Tre svar fra Djøf: Det betyder coronakrisen for dit studiejob

Det er ikke kun de færdiguddannede og fuldtidsansatte, der har kunnet se deres arbejdsliv ændre sig under coronakrisen. 71% af de studerende djøfmedlemmer har job ved siden af studiet, og deres ansættelser er i den grad blevet påvirket af krisen.

Det fortæller Djøf Studenterrådgivning, som i marts havde 2,5 gange så mange opkald fra studerende som samme måned sidste år. Strømmen af opkald er ikke stilnet af i april, og alle samtalerne handler om samme emne: Studiejobbet.

Rådgivningen har mødt studerende, der er blevet sendt hjem både med og uden løn, og studerende, der holder tvungen afspadsering. Og så har de mødt et væld af spørgsmål. De tre, der oftest bliver stillet for tiden, har vi bedt Lotte Jepsen, chef for studenterrådgivningen i Djøf, hjælpe med at svare på.

1. Hvad betyder aftalen om lønkompensation for mig?

Regeringens aftale om lønkompensation kan være relevant for dig, hvis din arbejdsplads uden støtten stod eller står til at afskedige 30 % af medarbejderne eller mere end 50 personer. Så kan din arbejdsgiver nemlig få kompensation fra staten i op til fire måneder på:

• 75 % af din løn, hvis du er månedslønnet, på max 30.000 kr. pr. måned.
• 90 % af din løn, hvis du er timelønnet, på max 30.000 kr. pr måned for fuldtidsansatte.

Mange djøf-studerende er timelønnede – det fremgår af din kontrakt. For at få lønkompensation skal du være sendt hjem uden arbejde.

Hvis du får lønkompensation af staten, skal du selv betale for fem dage i perioden. Det kan være ved at bruge optjente ferie- og afspadseringsdage eller ved at afholde feriedage på forskud. Hvis intet af det er muligt, skal du holde fri uden løn. 

Efter Djøfs opfattelse svarer de fem dage til en fem-dages-arbejdsuge. Hvis du er deltidsansat eller timelønnet og fx arbejder to dage om ugen, skal du derfor kun betale to dage selv, så dine fridage med egenbetaling svarer til din almindelige arbejdsuge.

Det er op til ledelsen ude i virksomhederne at afgøre, hvilke medarbejdere der sendes hjem med lønkompensation. Derfor kan du opleve, at dine kollegaer bliver sendt hjem, men at du selv fortsætter på arbejdet. Hvis du fortsat arbejder, skal det som udgangspunkt være det samme antal timer, som du plejer, medmindre andet aftales med din chef. 

2. Hvordan er jeg stillet, hvis min arbejdsplads går konkurs?

Hvis din arbejdsgiver ender med at gå konkurs, kan du i de fleste tilfælde få dækket hele din tilgodehavende løn af Lønmodtagernes Garantifond. Det inkluderer også lønnen under din opsigelsesperiode. Det skal du søge om på borger.dk senest fire måneder efter konkursen. Dine resterende feriepenge er ikke omfattet af den samme frist, så dem skal du bare søge om at få udbetalt hurtigst muligt efter konkursen.

Selvom din arbejdsgiver går konkurs, kan det godt ske, at din ansættelse ikke ophæves. I det tilfælde er du fortsat ansat – bare ved konkursboet i stedet for din konkursramte arbejdsgiver. Du kan derfor godt blive bedt om fortsat at arbejde, men du har kun pligt til det, når du har fået en garanti for at få løn for dit arbejde. Lønmodtagernes Garantifond dækker nemlig ikke lønnen, hvis du arbejder for konkursboet. 

Skulle det ske, at du bliver bedt om at arbejde for konkursboet, bør du kontakte Djøf, så du sammen med fagfolk kan få lønsikkerhed under arbejdsperioden for boet på de bedst mulige vilkår

Hvis konkursboet ikke beder om din arbejdskraft efter konkursen, bliver du opsagt og fritstillet. Er du funktionæransat og har et opsigelsesvarsel på tre måneder, har du pligt til at være aktivt jobsøgende i perioden for at få dækket din løn af Lønmodtagernes Garantifond – det gælder dog ikke for perioden til og med den 10. maj. 

Studierelevante studiejobs er ofte funktionæransættelser, hvis du arbejder mere end otte timer ugentligt. Er du ikke funktionæransat, så kan du se længden på dit opsigelsesvarsel i din kontrakt eller overenskomst. Der kan i nogle studenterstillinger være kortere opsigelsesvarsler.

3. Hvad er mine rettigheder, hvis jeg bliver opsagt?

På trods af hjælpepakker og lønkompensationsaftaler vil nogle studerende opleve, at deres arbejdsgivere opsiger dem på grund af krisen. 

Hvis det skulle ske, skal du og din arbejdsgiver følge de almindelige regler for afskedigelser. Det betyder, at du har krav på din løn og dine ansættelsesvilkår i opsigelsesperioden, og at du i perioden stadig skal gå på arbejde, med mindre din chef fritstiller dig. I det tilfælde får du stadig fuld løn. 

Selvom det kan føles som et hårdt tidspunkt at blive opsagt på, er det i udgangspunktet i orden, at din chef opsiger dig på grund af coronakrisens konsekvenser for virksomheden. Du bør alligevel altid sende din opsigelse forbi Studenterrådgivningen, så de kan tjekke den igennem for dig. 

Bliver du opsagt, og har du svært ved at finde et nyt studiejob til at dække din manglende indkomst, har du mulighed for at få hjælp gennem en hjælpepakke til studerende, regeringen har vedtaget. Det indebærer bl.a. muligheden for at optage ekstra SU-lån – en ordning, som Uddannelses- og Forskningsministeriet netop har forlænget.

Hvad der sker på det område, kan du løbende holde dig orienteret om på SU.dk.