Da Thomas mødte et hold studerende, indså han behovet for et grønnere samfund

Thomas Høgenhaven har i det meste af sin karriere beskæftiget sig med internettet og digital teknologi. Nu drejer hans arbejdsliv sig om noget så lavteknologisk som grøntsagsdyrkning.

Før, når han cyklede på job, ærgrede han sig over en sommerbyge. Nu glædes han, for som direktør i Fælleshaverne A/S er det lykken, når gulerødder, græskar og rød spidskål strutter. Økologisk selvfølgelig. Så grønt og bæredygtigt som en grønkålsstok på en våd mark i marts. Det vender vi tilbage til.

Men Thomas har også en fortid, som nogle måske vil mene er sort som et tjæreolieselskab. Den vender vi også tilbage til.

Verdens største markedsfejl

Begyndelsen først. Familien Høgenhaven i Virum – med Thomas' far, cheføkonomen, som primus motor – var nogle af de første i Danmark med internet i privaten. Thomas blev hurtigt vaks til at finde og dele information med sine venner og chatte med ukendte på det nye World Wide Web, som dengang var helt som på vittighedstegningen i 1993 i The New Yorker med to hunde ved et tastatur: 'On the Internet, nobody knows you're a dog.'

"Men i dag ved tech-giganterne mere om, hvem du er, end du selv gør," siger han.

Det er derfor, han sagde ja til at blive næstformand i Djøfs TechDK Kommission – et uafhængigt panel af kloge hoveder, som på samfundsvidenskabens vegne skal bide tech-giganterne i haserne. Kommissionen borer i, hvordan den nye teknologi udfordrer vores demokrati, økonomi og kultur, og Thomas Høgenhaven havde længe tænkt, at samfundsvidenskaben måtte frem i skoene.

Han beskriver sin egen og vores allesammens rejse med internettet sådan:

"Først var det dét her lille, ubetydelige frirum, hvor det ikke gjorde alverden, at det nærmest var ureguleret. I dag betyder internettet alt, og vi er vågnet op til, at nogle få store sidder på det hele. Vi kan ikke komme uden om dem, og vores data ender i Googles hovedkontor, hver gang vi klikker. Og de fik os til at tro, at de er altruister, selvom deres monopol er verdens største markedsfejl. De skal reguleres, og der er vi bare blevet taget fuldstændig på sengen."

På iværksætterrejse blandt spillefugle

På statskundskab skrev han speciale sammen med Jesper, der kørte et lille internetfirma i sin fritid, som Jesper og en Christian fra CBS havde stiftet sammen. Better Collective hed det. Thomas, som ellers havde haft studenterjob i Udenrigsministeriet og næsen i det klassiske scient.pol.-spor, legede lidt med.

Da Jesper og Christian spurgte, om han ville være med for alvor, spurgte Thomas sin far til råds. Til hans overraskelse mente hans far, at det var en god idé med en lille nørdet virksomhed i stedet for en stor embedsmandsmaskine.

"Han havde jo ret. Jeg er en bedre udgave af mig selv, når man er fem og ikke 500."

Og så er vi fremme ved 'tjæreolien'.

For virksomheden, som Jesper Søgaard og Christian Kirk Rasmussen stiftede, og hvor Thomas var meddirektør i næsten 10 år, henter sine penge i betting-verdenen – blandt bookmakerne i The iGaming Industry.

'Spil var bedre end sex'

Better Collective blev en klassisk iværksætterrejse. Fra en håndfuld dimittender i Jespers lejlighed – 'efter dag to foreslog jeg, at vi lejede et kontor', som Thomas fortæller – til 300 ansatte, domicil på Toldboden, kontorer i mange lande og Børsens Gazellepris syv år i træk.

Thomas stod først for strategiudviklingen og senere for produktudvikling.

Virksomheden leverer ingen teknologiske eller andre ydelser til spil-firmaerne, men tester dem tværtimod på brugernes vegne: Hvem snyder på vægten, hvem har en dårlig brugeroplevelse, hvem er bedst-i-test? Den er de spilleglades TripAdvisor, og det er også derinde, de kan mødes med hinanden på sociale platforme og udveksle tips.

"Vi skaffede som de første pålidelige data om dem, som udbyder spil. Vi gjorde et uigennemsigtigt marked transparent for brugerne," forklarer Thomas.

Fordi spillerne går derind i stort tal – flere millioner hver måned – annoncerer spil-firmaerne derinde, og det lever Better Collective så af.

"Altså en typisk medieforretningsmodel," siger han.

Djøfbladet har medbragt en nylig udgave af Politiken. Der er et interview med en ung politibetjent, som siger, at 'spil var bedre end sex'. Han endte med at gå i sine kollegers jakkelommer på Bellahøj Politistation og bor nu hjemme hos sine forældre bombet tilbage til 'Stunde Null'.

"Jamen, det gør da ondt at læse sådan en artikel. Selvfølgelig, og jeg ville helst leve i en verden, hvor der ikke fandtes noget afhængighedsskabende. 95 % af dem, som spiller, kan heldigvis have det som underholdning uden at blive afhængige. Ellers var det statsejede, statsautoriserede Danske Spil blevet lukket for længst."

En af de anbefalinger fra TechDK Kommissionen, som Thomas Høgenhaven har været med til at formulere, er, at nye tech-virksomheder skal formulere en samfundsambition efter fransk model. En raison d'être med fokus på fx virksomhedens sociale og miljømæssige påvirkning.

Kunne Better Collective leve op til det?

"Ja. Gå ind på hjemmesiden. Dens raison d'être er: 'Vi gør betting underholdende, transparent og fair'. Der er en samfundsambition. For mig i dag er der vigtigere ting at fikse her i verden end spillebranchen. Men jeg står på mål for, at Better Collective har gjort det godt." 

Unge statskundskabere væltede værdikæden

I 2018 gik Better Collective på børsen, hvorefter Thomas solgte nogle aktier og trådte ud.

Først søgte han hjem, som han siger – til statskundskab. Han tilbød daværende institutleder Mikkel Vedby Rasmussen at opbygge et kursusfag i teknologi og samfund. Vedby ville hellere have ét i iværksætteri, så hans studerende kunne lære noget om at skabe deres egen rolle og job ligesom CBS'erne. Det gjorde Thomas så.

Det kursusfag blev mindblowing for ham. Af de 40 på holdet var der kun én eller to, som ikke foreslog projekter, der havde et samfundsgavnligt formål – de fleste handlede om klima og grøn omstilling.

"Jeg var ung i 90'erne. Dengang var historien slut, som politologerne sagde. Vi så 'Venner' på tv og grinede ad standup-shows og realiserede os selv, for der var jo ikke mere at kæmpe for. Men på dét kursusfag gik det op for mig, hvor meget der er at kæmpe for. Hele værdikæden skal udskiftes. Jeg skulle møde de her unge mennesker, før jeg forstod rækkevidden."

Direktør på mindsteløn

Så nu er Thomas direktør i en bogstaveligt talt meget grøn virksomhed.

Der kom ikke så få jobtilbud, da han havde 'fritstillet' sig selv. Men ved et tilfælde satte nogen et kaffemøde op mellem ham og Thomas Harttung, medstifter og bestyrelsesformand for Aarstiderne A/S – dem med de grønne måltidskasser – oppe på Krogerup Avlsgaard i Nordsjælland. Harttung pegede ud af vinduet på en stor, økologisk køkkenhave, der blev dyrket af medlemmer, som så tog høsten med hjem til aftensmaden.

Thomas tog hjem og læste forskningslitteraturen og fandt ud af, at familier, som dyrker deres egne grøntsager, udleder 30 % mindre CO₂ end gennemsnittet i Danmark.

Idéen om Fælleshaverne A/S blev født.

For små 3.000 kr. om året lejer man sin egen jordlod og har andel i nogle større fællesmarker med kartofler, kål og andet i stordrift. Der er 150 jordlodder i hver fælleshave, som der nu er fire af – de to oppe på Krogerup, én nede ved Avedøre og én ved Vejle. Man får faguddannet gartnerhjælp, for det er også et dannelsesprojekt om at genfinde vores bedsteforældres tabte kunnen.

"Efter 10 år bag en skærm havde jeg enorm lyst til noget mere praktisk ansvar. Og så bare dét at få lov til at komme udenfor som en naturlig del af ens job."

Direktørløn er der knap nok råd til endnu, men nu skal Thomas speede det hele op og få fælleshaverne bredt ud i hele landet. Og videre ud i Europa. Men første skridt er en have tættere på hovedstaden.