Debat

Mangler Djøf interesse for seniorer?

6.4.2020

af

Illustration: CAP Toro/Shutterstock

Illustration: CAP Toro/Shutterstock

Sammenligner man seniorområdet med andre faglige organisationers indsats, er det pauvert, hvad Djøf kan tilbyde, mener medlemmer af Pensionistforeningens repræsentantskab. Djøfs adm. direktør svarer på kritikken.

Djøf har en pensionistforening med ca. 5.000 medlemmer ud af i alt ca. 100.000 medlemmer. Vi kender ikke potentialet, men vil tro, at der er mange, der vælger at forlade Djøf, når de overgår til seniorlivet. Og der vil fremover blive rigtig mange djøfere i den alderskategori.

Fastholdelse af medlemmerne gør det derfor nødvendigt også at kunne tilbyde relevante aktiviteter – gerne dér, hvor folk bor. I dag betaler Djøfs seniorer ca. 3 mio. kr. i kontingent til Djøf. Djøfs Pensionistforening modtager et budget på ca. 10 % heraf, hvoraf så 85 % bruges til møder og aktiviteter i hovedstadsområdet. Ikke noget godt udgangspunkt for aktiviteter i foreningen – og i særdeleshed ikke for medlemmer uden for hovedstaden.

I forvejen er hovedstadens djøfere jo begunstiget af at have Djøfs hovedsæde, hvor medlemmer kan drage nytte af lokaler og aktiviteter dér. I Aarhus, hvor Djøf har haft lokaler siden 1994, har Djøf opsagt lejemålet, så Djøf – modsat andre større akademikerorganisationer – ikke længere har en fysisk tilstedeværelse i Jylland.

Seniorområdet i Djøf har altså yderst begrænsede bevillinger – både centralt og regionalt – og i Vestdanmark uden egne lokaler, der kan danne ramme for mødeaktiviteter. Ikke det bedste udgangspunkt for fastholdelse af nuværende og fremtidige seniorer i Djøf. Sammenligner man seniorområdet med andre faglige organisationers indsats, er det pauvert, hvad Djøf kan tilbyde, selv om aktive seniorer søger at få det bedste ud af de få midler, der er til rådighed. I Djøf er seniorerne 'nettobidragsydere'.

Djøfs Pensionistforening er heller ikke repræsenteret i Djøfs bestyrelse. En sådan aldersdiskrimination finder man ikke hos mange andre faglige organisationer.

Den demokratiske indflydelse i Djøfs Pensionistforening er det også så som så med. Den øverste myndighed er repræsentantskabet, der vælges ved direkte valg på et medlemsmøde. Direkte demokrati er jo en god ting, men medlemsmødet finder sted i København, hvilket afspejler sig i deltagersammensætningen – og i de valgte organer. Således kommer syv ud af otte medlemmer af den nuværende bestyrelse fra hovedstadsområdet – alle tidligere statsansatte, heraf seks som offentlige chefer. Kun én repræsentant er fra Jylland – den eneste tidligere privatansatte. For en forening, hvor hovedparten af de erhvervsaktive er privatansatte og overenskomstansatte, er det tankevækkende, da fremtidige seniorer må forventes primært at blive rekrutteret fra de over 50.000 erhvervsaktive medlemmer i disse to grupper – og ikke blot fra de lidt over 6.000 offentlige chefer.

Hvis Djøf fremadrettet ønsker at fastholde medlemmer også i seniorlivet, er der behov for at se på medlems- og alderssammensætningen i hele Djøf – og herunder få analyseret, hvor mange og hvem der i dag opgiver medlemskabet, når de slutter som erhvervsaktive. For aktiviteterne skal jo ikke blot rettes mod de nuværende (trofaste) seniormedlemmer, men mod at sikre, at Djøf fremover er et attraktivt sted at være medlem – før, under og efter arbejdslivet! Det kan styrke sammenholdet i Djøf på tværs.

Derfor bør Djøf komme med en plan for, hvad man vil med seniorerne, fulgt op af en bevilling, der minimum svarer til kontingentet. Det kræver også en forbedring af demokratiet i Djøf, så Pensionistforeningen får indflydelse på linje med andre delforeninger. Det kræver endelig, at Pensionistforeningen griber i egen barm og forbedrer demokratiet internt, således at der sikres en repræsentation i bestyrelse og repræsentantskab, der afspejler den arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige og geografiske baggrund i medlemsskaren.

Ole Qvist Pedersen, tidl. formand for Djøf Privat 
Marius Lyhne-Knudsen, tidl. medlem af Djøf Offentligs repræsentantskab 
Torben Ulf Larsen, tidl. medlem af Djøf Privats bestyrelse
Jens Albertsen, formand for Aktivitetsudvalget for Djøf Seniorer i Region Midt
Alle medlemmer af Djøfs Pensionistforenings repræsentantskab


Djøf svarer:

Tak til Ole Qvist Pedersen, Marius Lyhne-Knudsen, Torben Ulf Larsen og Jens Albertsen for jeres betragtninger i indlægget om Djøf og seniorerne.

Både synliggørelsen af Pensionistforeningen og fastholdelsen af dens medlemmer er vigtige områder for Djøf. Derfor lytter vi meget gerne til alle værdifulde input – både nu og i fremtiden.

At vi anser det som værende vigtigt, understreges af, at både jeg og Djøfs formand har en aftale med Pensionistforeningens bestyrelse om, at de til enhver tid kan kontakte os, såfremt der er emner med betydning for Pensionistforeningens medlemmer på bestyrelsens dagsorden, de har bemærkninger til. Det er selvsagt en dialog, som både jeg og Djøfs bestyrelse fortsat meget gerne indgår i.

Pensionistforeningens manglende repræsentation i Djøfs bestyrelse tilkommer ikke mig at kommentere her. Men pensionister kan på lige fod med alle andre vælges til Djøfs bestyrelse. Alder er ingen barriere. Alle repræsentantskabsmedlemmer på tværs af alle delforeninger har mulighed for at stille op til bestyrelsesvalget. Jeg ser ikke tegn på aldersdiskrimination i Djøf.

Hvad angår sammensætningen af Pensionistforeningens bestyrelse, sker denne jo hvert andet år på repræsentantskabsmødet, hvor Pensionistforeningens repræsentantskab vælger den nye bestyrelse. Også her har alle repræsentantskabets medlemmer mulighed for at stille op.

I jeres indlæg skriver i, at 85 % af Pensionistforeningens midler til møder og aktiviteter disproportionalt tilfalder hovedstadsområdet. Dette er ikke korrekt. Midlerne til medlemsrettede aktiviteter er fordelt efter et fast princip, hvor antallet af medlemmer i de enkelte regioner bestemmer andelen af midler. I Pensionistforeningens tilfælde får Region Hovedstaden og Region Sjælland tildelt 69 % og de resterende regioner 31 % – dette stemmer overens med, at en tredjedel af foreningens medlemmer er bosat vest for Storebælt og to tredjedele øst for Storebælt. Det skal samtidig understreges, at det er muligt for Pensionistforeningens medlemmer at deltage i alle Djøfs øvrige aktiviteter og fordele på tværs af hele Danmark.

Det er vigtigt for Djøf at fastholde vores medlemmer – også når de ikke længere er en del af arbejdsmarkedet. Derfor udarbejdede vi i juni 2019 en analyse, der viste til- og afgang af seniorer i Djøf – for at finde ud af, hvordan vi klarer os i forhold til at fastholde seniorer. Analysen blev udarbejdet på foranledning af Pensionistforeningens bestyrelse og behandlet på Pensionistforeningens bestyrelsesmøde d. 13. juni 2019. Analysen viste, at vi i Djøf lykkes rigtig godt med at fastholde vores medlemmer, efter de går på en velfortjent pension, hvilket ikke mindst skyldes de mange og gode arrangementer, der bliver holdt i Pensionistforeningens regi. Dette kan også læses ud af Pensionistforeningens altid gode medlemstilfredshedsundersøgelser.

Det er vigtigt for mig at understrege, at dette hverken er eller skal blive en sovepude. Derfor vil vi også i fremtiden gøre vores ypperste for at fastholde de medlemmer, der går på pension. Og synliggøre Pensionistforeningen yderligere.

Jeg ønsker læserbrevsskribenterne god fornøjelse med de videre drøftelser i Pensionistforeningen.
 
Med venlig hilsen

Tomas Therkildsen
Administrerende direktør, Djøf

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Carsten Elert
4 år siden
Det er min erfaring, at seniorer og pensionister ikke planlægger deres seniortilværelse i god nok tid. Hverken omkring økonomi og bolig, men især ikke hvad angår fællesskab med andre, og indflydelse i organisationsverdenen og omkring politik. De fleste begynder at interessere sig for deres seniortilværelse når de bliver pensioneret, og det gør mange ting svært. Og til tider også umuligt. De seneste 12 år har jeg arbejdet i en seniororganisation – Faglige Seniorer. Den er jeg stadig tilknyttet til, og tydeligt er det, at hvis man er ude i god tid, er der meget bedre muligheder for at få det seniorliv man ønsker. Ude i ’god tid’ er cirka + 58 år. Min er faring er også, at både A – kasser og fagforeninger først interesserer sig for de ældres forhold, når de er blevet pensioneret. Og så er det endog i begrænset omfang. Til gengæld er min erfaring dog også, at hvis man ønsker at få indflydelse, så er både A – kasserne og fagforeningerne ret åbne. Men de spiller ikke selv ud. De må hjælpes. Skulle DJØF gøre noget godt for medlemmerne, så er det at få lavet materialer og møderækker for dem der nærmer sig pensionistlivet. En håndbog / almanak for + 58 – årige er et must. Og også hjælpe med at starte klubarbejde. Pensionistforeningen må benytte de mange muligheder der er for indflydelse – i egen organisation, men også i samfundet. Man må ha’ en strategi og en langsigtet plan. Så kan det meste lykkes. Carsten Elert c.elert@gmail.com Cand.techn.soc. Har været redaktør på Seniorhåndbogen de sidste 9 år. En håndbog for folk der er gået på pension. Fint nok, men egentlig burde der laves en håndbog for seniorer og kommende pensionister. 10. april 2020
Egon Duhn
4 år siden
Efter 36 års medlemskab har jeg nu meldt mig ud af djøf. Pensionistforeningen laver nogle arrangementer for medlemmerne. Fint. Men man må ikke tage sin kone med - dårligt. Der er ikke mange arrangementer her i Vestjylland i forvejen. Efter flere henvendelser til djøf om åbne arrangementer, gerne med mere socialt indhold, opgav jeg. Derfor giver det ikke mening at være medlem af djøf.