En ny virkelighed

Mange arbejder hjemme, samtidig med at de skal passe børn og stå for børnenes undervisning. Andre må møde ind på jobbet for at udføre samfundskritiske opgaver. Corona-krisen har skabt stor usikkerhed og uforudsigelighed i både vores private og professionelle liv.

Jeg er imponeret over den massive opbakning fra befolkningen, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter i støtten til myndighedernes og regeringens initiativer for at inddæmme smitten. Situationen understreger tydeligt, at vi har mere til fælles på tværs af faggrupper. Og som samfund. Også når det brænder på. Vi løfter i flok på tværs af fagligheder. Ingen er i tvivl om, at djøferne yder deres del. Stor tak for det.

Jeg vil også gerne udtrykke min dybeste respekt for, at et enigt Folketing har vedtaget meget omfattende hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder, der helt uundgåeligt bliver ramt af krisen. Det er et arbejdende og samarbejdende folkestyre og arbejdsmarked, når det er bedst. Og allermest nødvendigt.

Det er helt afgørende, at samfundet holder hånden under lønmodtagerne, erhvervslivet, selvstændige og freelancere, så vi sikrer det bedst mulige udgangspunkt for at få gang i økonomien, når samfundet igen kan fungere normalt.

At sporene bliver dybe, er der ingen tvivl om – selv om de ubekendte spørgsmål står i kø: Hvor lang tid varer corona-krisen? Hvor mange bliver syge eller mister livet? Og hvordan kommer krisen på sigt til at påvirke samfundsøkonomien? Allerede nu kan vi se, at ledigheden desværre stiger med de udfordringer, det giver for den enkelte.

I Djøf følger vi situationen tæt og står hver dag klar til at rådgive og bistå medlemmerne om de spørgsmål, der rejser sig i forhold til den enkeltes vilkår og arbejdssituation i en meget atypisk og usikker hverdag.

Når vi kommer ud på den anden side af krisen, skal samfundet se på, hvad corona-krisen har lært os. Og hvordan vi kan gøre det endnu bedre i fremtiden. Her kommer samfundsvidenskaberne til at spille en vigtig rolle.