Ambassader under pres

"Jublen bryder ud, da flyet slipper startbanen"

2.4.2020

af

Privatfoto

Privatfoto

Danske ambassader arbejder i døgndrift for at få strandede danskere hjem. Hør om Operation Særfly fra Filippinerne. Om et Argentina, hvor folk, der kæmper sig tusinder af kilometer mod lufthavnen i Buenos Aires, skal hjælpes frem. Og om Madrid, hvor de håber snart at se lys for enden af tunnelen. <em>(Opdateret)</em>

Da udenrigsminister Jeppe Kofod fredag d. 13. marts opfordrede alle danskere i udlandet til at komme hjem, skønnede myndighederne, at omkring 100.000 befandt sig uden for landets grænser. I de tre uger siden da har personalet på danske ambassader kloden rundt puklet for at gøre det muligt at komme til Danmark for alle, der gerne vil det.

Djøfbladet har interviewet tre af de danske diplomater om deres arbejde og situationen i de lande, de befinder sig i: Filippinerne, Argentina og Spanien.


Manila: Særfly og 30 timer uden søvn

I begyndelsen af marts er hverdagen i Manila, Filippinernes hovedstad, relativt upåvirket af den globale spredning af Corona-virus. Men da statsminister Mette Frederiksen og den filippinske præsident Duterte omtrent samtidigt lukker landene ned, kan personalet på den danske ambassade i Manila godt se, hvor det bærer hen: Danskerne vil hjem, men mulighederne snævrer sig hastigt ind.

De første dage af krisen håndterer den faste krisestab på ambassaden – konsulen, vicekonsulen og ambassadør Grete Sillasen selv – selv opgaverne.

"Vi har brug for at udvide holdet, men der bliver dekreteret totalt udgangsforbud i Manila," fortæller Grete Sillasen.

Al offentlig transport bliver også lukket ned, og da mange af ambassadens medarbejdere har to timers transport hver vej, vil de ganske enkelt ikke kunne møde på arbejde.

"Vi skal balancere mellem at løfte en opgave, der vokser time for time, og forholde os til medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Vi får tømret en lille gruppe sammen, der bor tæt på ambassaden, og som er parate til at give den en skalle. Det får vi brug for. Vi er for få til at gå i flerholdsskift, men til gengæld arbejder kollegerne i København (Udenrigsministeriets Borgerservice, der etablerer et krisehold på 200, som arbejder i toholdsskift, red.) på vores vegne, når vi sover."

Filippinerne kommer hurtigt på Udenrigsministeriets liste over de vanskeligste steder at få danskerne hjem fra.

"Det er et skridt frem og to tilbage, både for os og de andre ambassader. EU-Whatsappen er rødglødende. Det er en kæmpe fordel at have et velfungerende samarbejde med de øvrige EU-landes ambassader i ryggen. Der er tusindvis af strandede europæere i Filippinerne, og bekymringen stiger, efterhånden som deres bevægelsesfrihed bliver indskrænket, samtidig med at internationale fly bliver aflyst."

Tyskland er først med et evakueringsfly, men det flyver hjem med 150 tomme pladser, da ikke alle passagerer kunne nå frem til Manila. Danmark har samme overvejelser om et særfly, men der er meget, der skal falde på plads først.

"Det er en stor opgave, samtidig med at trætheden melder sig hos vores lille stab."

Men Udenrigsministeriet i København er hurtig til at udpege to såkaldte indrykkere – det bliver to kolleger fra ambassaderne i hhv. Seoul og Hanoi – og i en lynekspedition med det imødekommende filippinske udenrigsministerium skaffes der på ét døgn diplomatvisa og billetter til de to.

Lufthavnen i Manila er næsten tom, da Grete Sillasen henter dem. De fleste fly er aflyste.

Filippinerne består af mere end 7.600 øer, og ambassadepersonalet har måttet sørge for, at danskere kunne samles op flere forskellige steder i landet.
Grønt lys til Operation Særfly

De to indrykkere når lige at blive sat ind i opgaven, da der kommer grønt lys til Operation Særfly. Og så går det stærkt.

"Man ser på uret, og øjeblikket efter er der gået fire timer. Min indbakke eksploderer nærmest," fortæller Grete Sillasen.

Men landingstilladelserne kommer på plads, billetterne til flyet bliver solgt, ambassaden skriver passérsedler og opfordrer de rejsende til at begive sig af sted i god tid. Hellere en lang nat i lufthavnen end at strande én gang til.

Dagen før afgang finpudser de detaljer, kontakter passagerer, forventningsafstemmer med myndighederne, laver beredskab for alt det, der kan gå galt, sætter en hotline op, som man kan ringe til, hvis man strander ved et checkpoint, tjekker kontaktlister og telefonnumre.

Flyet skal gå fra Manila kl. 7:55 om morgenen, men ambassaden har aftalt med lufthavnen, at der kan checkes ind allerede fra midnat, hvor de har to mand fra ambassaden på plads i lufthavnen.

"Jeg og to kolleger støder til kl. 4:30. Mange passagerer er kommet tidligt, og nogle af dem har haft barske rejsedage forinden. De trænger til at komme hjem."

Hun er ude ved landingsbanen, da flyet lander, og igen, da det letter med 76 passagerer med kurs mod Cebu – knudepunktet for Filippinernes øturisme – hvor der skal godt 200 flere ombord.

Kollegerne tager hjem til Grete Sillasen, hvor de sætter computerne op og gør klar til at være i kontakt med Cebu. Det er gået godt med indcheckningen, og de får også plads til nogle passagerer fra ventelisten, så det er et fyldt fly, der letter til tiden med i alt 285 passagerer ombord. Ud over danskere er der også mange nordiske statsborgere med.

"Vi følger flyet på Flight Tracker, og jubelen bryder ud, da det slipper startbanen."

Efter en velfortjent frokost er det en træt gruppe, der går hver til sit. To af dem har ikke sovet i 30 timer.

"Jeg hanker op i mig selv og skriver takkemails til dem, der har hjulpet os undervejs. Da vi vågner dagen efter, er det godt at læse, at flyet er landet sikkert i København. Og så går vi i gang med at se på, hvordan vi kan hjælpe de sidste danskere, der ikke kunne komme med det danske fly – og med at løse de almindelige opgaver, der har hobet sig op, mens vi satte alle kræfter ind på borgerservice."


Buenos Aires: Alle diplomatiske ben-øvelser i brug

På den danske ambassade i Argentina i hovedstaden Buenos Aires bruger souschef Anders Skovsø Clausen de fleste af døgnets vågne timer på ambassaden – og når han er hjemme – med at tale i telefon med bekymrede danskere.

Argentinerne har levet med totalt udgangsforbud i halvanden uge. Kun indkøbsture til nærmeste fødevarebutik er tilladt. Grænserne er også totalt lukkede, så selv deres egne landsmænd ikke kan vende hjem. For et par dage siden forlængede præsidenten tiltagene til efter påske. Det er en situation, som hurtigt kan udvikle sig kritisk, ikke mindst ude i landets fattige provinser.

På ambassaden står teamet til rådighed døgnet rundt med at hjælpe de mange danskere, der henvender sig om hjælp til at komme hjem.

Flere af dem har tilknytning til det danske samfund i Argentina, og derfor har det også været svært for mange at beslutte sig for at forlade landet, men det er gået op for de fleste, hvor alvorlig situationen er, fortæller Anders Skovsø Clausen.

Argentina er et kæmpe land med næsten 4.000 km fra nord til syd. Derfor befinder de danske rejsende sig ofte meget langt fra Buenos Aires, hvis lufthavn er den eneste, hvorfra særfly til Europa afgår.

Mere end én gang er en fra ambassaden kørt adskillige hundreder kilometer ind i landet med en sovepose i bilen for at bringe danskere til lufthavnen næste morgen

Anders Skovsø Clausen, souschef, ambassaden i Buenos Aires

På grund af smittefaren arbejder ambassade-teamet i rotation, så de er færrest muligt på ambassaden af gangen.

"Ingen tvivl om, at trætheden melder sig, men hver gang det lykkes at få en dansker på et særfly til Europa, giver det et skud ekstra energi," siger Anders Skovsø Clausen.

Det gør de mange søde hilsner, de får tilbage fra glade hjemvendte danskere, også.

Anders Skovsø Clausen fortæller bl.a., at en gruppe på fire seje danske seniorer kørte fra nord til syd i Argentina i egen bil i en tidskamp mod grænselukninger og udgangsforbud.

"Vi hjalp dem med plads på særfly, passérsedler til lokale myndigheder, igennem vejspærringer og med peptalks over telefonen til at klare de sidste kilomenter til lufthavnen. De sendte en rigtig sød hilsen fra deres sommerhus, hvor den nu står på hjemmekarantæne i det danske forår."

Ambassaden står også med et større antal udvekslingsstuderende spredt ud over hele landet.

Souschef Anders Skovsø Clausen ved kortet over det langstrakte land, hvor danskere på vej må rejse tusinder af kilometer for at nå lufthavnen i Buenos Aires.

Ambassade-teamet tager alle tænkelige løsninger i brug for at få dem – og andre, som ikke selv kan transportere sig – til Buenos Aires, og mere end én gang er en fra teamet kørt adskillige hundreder kilometer ind i landet med en sovepose i bilen for at bringe danskere til lufthavnen næste morgen, fortæller han.

"Alle på ambassaden står sammen og er parat til at gå mere end ét skridt ekstra. Det er et fantastisk team."

Der skal gøres adskillige diplomatiske ben-øvelser for at få danskere med på andre landes særfly og ad den vej sikkert hjem til Danmark. Men det lykkes.

Så heldigvis lander små grupper af udvekslingsstuderende efter en kompliceret tur i disse dage i København.

"At få dem hjem har været lidt af et puslespil, men det giver blod på tanden til at få de sidste af sted."

Usikkerheden begynder at sprede sig

Alt imens har Anders Skovsø Clausens hustru, Kathrine, og Jens på to og Asta på fem, måttet underholde sig i lejligheden i mange dage.

Børnehaven sender lektier og sjove lege til børnene, og i dag blev der spillet gåsespil med mormor og farmor over Facetime.

"Det begynder dog at trække tænder ud, for vi er som familie vant til at være ude, og vores mange rejseoplevelser i den argentinske natur kan pludselig føles som lang tid siden."

I bybilledet i Buenos Aires er køerne foran supermarkederne meget karakteristiske. Folk står i lange rækker med deres masker og handsker en til to meter fra hinanden og venter på at blive lukket ind.

Men argentinerne står sammen om krisen, og hver aften kl. 21 anerkendes sundhedspersonalets indsats med klapsalver fra byens altaner.

"Sundhedstilstanden her og nu er endnu ikke kritisk med omkring 1.000 smittede og 30 døde, og hylderne bliver fyldt op med varer. Men fortsætter antallet af smittede med at stige, vil det argentinske sundhedssystem hurtigt komme under et alvorligt pres, der navnlig vil gå ud over landets fattige. Og den usikkerhed begynder at sprede sig," understreger Anders Skovsø Clausen.


Madrid: Klapper af sundhedsvæsenet hver aften

Og så er der et af Europas hårdeste ramte lande lige nu, Spanien.

Fra ambassaden i Madrid – som er hårdest ramt – fortæller ambassaderåd og souschef Anne Louise Grinsted Klinkby, at krisen påvirker mange omkring hende dybt. I fredags fik hun fx en mail fra skolepsykologen om, hvordan man taler om død og sorg med børn.

"Der skulle jeg lige synke et øjeblik. I en situation så alvorlig, som den, vi er i, er man på en eller anden måde glad for, at der er udgangsforbud. Det giver en følelse af tryghed i forhold til smittefaren."

Ambassadens Corona-håndtering begyndte allerede i slutningen af januar, da den danske ambassade var med til at arrangere transport fra Madrid til Købehavn af danskere, som kom fra Hubei-provinsen.

"Vi fulgte situationen i Italien tæt og håbede, at man kunne undgå samme skete i Spanien."

Men nu er Spanien på mange måder samme sted som Italien. Med et konferencecenter omdannet til felthospital med plads til 5.500 syge og byens store skøjtehal omdannet til lighus.

"Det er skræmmende at tænke på." 

I Madrid har ambassaderåd og souschef Anne Louise Grinsted Klinkbys børn på to og fem år ikke forladt lejligheden siden 14. marts. Hendes mand er i Danmark, men heldigvis er hendes mor i den spanske hovedstad.

Ambassaden har haft døgnåbent i nu adskillige uger for at hjælpe de danskere, som gerne ville hjem, eller fastboende danskere, som har spørgsmål. Den første weekend fik de 1.000 opkald på to døgn – og utallige mails. Den 17. marts stod der knap 18.000 på Udenrigsministeriets 'danskerliste' i forhold til Spanien.

Nu er langt de fleste hjulpet hjem, og mange er heldigvis kommet hjem på egen hånd, men der er fortsat en krisedatabase med borgere, som er strandet og har brug for hjælp.

Og der kommer også henvendelser fra danskere, både rejsende og fastboende, som har valgt at blive i Spanien, og som nu har brug for hjælp og rådgivning om bl.a. adgang til medicin og lægehjælp eller om rejsemuligheder.

"Mange er enormt gode til at vende tilbage med tak for hjælpen. Det betyder meget og er med til at holde motivationen oppe nu, hvor mange på ambassaden er trætte og udmattede efter en lang periode med en stor arbejdsbyrde samtidig med de vanskelige forhold i Madrid. Vi prøver bedst muligt at sikre, at alle fortsat har det godt."

Børnene holdt indenfor siden 14. marts

Der er totalt udgangsforbud i Madrid, medmindre man skal på arbejde eller har et essentielt ærinde.

Så Anne Louise Grinsted Klinkbys børn, Edith på to og Margrethe på fem, har ikke været uden for lejligheden siden 14. marts. Hun er alene med dem i Spanien, for hendes mand arbejder i Danmark, men plejer at komme på besøg mindst én gang om måneden. Det kan han ikke nu. Det er svært for børnene.

Heldigvis har hun sin mor på besøg. Det er en stor hjælp, mens arbejdet med Corona-krisen fylder så mange af døgnets timer.

Og heldigvis har de også en altan, hvor de kan gå ud og nyde solen.

"Vi blæser sæbebobler eller tegner med kridt. Og hver aften kl. 20 går vi ud på altanen og lytter til nationalhymnen sammen med naboerne og klapper af sundhedsvæsenet. Det er meget rørende. Det er blevet et ritual, som hjælper os med at holde humøret oppe. Vi mærker, at hele Spanien står sammen. Vi håber, at de mange tiltag fra den spanske regering snart får en effekt, så vi kan se lyset for enden af tunnelen."


Santiago de Chile: Håber flyet letter

Fra Chile skulle ambassadør Jens Godtfredsen egentlig have været med i vores artikel.

Men inden interviewet nåede at blive gennemført, måtte han aflyse det. Ambassaden i Santiago de Chile havde nemlig fået travlt med at sikre, at et særfly kunne hente så mange som muligt af 274 danskere hjem fra Peru, hvor Danmark ikke har en ambassade.

Og projektet lykkedes. SAS-flyet med de strandede borgere landede tidligt fredag morgen i Københavns Lufthavn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Rasmus Gjedssø Bertelsen
4 år siden
Min mexicanske hustru og jeg strandede på familiebesøg i Mexico pga Trumps Schengen-indrejseforbud (transit via USA). Udmærket rådgivning fra Udenrigsministeriet og ambassaderne i Mexico City og Washington DC. Lufthansa derimod har været en stor skuffelse af utilgængelighed, uduelighed og kræmmermentalitet. Diverse EU-landes udenrigsministrene burde i tilgift til at opfordre folk til at rejse hjem fortælle diverse luftfartsselskaber (som alligevel skal reddes for offentlige midler) i utvetydige vendinger, at NU skal man tage telefonen og få folk hjem. Jeg er årligt i Grønland for forskning og strander næsten altid et eller andet sted, når dårligt vejr lukker Kysten ned. Her er Air Greenland Lufthansa langt overlegne i at håndtere kaos og simpelthen tage hånd og passagerer og få dem flyttet hurtigst muligt.