Læserbrev

Corona har væltet den offentlige silotænkning. Nu skal vi holde fast

05-05-2020
4 min.

Den offentlige sektor får jævnligt kritik for at hænge fast i vanetænkning. Corona-krisen har imidlertid vist, at det offentlige sagtens kan være fleksibelt, og det lover godt for fremtidens velfærdssamfund, skriver kommunal chef.

Corona-virussen er blevet en enorm udfordring for hele Danmark. Vores sundhed, vores økonomi, vores erhvervsliv og vores velfærd. Og umiddelbart kan man næsten ikke overvurdere de mange negative effekter af den nedlukning af store dele af vores samfund, som blev gennemført fra starten af marts.

Men i den offentlige sektor har corona-nedlukningen også haft sine positive effekter. Coronaen blev lynhurtigt en rambuk mod den silo- og vanetænkning, som den offentlige sektor får så meget kritik for – og selv har arbejdet på i årevis at få nedbrudt.

Jeg ser det overalt, hvor jeg er i berøring med ledere og medarbejdere i den offentlige sektor. I folkeskole og ungdomsuddannelser, i sundhedsvæsenet, i ældreplejen og på hele socialområdet, hvor jeg selv er afdelingsleder og har ansvar for medarbejdere og sociale indsatser på misbrugsområdet.

Fra den ene dag til den anden tvang corona-nedlukningen os til at tænke helt nyt i vores samarbejde – men sandelig også i måden, vi mødte borgerne på. 

Pludselig kom vi ud af vanetænkningen og siloerne og så verden med friske øjne.

Pludselig kommer vores personlige ansvarsfølelse, engagement og fleksibilitet frem på en helt anden måde, end når vi er henvist til at arbejde i de kendte systemer og rutiner.

Pludselig arbejdede vi helt anderledes og fokuseret på at løse konkrete udfordringer for mennesker, som har et virkelig stort behov.

Pludselig kommer digitale redskaber helt anderledes i brug i undervisningen i folkeskolen, så det faktisk bliver muligt at differentiere undervisningen meget mere – og læreren har mulighed for at løfte hver enkelt elev.

Pludselig griber vores meget dygtige og højtspecialiserede medarbejdere i sundhedsvæsenet og kommunernes ældrepleje de svage patienter, som ellers alt for ofte tabes i og svigtes i overgangene mellem siloerne i sundheds- og ældresektorerne.

Det er fantastisk! Det er positivt! Det skal vi lære af – og fastholde i den hverdag, der møder os, når vi har nedkæmpet corona-virussen.

Der er faktisk sket rigtig meget under corona-nedlukningen, som alle vi, der arbejder med at tjene borgerne og løse borgernes udfordringer i den offentlige sektor, kan være stolte af og lære af. Mange steder har vi vist, at vi kan skabe en ny kultur, som gør en positiv forskel for de mennesker, vi er ansat til at betjene.

Inden for sundhedsvæsen, ældrepleje og socialsektoren, hvor der er mange overgange mellem sektorområderne, kan jeg dagligt konstatere, at vi har skabt en bedre samarbejdskultur og et blik stift rettet mod borgeren og patienten:

  • Vi sætter patienten i fokus og handler 

Vi er under krisen blevet bedre til at fokusere på, hvad der nu og her er den rigtige og rettidige indsats. For eksempelvis udsatte ældre og mennesker med kroniske sygdomme betyder det helt lavpraktisk, at vi ikke på samme måde som tidligere diskuterer, hvem der har bolden og vi får handlet tidligere med den rigtige hjælp.

  • Hurtig og håndholdt indsats giver kvalitet

For de socialt udsatte betyder det også, at vi gør det, der er vigtigst for den udsatte med det samme, frem for at vente på at andre udfører deres del af opgaven sideløbende eller inden vi kan arbejde videre hjælp til borgeren. 

I folkeskolen og uddannelsesverdenen har vi set en enorm udvikling i de digitale kompetencer og anvendelsen af IT i læringen, som bl.a. medfører: 

  • Bedre mulighed for niveaudeling på klassen 

Vi har i dag ikke niveauinddelte klasser, og det kan derfor være vanskeligt at imødekomme alle elevers faglige niveau med klasseundervisningen. Digital undervisning kan nå langt mere varieret ud til den enkelte elev og udfordre både de fagligt svage og de fagligt dygtige elever, end en lærer ellers vil have chance for.

  • Mere individuelt rettet undervisning på klassen



Vi lærer bedst på forskellige måder, og det er velkendt, at der kan være stor forskel på, hvor godt vi lærer afhængig af hvilken læringsstil, vi bliver mødt med. Her kan digitale læringsredskaber gøre en stor forskel med langt større mulighed for at tilrettelægge undervisningen efter, hvordan den enkelte elev lærer bedst.

  • Mere faglig læring til børn med særlige behov

Mange af vores børn med diagnoser og særlige behov er stærkt udfordret af at være fuld tid i skole med rigtig mange andre børn. Men de behøver ikke at gå på kompromis med deres faglige læring, bare fordi de ikke kan sidde blandt alle de andre børn hele dagen. Derfor kan der være nye muligheder i at tænke i mere supplement med digital læring til børn med diagnoser eller længerevarende sygdomsforløb.

Nu handler det om, at vi holder fast. Vi skal lære af det, vi har oplevet i de seneste snart to måneder – og vi skal fastholde den kultur og fleksibilitet, som vi har skabt sammen. Forude ligger en kæmpe opgave for fagligt stærke og nysgerrige djøfere, der vil være med til at forme et sådant fremtidens velfærdssamfund.

Maja Torp er afdelingsleder for misbrugsbehandlingen i Aalborg Kommune og byrådsmedlem (V) samme sted. 

2 kommentarer
4
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Vagn Jørgensen

08.05.2020 kl. 10.03

Enig Poul, I en del år har lederne været i fokus. Nu viser det sig, at ansatte godt kan finde ud af at lede og fordele arbejdet. Hospitalsvæsenet er et eksempel. For år tilbage arbejdede organisationsteoretikere med begrebet selvstyrende grupper. Det fungerede godt, men blev glemt i det individualiserede og karrierefremmende ræs mod toppen.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Poul Houman Andersen

08.05.2020 kl. 08.27

Jeg er meget enig i dine synspunkter, Maja. Der er særligt en konsekvens af de store organisatoriske omstillinger, som følge af CoVID-19, jeg synes vi skal bruge tid på efterfølgende. I store dele af de offentlige sektor, har opskriften på forandring været at ansætte mere ledelse. Men de nye opgaveporteføljer, omstillinger, justeringer mm er efter min opfattelse i store stræk gennemført af medarbejderne selv. Selvledelseskompetencer er en hidtil overset reserve i moderniseringstækningen. Den offentlige sektor kan ikke undervære ledelse, men spørgsmålet er om denne krise ikke viser, at ledelsesbehovet reelt er noget mindre end det nuværende ledelsestryk?

0 kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.