Bag kulissen hjalp private topchefer med at løse akut corona-krise

Susanne Juhl blev ringet op en torsdag aften sidst i marts af en mand, hun ikke kendte. Manden i mobilen var politidirektør Svend Larsen, chefen for Den Nationale Operative Stab (NOST) – den krisestab, som Rigspolitiet havde nedsat med hele myndighedsdanmark om bordet, da den første danske corona-patient var blevet identificeret.

Han fortalte hende, at NOST havde oprettet noget aldrig før set: Et særudvalg ved navn National Samfunds Robusthed. Opgaven lød: Skaf håndsprit, værnemidler og testudstyr hjem til det danske sundhedspersonale! En kæmpestor muskel, som skulle gøre det ekstraordinære i en verden, hvor markederne ude i Østen var Det Vilde Vesten. Derfor havde han akut brug for at låne nogle handlekraftige folk, der kunne smide, hvad de havde i hænderne. Han havde fået hendes og andres navne fra folk i ministerierne og andre med et godt netværk. Kunne hun møde ind med samme?

For landet stod i våde. Lagrene var i bund, og panikken bredte sig. Vi var taget på sengen.

Susanne Juhl – som er cand.scient.pol. og hørlig jyde med en karriere i forsyningssektoren, bl.a. som adm. direktør for HMN Naturgas og afdelingschef i Klima- og Energiministeriet – sagde ja på stedet. På betingelse af, at hun fik grønt lys fra sin nye arbejdsgiver, Copenhagen Infrastructure Partners. Hun var startet i jobbet for kun tre uger siden, og sad nu hjemme og arbejdede. Hun fik ja fredag morgen.

I nationens tjeneste

Svend Larsen ringede videre for at få sat sit hold. DI-direktør Lars Frelle-Petersen med en fortid i toppen af Finansministeriet hjalp til med flere navne. Der var brug for mænd og kvinder, som kunne eksekvere i en krise, hvor der skulle handles først og spørges bagefter.

Adm. direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen – der er cand.scient.pol. med et cv fra Udenrigsministeriet, som bl.a. tæller en ambassadørpost i UK – blev ringet op en onsdag af Justitsministeriets departementschef. På et minuts telefonsamtale sagde hendes bestyrelsesformand ja til, at hun slap alt og blev lånt ud. Torsdag morgen kørte hun ud og mødte ind hos Rigspolitiet.

"Som gammel embedsmand ligger det dybt i mig, at jeg – med et Jan Guillou-udtryk – vil tjene nationens interesse. Men det lå også dybt i min bestyrelse."

Pro bono – for samfundets bedste

Hvis ikke baggrunden var så dyster, kunne man have kaldt National Samfunds Robusthed for den helt store netværksfest for djøfere, som kendte hinanden fra karrierer på kryds og tværs af offentlig og privat sektor.

Men Rigspolitiets lave bygninger på Ejby Industrivej i Glostrup ved København er intet festlokale med sine stålhegn, sluser, røde alarmlys og kantinemad stillet frem til afhentning. Morgenmad, frokost, aftensmad.

Holdet – som også bestod af bl.a. Lars Frelle-Petersen fra DI og folk fra Dansk Erhverv – fordelte sig i de tomme kontorer, som var blevet efterladt af de medarbejdere i Rigspolitiet, der var sendt hjem for at arbejde.

"Det var et hold af administrator-typer med en klar præference for at løse driftsproblemer. De hjalp os med praktiske løsninger på praktiske problemer," fortæller Svend Larsen, der selv er udlånt fra jobbet som politidirektør i Midt- og Vestsjællands Politi til at lede NOST.

Anne H. Steffensen havde siddet hjemme og ledet sin organisation siden lockdownen. Det føltes næsten uvirkeligt pludselig at stå herude i Rigspolitiet.

Alle på holdet arbejdede pro bono – latin for 'for det offentliges bedste' – som Svend Larsen siger det. Altså gratis. I lokalerne sad der også konsulenter fra McKinsey, som hjalp til med bl.a. logistik, ligesom der var bistand fra partnere fra Kammeradvokatens kontor, som hjalp til med bl.a. kontraktjura.

McKinsey & Company er diskrete og vil ikke i Djøfbladet. Men Svend Larsen siger:

"Konsulenterne fra McKinsey leverede reelt en enorm arbejdsindsats."

Håndsprit, håndsprit, håndsprit

Susanne Juhl fik sammen med Anders Nørskov – cand.polit. og med en karriere, der ligner hendes egen på en prik – en bunden opgave: Håndsprit.

Hun kendte Anders Nørskov som tidligere kollega og var vant til at arbejde godt sammen med ham, så de gik bare i gang.

"Alle os, der var hentet ind, har prøvet at blive kastet på hovedet ud i tingene. Man må sige som Pippi Langstrømpe: Det her har jeg aldrig prøvet før, så det skal jeg nok finde ud af."

Rigspolitiet ville hurtigst muligt have en national nødproduktion af håndsprit op at køre, og det hjalp et konsortium af danske virksomheder med. Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet gik ind som hovedsponsorer sammen med Ørsted og RE Energy.

På Novo Nordisk i Kalundborg var teknikerne i fuld gang med at omstille et anlæg til at sende ren ethanol, grundingrediensen i håndsprit, ud til håndspritproducenterne – specielt møntet til hospitalerne.

Det skulle Susanne og Anders være backing-gruppe på: Myndighedsgodkendelser, papirarbejde og distributionskæde.

Carlsberg omdirigerede tankvogne med ethanol, som skulle have været brugt til Somersby-dåser, til Kalundborg. Men det var langtfra nok, så en af Susanne og Anders' opgaver blev at opspore brugbar ethanol.

Noget af det nervepirrende var, da de fik tracket op til flere tankskibe, som var på vej til olieraffinaderiet i Fredericia med ethanol til opblanding i benzin. Det var et kapløb med tiden, hvis man skulle lykkes med at få fat i noget af det til Kalundborg. Og hvis det lykkedes, skulle der være aftaler på plads med Miljøstyrelsen og stå oplagringstanke klar.

"Når man sidder inde i Rigspolitiet, er det jo med et politiskilt på, men det skal man eddermame have respekt for og bruge så lidt som muligt. Det er éns netværk, man skal bruge, for det er markedet selv, der skal trække. Vi havde et formidabelt godt samarbejde med Drivkraft Danmark (brændstofbranchens interesseorganisation, red.) og med DI," fortæller Susanne Juhl.

"Vi mødte kun velvilje og samfundssind fra virksomheder og myndigheder. Der blev rykket sammen i bussen – i overført forstand."

Og Susanne og Anders vandt faktisk noget af kapløbet. Hos fagbladet Kemifokus kan man se et foto af et rødt tankskib, som losser ethanol af i Aarhus Havn.

Ethanolen var egentlig til benzinselskabet Circle K, men nu får det forhåbentlig et nyt liv som håndsprit til det danske samfund.

"Det er jeg altså lidt stolt af. Selv om æren rettelig tilkommer Circle K og Drivkraft Danmark."

Værnemidler, værnemidler, værnemidler

Anne H. Steffensens opgave var vital. Hun skulle med sit netværk i transportørbranchen og Udenrigsministeriet sikre, at de kritiske værnemidler, som regioner og kommuner fortvivlet hver for sig kæmpede for at bestille hjem fra Kina, rent faktisk kom til Danmark. I de dage forsvandt kasser rask væk på vejen fra fabrik til lufthavn. Der var regulær kamp om at sikre de kritiske forsyninger, og alle sloges om flykapacitet.

Hun færdiggjorde hurtigt en aftale med det store danske, globale transportørfirma DSV om en luftbro. Samtidig rakte hun ud til mange andre som fx Danske Speditører for at få så stærkt et billede af situationen som muligt.

"Vi måtte træffe beslutninger på det, man i embedsværket kalder et ikke fuldt oplyst grundlag. Meget af det, vi gjorde, ville normalt have taget uger og måneder. Nu skulle det løses på få dage."

DSV chartrede fly, deres folk ude i Kina hentede varerne direkte på fabrikken, fik dem lagt på sikre lagre og fragtede dem direkte ud til flyenes lastrum. Udenrigsministeriet hjalp til, for de kinesiske myndigheder ændrede hele tiden spilleregler. Det første af 10 DSV-fly landede i København om aftenen 7. april med masker, kitler og andet beskyttelsesudstyr.

Rigspolitiet havde sat et stort dashboard op. Rød betød, at der var til mindre end to uger af et kritisk værnemiddel på lagrene. Gul at der var til mindre end fire uger. Grøn at der var til mere end fire uger. I dagenes løb skiftede den dominerende farve på dashboardet fra rød til grøn.

Efter lidt mere end 14 dages arbejde – med weekender og påske – var luftbroen i fuld gang. Anne H. Steffensen kunne udfases, og folk fra Rigspolitiet tog over og fortsatte arbejdet ved dashboardet.

Fremskudte offentlige indkøbere

Men der blev aktiveret endnu flere erhvervsnetværk. Det gjorde økonomen Martin Magelund, der er centerdirektør for 2.000 hvide kitler på HovedOrtoCentret på Rigshospitalet, og som også blev ringet op af National Samfunds Robusthed.

Han blev bedt om at gå ind som en slags national indkøber og forstærket muskel for de hårdt pressede indkøbskontorer i regioner og kommuner.

"Normale offentlige indkøbsorganisationer er kendetegnet ved lange processer og er underlagt en høj regulering. Så her skulle man bruge nogle, som kunne køre stærkere og turde træffe beslutninger uden den sædvanlige backing," siger han.

"Det største var, at vi fik rykket os selv et skridt ud i verden for at få forsyningerne hjem."

Magelund fik trukket Mærsk – som har tætte relationer til Rigshospitalet med bl.a. donation af helikopterlandingsplads – og Bestseller ind som fremskudte indkøbskontorer ude i Kina. Deres lokale folk tog direkte ud på fabrikkerne og skaffede ordrer i hus på mundbind, andre værnemidler og testudstyr, fik ting hjem til kvalitetstest og sørgede – på samme måde som DSV – for at fragte varerne sikkert til flyenes lastrum. Og Mærsk skød penge og logistik i en stor luftbro, så nu var der to.

Tilbage til normalen

Der var brug for al hjælp, og på News så man kronprinsen og Magnus Heunicke tage imod, da det første Mærsk-fly landede i Københavns Lufthavn en tidlig morgen lige i starten af april.

"Det lykkedes," fastslår Martin Magelund.

"Vi leverede dét, vi har blevet bedt om. Og vi har fået etableret en pipeline i Kina, som de danske virksomhedsfolk derude fortsat holder tov i. Deres arbejde er slet ikke slut endnu. Men i april var vi dér, hvor det ikke længere var adgangen til værnemidler, der skulle bestemme dette lands strategi i forhold til SARS-CoV-19."

Så nu handler det om at komme tilbage til normalen, siger han.

"Vi måtte jo bevæge os helt ud i undtagelserne i udbudsloven og betalte også af og til for dyrt for varerne og så videre. Og man får kun aflad i en vis periode. Jeg ved godt, at når Rigsrevisionen om et år kommer med en rapport, så har de fleste glemt, hvor stor bekymringen var over værnemidler i marts og april 2020. Derfor skal vi tilbage til normalen nu."

'Hjemmeværnet' tog sig af hjemmeskolingen

Mens Susanne Juhl sad ude i Rigspolitiet, måtte børnene på 11 og 14 stå for egen hjemmeskoling, for ægtemanden er departementschef i Transport- og Boligministeriet og havde også meget travlt. Det klarede de i fin, selvkørende stil.

"Men især ham på 11 kedede sig gudsjammerligt og endnu mere, når jeg ikke var der. Men der var jo den opgave, som nogen skulle løse, og nu var jeg blevet bedt om at hjælpe, og døgnet har jo 24 timer, og der er også en weekend," som hun siger.

Da det gik hårdest til, arbejdede Martin Magelund 16-17-18 timer i døgnet, også i weekenden. Hans børn sov, når han gik, og når han kom hjem.

Heldigvis har han en hustru, som han siger. I de uger gik hun under betegnelsen 'hjemmeværnet'. Hun tog sig af alt med parrets fire børn på 7 til 14 år – samtidig med at hun klarede sit eget arbejde i det finske eksportråd hjemmefra.

"Uden sådan et bagland havde det jo været svært. Nej, det havde været umuligt," siger han.

Den sidste dag, Susanne Juhl var på 'arbejde' i Rigspolitiet, trykkede Novo Nordisk-folkene i Kalundborg på startknappen til håndspritfabrikken. Hun kørte derud og så det ske.

"Det er sindssygt imponerende, at de fik anlægget banket op på, ja vel reelt set kun 10 dage."

Anne H. Steffensen siger, at alt det her viser, at vi i Danmark kan lave noget uden sidestykke, når det virkelig brænder på.

"Den agilitet er guld værd i sådan en krise."

Susanne Juhl havde taget sønnen med til Kalundborg. Det blev en festdag i hans kedsommelige hjemmeliv.

Men 'netværksfesten' i National Samfunds Robusthed bliver ikke gentaget. For næste gang skal landet være parat. 1. august oprettes en styrelse under Justitsministeriet, som bl.a. overtager de opgaver med værnemidler og testudstyr, som Rigspolitiet har haft under corona-krisen.