Vestagers nye datamarked kan blive et opgør med Silicon Valley

Hvis man gerne vil vide, hvor stort et magtcentrum den amerikanske vestkyst er, skal man blot overveje følgende: Apple, Facebook, Google ligger inden for 15 minutters kørsel af hinanden i Silicon Valley, hvor de sidder på klodens største dataindsamlingsprojekter, fra smartphone-platforme til sociale medier.

Yderligere 10 minutter væk laver Intel de CPU’ere, der driver de fleste af verdens computere. Sammen med Qualcomm, syv timers kørsel sydpå i San Diego, leverer de også de fleste af de chips, der driver verdens smartphones.

Ved Seattle, længere oppe af vestkysten, bor Amazon og Microsoft, der dominerer verdens e-handel og kontorsoftware såvel som dens cloud-infrastrukturer og -tjenester.

Med så stor en magtkoncentration på den amerikanske vestkyst er det måske ikke så mærkeligt, at både Kina og EU forsøger at udligne magtbalancen en smule. I februar afslørede EU-Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen nye planer, der formentlig fik tech-lobbyister og topchefer til at spidse ører. Kommissionen foreslår, at EU skaber et fælles datamarked, hvor europæiske virksomheder og organisationer udveksler data med hinanden, kommercielt eller gratis. Det skal gøre EU mere konkurrencedygtig.

Tech-giganter skal afgive forretningshemmeligheder

Spørgsmålet er dog, om Google, Facebook, Apple, Microsoft, Amazon og de mange andre data-afhængige virksomheder kan lokkes med på spøgen. I årevis har de samlet data ind om brugerne og deres forbrugerteknologi-enheder, og det forspring kan blive svært at indhente. Som Harvard-professoren Shoshana Zuboff peger på, så er denne 'data-akkumulationslogik' selve kernen i virksomhedernes forretningsmodeller.

De amerikanske tech-firmaer, der servicerer EU-borgere, skal i forvejen rette ind under GDPR. Men nu bliver de tvunget ind på et fælles datamarked, hvilket har to konsekvenser.

For det første vil et fælles datamarked formentlig tvinge virksomhederne til at lette på låget for, hvad tech-kritiske akademikere kalder for 'den sorte boks'. Det er de algoritmer og analyseværktøjer, indsamlede data bliver fodret ind i, og som tech-firmaerne anser for at være deres dybeste forretningshemmeligheder.

For det andet kan de blive tvunget til at overlevere nogle af deres indsamlede data (eller sælge dem billigt) til EU-virksomheder for at udligne den konkurrenceforvridende fordel, de ellers vil have fra dag ét.

Amerikanere med ja-hat

EU og medlemslandene lægger også op til at investere massivt i en fælleseuropæisk datainfrastruktur. Pengene skal give et boost til den europæiske tech-økonomi og skabe nye arbejdspladser. Det vil teknologivirksomheder i USA formentlig finde konkurrenceforvridende: For en gangs skyld kan det være Silicon Valley-firmaer, der sagsøger EU-Kommissionen i stedet for omvendt.

Det synes dog heller ikke at være nogen farbar vej for de amerikanske virksomheder helt at trække sig ud af det europæiske datamarked. Pengene er simpelthen for store. Ifølge kommisionen havde EU's data-økonomi en samlet værdi af 301 milliarder euro i 2018, hvilket forventes at blive næsten tredoblet i 2025. Når man tager i betragtning, at Kina ofte er et lukket land for firmaer som Facebook og Google, er EU et marked, der ikke bare kan ignoreres. Især med øget konkurrence fra kinesiske tjenester og apps.

Den amerikanske vestkysts tech-industri har derfor et stort incitament til at indgå i EU-forhandlingerne med ja-hatten på. Det hjælper, at de selv samme firmaer generelt har taget godt imod GDPR, for selv om industriens ledere ikke altid er enige i regulativerne, er de glade for at have noget konkret at rette sig efter. Det har de ikke altid haft hjemme i USA, og af samme grund har bl.a. Facebooks stifter og CEO, Mark Zuckerberg, anbefalet amerikanske lovgivere at lade sig inspirere af EU-reglerne, når de sætter nye spilleregler for tech-industrien.

Den 19. februar, samme dag som EU-Kommissionen fremlagde sine nye planer, blev det offentliggjort, at Zuckerberg var på charmeoffensiv i EU, hvilket indebar et møde med konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Zuckerberg foreslog angiveligt under sit besøg i EU at få sat endnu strammere rammer for Facebooks aktiviteter i EU. Så måske lykkes det hele alligevel.