Synes du også, det er svært at række hånden op digitalt?

Hvad betyder det for kvaliteten af undervisningen, hvad er udfordringerne – og kan det overhovedet lade sig gøre? Det har en gruppe AAU-forskere interviewet 30 personer fra det samfundsvidenskabelige fakultet om. Og konklusionen er, at det er gået uventet godt.

”Alle fra ledere til studerende er enige om, at det digitale universitet faktisk fungerer ganske fornuftigt. At vi har kunnet digitalisere det hele, og at der ikke har været den store modstand, er overraskende,” fortæller Jeppe Agger Nielsen, der er professor MSO og en af forskerne bag projektet.

Han finder det tankevækkende, at det har kunnet gå så smidigt, fordi der har været en årelang diskussion om og modstand – både blandt studerende og undervisere – mod at gå for langt med at digitalisere undervisningen.

"Der har været en tendens til, at underviserne har knyttet sig meget tæt op af den traditionelle forelæsning og har haft meget svært ved at give slip på den," siger en af interviewpersonerne fra ledelsen i undersøgelsen.

Digital dialog driller

Undersøgelsen viser, at det fungerer godt, når underviserne lægger deres forelæsninger op som fx podcasts. Så kan de studerende selv vælge at følge undervisningen, når det passer dem bedst.

Til gengæld er det sværere at få dialog, øvelser og gruppearbejde til at fungere på samme måde, som når man mødes fysisk.

”Når dialogen skal mere i spil, kan det blive svært. Der savner de fleste, at der er en face-to-face-kontakt for at få diskussionen til at forløbe smidigt.”

Jeppe Agger Nielsen har selv oplevet, at hans studerende stiller færre spørgsmål, når han underviser dem online. Han ved ikke helt præcist hvorfor.

”At række hånden op er måske sværere at gøre digitalt? Det er også lettere for nogle at være mindre til stede, når de kun skal være her på computeren. Jeg har i hvert fald oplevet, at der er blevet mindre dialog i undervisningen.”

Flere studerende har også fortalt, at de er begyndt at savne at være på universitetet. Den digitale hverdag er blevet ensformig.

Hvad betyder det for fremtiden?

Næste skridt i forskningsprojektet er at sende spørgeskemaer ud til 300-400 medarbejdere fra det samfundsvidenskabelige fakultet på AAU. Og så skal forskerne tale med de 30 oprindelige interviewpersoner igen. Både om en måneds tid og igen om et år.

”Det bliver spændende at se, om det bliver en game changer, som ændrer noget ved den måde, vi bedriver undervisning på. Jeg tror, det kommer til at betyde noget, men hvor meget bliver rent gætværk,” siger Jeppe Agger Nielsen.

Han har ikke selv planlagt at omlægge til ren digital undervisning, når universitetet åbner igen. Til gengæld vil han kombinere det digitale og fysiske mere end før. Fx ved at lave flere undervisnings-podcasts.

”Nu ved jeg jo, hvordan man gør.”