadvendte til daglig og har brug for at slå sig løs til julefrokosten, mens hollænderne generelt er mere udadvendte."

Fritiden

"Den eneste ulempe ved Danmark er, at det sociale er så dårligt. Der er fx aldrig nogen, der inviterer dig hjem, og det er nærmest umuligt at blive integreret i det danske samfund, hvis du ikke er dansk gift eller på anden måde har en indgang. 

Det er min erfaring, at det kan tage laaang tid – måske op til to måneder – inden danskere har tid til et socialt arrangement, og så giver man op til sidst. Jeg oplever, at det er meget lettere for udlændinge at blive integreret i Holland end her.

Jeg ser fortrinsvis udlændinge i min fritid, bl.a. nogle jeg har mødt på den internationale skole, hvor min søn går. Det er ikke med vilje, for jeg har faktisk prøvet at komme til at omgås danskere, men det var evig og altid mig, der skulle tage initiativet, så det virkede ikke rigtigt. Og jeg vil da også hellere tilbringe tid med folk, som rent faktisk ønsker at være sammen med mig, for man kan jo ikke tvinge folk til at være sociale.

Det er måske noget, der ligger i danskernes gener. Danmark er endnu ikke så internationaliseret, selv om flere danskere nu arbejder i udlandet. Måske vil det ændre sig om 50 år, eller hvis der kommer flere blandede ægteskaber og generelt mere eksponering i forhold til udlændinge.

Udfordringen med det sociale i Danmark betyder, at jeg ikke kommer til at blive gammel i Danmark, og jeg tror, at det gælder for de fleste udlændinge her, som ikke er love expats og dermed har en dansk partner.

Mange vælger Danmark fra og rejser i stedet til fx Singapore eller Hong Kong eller Emiraterne, hvor der er et langt mere internationalt miljø og også høje lønninger.

Her i Danmark er det meget ’mig og dem’, og fordi jeg vil rejse på et tidspunkt, bliver jeg så heller aldrig 100 % integreret i det danske samfund. Man er nødt til at have andet end et godt job, hvis man skal slå sig ned og blive i et land resten af livet."

Interviewet med Iris Kleinekorte er skrevet før Covid-19-nedlukningen.