Naja har forladt New York: ”Man kunne mærke panikken og angsten”

Derfor forlod Naja Christensen, selvstændig coach og ansvarlig for Djøfs New York-netværk, forrige søndag lejligheden på Manhattan og rykkede nordpå med familien. Da Djøfbladet fanger hende over Whatsapp, sidder hun i en skihytte omringet af sne i den lille by Windham to en halv times kørsel nord for New York.

Aflyste arrangementer og hjemmeskoling

Naja Christensen har boet I New York i over otte år med sin mand og to børn. Til daglig arrangerer hun arrangementer for de danske djøfere i New York og kører forskellige coachingforløb. Alt det har hun været nødt til at aflyse – dels for ikke at samle grupper af mennesker, men også fordi livet under nedlukningen kræver sit.

Skolerne i New York er nemlig også lukket, så børnene på 12 og ni skal nu undervises hjemmefra.

”Det kræver utrolig meget at have to børn hjemme og skabe struktur og rutiner, så hverdagen hænger sammen. Det kan jeg se nu. At gå i skole i New York er krævende, og forventningerne er stadig høje, på trods af at det nu foregår som fjernundervisning. Jeg har også været ved at lave nogle certificeringer på noget karrierecoaching, så jeg bedre kan hjælpe vores Djøf-medlemmer til at komme ind på det amerikanske jobmarked, men det er midlertidigt udskudt. Det er svært at have for mange bolde i luften, samtidig med at vi skal have tingene til at fungere herhjemme,” fortæller hun.

Naja Christensen og familien bor normalt i en lejlighed på Manhattan, så de er vant til at være meget udenfor. Så da de fik muligheden for at leje deres skihytte i yderligere tre måneder, greb de den og forlod byen, ligesom så mange andre newyorkere har gjort det.

”Jeg tror, at alle, der har mulighed for det, er taget ud af byen. Da vi tog af sted, fortalte dørmanden i vores lejlighedskompleks os, at i hvert fald en tredjedel af beboerne var taget væk,” siger hun.

Stærke fællesskaber, tom by

Før Naja Christensen og familien rykkede nordpå, nåede de at opleve New York under nedlukningen. Broadway gik i sort. Caféer, forretninger og restauranter lukkede, og gaderne i den normalt livlige, travle og larmende storby var tæt på tomme.

”Man kunne mærke panikken og angsten i byen. Folk blev indendørs. Normalt er der trafik og liv over det hele, og nu var det fuldstændig ikke-eksisterende. Men newyorkerne er ukuelige – der hersker også en stemning af, at vi skal nok komme igennem det her,” fortæller hun.

Noget, Naja Christensen fremhæver ved amerikanerne, er nemlig, at de tænker meget på fællesskabet og på at hjælpe hinanden – og det mærker hun også under corona-nedlukningen.

”Der gik ret lang tid, før de offentlige skoler lukkede. Det gjorde der, fordi mange beredskabsarbejdere blev nødt til at have deres børn i skolen, men især også fordi mange tusind børn er afhængige af mad og sociale ydelser gennem skolerne,” fortæller hun og fortsætter: ”Mange skoler er jo åbne fra seks om morgenen til 11 om aftenen med tilbud til børn, der ikke har andre steder at tage hen. Så nu kan børn komme til skolerne og få tre måltider med hjem. Det samme gør man om sommeren – det er den eneste måde, mange får mad på,” fortæller hun.

Gennem sin tid i New York er Naja Christensen blevet meget bevidst om, hvor dybt det ligger i amerikanerne at hjælpe hinanden. Det er noget, hun ikke kender fra Danmark. Og det tror hun kan være, fordi amerikanerne ikke har et sikkerhedsnet under sig som danskerne.

”Vi var i Central Park, nogle dage inden vi tog herop. Vi gik forbi en sanger, der stod og sang og spillede musik. Vi faldt i snak med ham, og det viste sig, at alle hans jobs og koncerter var gået i vasken, så nu var det den eneste måde, han kunne tjene til føden på. Jo mere tid man bruger uden for Danmark, jo mere finder man ud af, hvor fantastisk godt vi har det, og hvor få der er på yderkanten af samfundet,” fortæller hun.

Fokus på det vigtige

Selvom det ikke kan ses i gaderne i øjeblikket, plejer New York at være fuld af liv. Og det er det, Naja Christensen elsker.

”New York er jo bare skøn, fordi der hele tiden sker noget. Grunden til, at vi bor i New York, er, at vi elsker at være på farten. Det er nok lidt et kendetegn for newyorkerne, at vi er doers. Så jeg tror, at det kommer til at tage lidt tid for os at vænne os til at være i stedet for at gøre,” fortæller hun.

Naja Christensen havde masser af projekter i gang inden coronaens indtog, og det mærkede hun hurtigt blev en stressfaktor.

”Over den første weekend heroppe har jeg faktisk måttet coache mig selv og spørge: 'Hvad er det egentlig, der er det vigtigste lige nu?' Og det er selvfølgelig familien. Så jeg har simpelthen lukket de fleste andre ting ned,” fortæller hun.

Ikke kun skidt

Tilbage i skihytten prøver Naja Christensen at skabe en rutine for familien, så hverdagen kommer til at fungere til trods for omstændighederne.

”Jeg står tidligt op, så jeg både når at dyrke yoga og meditere, inden børnene står op. Så skal hjemmeskolen køre, og så skal vi lave noget motion sammen – alt lige fra dans til at komme ud og vandre. Og så skal vi være mere sammen som familie,” siger hun.

Familien har derfor hevet både guitar og klaver med til Windham, de har brætspil og vandresko med, og Naja Christensen har også taget det gamle strikketøj med, så hun kan lære børnene at strikke.

Hun tænker også over, hvordan hun kan fortsætte med at samle Djøfs New Yorknetværk. Det bliver bl.a. gennem en online ’Fredagssalon’.