"Ensomhed er nok en præmis, når man vælger ledelsesvejen"

Ensomheden ramte Charlotte Gullak allerhårdest, dengang hun fik sit første lederjob og blev chef for sine egne kolleger.

"Jeg gik stadig til frokost med de samme mennesker, men det var bare tydeligt, at der var noget, jeg ikke var en del af mere. Og det er svært, når der kommer en distance til nogle, man er følelsesmæssigt knyttet til."

Charlotte Gullak har arbejdet næsten hele sin karriere i Nordea – helt tilbage fra studietiden. Og hun har næsten altid beskæftiget sig med ledelse i forskellige afskygninger. Hun sluttede som adm. direktør for Nordea Kredit.

"Men det job blev jeg fyret fra. Så på det tidspunkt følte jeg mig også meget alene," som hun siger.

I dag er hun director hos e-nettet A/S, som laver digitale løsninger til alle banker, der også er ejere af selskabet.

Den største ensomhed

Charlotte Gullak er langtfra den eneste, der har følt sig alene i chefjobbet. Otte ud af ti chefer har oplevet at være ensomme i rollen som leder, viser en nylig undersøgelse.

Med sin mangeårige erfaring som leder har hun erfaret, at ensomheden for hendes vedkommende især kommer, når der dukker mellemmenneskelige udfordringer op.

"Jeg kan dog sagtens forestille mig, at nogle også kan føle sig rigtig alene, fordi de synes, at de i det mindste skal vide lige så meget som deres medarbejdere – sådan er jeg bare slet ikke. Jeg er ikke en alvidende leder. Jeg går gerne åbent ud og spørger folk til råds.”

Men med tiden har Charlotte Gullak både haft brug for og søgt det, hun kalder 'fortrolige rum' til andre ledelsesmæssige udfordringer. De 'fortrolige rum' finder hun typisk blandt lederkolleger, tidligere studiekammerater og tidligere kolleger. Hun foretrækker nemlig, at det for det meste foregår i 'øjenhøjde'.

"Det har hjulpet mig, når jeg har siddet i nogle gode lederteams, hvor man kan tale åbent om de ting, man synes er svære.”

Går sjældent til egen chef

"Man har en eller anden form for besøgstid. Ikke målt på minutter og timer. Og jeg har ikke altid haft lyst til at eksponere alle de udfordringer, jeg går rundt med over for min leder. Jeg vil helst klare det selv eller i et af mine ’fortrolige rum’," siger Charlotte Gullak.

Hun tager det dog lidt i sig igen. For som leder vil hun selv gerne være den, medarbejderne kommer til, hvis de går og tumler med et eller andet.

"Jeg kan rigtig godt lide, når mine medarbejdere eller ledere viser mig fortrolighed og kommer til mig for at vende nogle ting. Det ser jeg på ingen måde som et svaghedstegn. Jeg er superglad for at kunne afhjælpe deres ensomhed," siger Charlotte Gullak.

Charlotte Gullak deler også i højere grad de udfordringer, hun støder på, med sine medarbejdere.

"Jeg er blevet bedre til at vise min sårbarhed, fx ved at sige: 'Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til det her – jeg skal lige tænke lidt over det.' Det er kommet med årene. Ikke fordi jeg ikke har hvilet i mig selv tidligere, men fordi jeg er blevet mere opmærksom på, at der er noget, der hedder EQ (følelsesmæssig intelligens, red.) og ikke bare IQ."

Ensomheden forsvinder aldrig helt

Hun nævner også en særlig variant af ensomhed.

"Man kan føle sig frygtelig alene, hvis man ikke synes, at relationen til éns nærmeste chef er god. Man kan selvfølgelig godt gå ind til chefen og sige: 'Jeg synes ikke rigtig, det her fungerer' – hvilket jeg har prøvet, men det kom der ikke noget godt ud af i situationen.”

Så i sådan et tilfælde skal man ud og 'grave' i sit netværk, siger Charlotte Gullak.

Charlotte Gullak er det, man kan kalde en yderst erfaren leder – men er det så slut med ensomheden?

”Nej, der dukker da løbende sager op, som jeg går og tumler med alene. Men det er nok en præmis, når man vælger ledelsesvejen.”