Interview

Christian realiserer en drengedrøm på Lolland

12-05-2020
3 min.
Som gymnasieelev kunne Christian Henriksen på sine daglige cykelture se byggeriet af Storebæltsbroen. Det tændte en gnist i ham, og nu kan han så på klos hold følge Femern-projektet. Foto: Jonas Pryner Andersen

For juristen Christian Henriksen er det rigtig sjovt at være med på Femern-projektet, som er i en helt anden skala end snart sagt alt andet: ”Det er næsten lige meget, hvilken dimension vi taler om, så er det enten en verdensrekord eller tæt på.”

Da Christian Henriksen gik i gymnasiet, kunne han hver dag på sine cykelture kigge ud over Storebælt og følge med i det store fascinerende brobyggeri. Og allerede dengang tænkte han, at det kunne være fantastisk at komme med på sådan et helt særligt, kæmpestort byggeprojekt – noget varigt, som man kunne være stolt af at have været en del af.

Så da han fik chancen for at komme med på Femern-projektet, rykkede han straks fra Miljøministeriets departement til Femern A/S, hvor han nu er afdelingschef for myndighedsforhold.

”Jeg tror, at de fleste der har været med på sådan et stort og anderledes projekt, regner det for noget helt særligt. Noget fysisk, som man en dag kan køre igennem, og som man kan fortælle børnebørnene om. Det er anderledes end at være i fx en styrelse, hvor det måske handler om en spildevandsudledning den ene dag og noget helt andet næste dag. I et departement kan det godt være en lille smule mere diffust, hvad den lille sag, man selv sidder med, egentlig skal ende med,” siger Christian Henriksen.

Selv om han er jurist af uddannelse, er han også meget teknisk interesseret, og han synes rigtig godt om at sidde midt i kombinationen af jura, miljø og ingeniørkunst. Det er enormt spændende for ham at prøve at finde ud af, hvad det betyder i den juridiske verden, når de dygtige og erfarne ingeniører ruller deres viden ud om emner som fx betonkvalitet.

Det allermest tiltrækkende ved jobbet er dog projektets enorme størrelse – altså det at tunnelprojektet udrulles i en helt særlig skala.

”Det er næsten lige meget, hvilken dimension vi taler om, så er det enten en verdensrekord eller tæt på. Det er virkelig sjovt at være en del af. Og det bliver til noget ude i virkeligheden: Vi kender målet, og det er nemt at forholde sig til, hvad det skal ende med, mens det kan være noget sværere i mange andre stillinger,” fortæller Christian Henriksen.

Han skal så også løfte et stort ansvar, for hvis juristerne fx kommer for sent med at få tilladelser på plads, eller hvis de arkæologiske undersøgelser trækker ud, så har det direkte indflydelse på projektet. Hvis arbejdet skal ligge stille i blot få dage, er det forbundet med store omkostninger, så det gælder om at rydde forhindringer af vejen i tide, så der bliver et fornuftigt flow.

Lolliker har været klima-frontløbere

Lolland Kommune er nærmeste nabo til byggeprojektet og også en meget væsentlig interessent, i og med at Lolland skal leve med Femern-forbindelsen i mange år frem. Christian Henriksen har derfor tæt kontakt til kommunen, som løbende skal informeres og fx også bidrage med miljøgodkendelser.

Andre opgaver er at få erhvervet de nødvendige arealer, enten ved køb eller ekspropriation, og at have ansvar for de ejendomme, der er købt op. Femern A/S har også ansvaret for de arkæologiske udgravninger, som er Danmarks-historiens største og udføres af Museum Lolland-Falster. Andre opgaver er at føre dialog med diverse myndigheder og med naboer i området.

Det har overrasket ham, hvor utroligt stort fokus der er på afvandingsproblemer, fordi Lolland er så fladt og lavt beliggende. Langt størstedelen af området er inddæmmet, og afvandingen tages meget seriøst, så de lokale har faktisk været frontløbere i forhold til klimadagsordenen, inden resten af Danmark blev opmærksom på den.

Brugbare erfaringer

Christian Henriksen bruger omkring halvdelen af sin arbejdstid i Rødbyhavn og resten i Vester Søgade i København, hvor Femern A/S har hovedkontor. Så ofte som muligt kører han hjem til Vanløse for at overnatte og se familien, så det bliver til en del kilometer på landevejen. Men det tager han gerne med, fordi han er virkelig, virkelig glad for sit helt specielle job.



Og når Femern-forbindelsen står færdig i 2028, og de første biler forventes at rulle igennem tunnelen, er han ikke bange for at stå tilbage som arbejdsløs. For selv om han måske ikke lige passer ind i driftsorganisationen til den tid, er han slet ikke bekymret:

”I så stort et projekt som det her får man oplæring i alle mulige forskellige afkroge og kendskab til både lovgivningen og teknisk indsigt, for det er ikke ’bare et projekt’. Der er sindssygt mange aspekter, der skal afklares, og den viden jeg har oparbejdet, vil jeg kunne bruge i forskellige typer af organisationer.”

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.