HR-direktørens seneste vanvidsprojekt: Inklusionsportalen

”Det er jo i dag, direktionen skal godkende inklusionsportalen.” Han nikkede over mod mødelokalet, hvor sekretærerne var ved at gøre klar til det ugentlige direktionsmøde.

Jeg sukkede opgivende. Inklusionsportalen. HR-direktørens seneste idiot-initiativ. Et nyt site på intranettet, som skulle 'fremme en inkluderende samarbejdskultur i styrelsen'. Komplet med de fem idiotiske inklusionsværdier, opbyggelige fortællinger om inkluderede medarbejdere og opfordringer om, at 'vi brugte portalen til at dele vores historier om inklusion i hverdagen'.

”Jeg tænkte, at jeg lige ville få fat i lidt statistik,” sagde direktionskonsulenten.

Jeg kiggede spørgende op: ”Statistik?”

”Over hvad medarbejderne faktisk klikker på,” forklarede han. ”Jeg fik en fyr nede i IT til at trække den.”

Han lagde en udskrift ned foran mig. Fem sider med web-adresser fra intranettet.

”Jeg bad ham trække tallene fra marts.” Direktionskonsulenten pegede ned i listen. ”Sidste gang de lancerede en portal.”

”Trivselsportalen?” Jeg skævede ned på listen, mens jeg langsomt begyndte at forstå, hvor han var på vej hen.

”Skal vi kigge på de fem mest læste artikler?” Han citerede storsmilende fra toppen af listen: ”Menuen fra kantinen. Vejledningen til rejseafregning. Et debatindlæg om cykelparkering. Nye nøgler til fitnessrummet. Og ikke mindst: Byttebørsen.”

Jeg lod blikket løbe ned over listen. ”Og hvor er trivselsportalen?”

Han bladrede om på sidste side. ”En vaskeægte blockbuster på plads nummer 74,” annoncerede han grinende. ”25 klik i alt. I en styrelse med 350 medarbejdere.”

Jeg kiggede overrumplet ned på tallene. Det var jo genialt. HR-direktøren havde pralet af portalen i månedsvis og påstået, at den havde revolutioneret styrelsens trivselsarbejde. Nu kom sandheden for en dag. Han ville aldrig få sin inklusions-idioti igennem, når direktionen så de her tal.

”Vi omdeler det på mødet,” sagde jeg hurtigt. ”Print det i 10 eksemplarer.”

Han gik tilbage til sin computer, mens jeg bladrede i listen. Jeg kunne dårligt vente på at se HR-direktørens ansigt, når vi smed den ned foran ham. Det ville virkelig være en øjenåbner.

Selvom det vel også havde været i marts, at vi lancerede innovationsstrategien, slog det mig pludselig. En ny platform for styrelsens innovationsindsats, som også var blevet rullet på intranettet, men som faktisk havde været en succes. Alle havde rost den til skyerne. Både direktøren og medarbejderne i direktionssekretariatet. Og …

Jeg lod fingrene løbe ned over listen, mens jeg forgæves spejdede efter innovationsplatformen. Så fandt jeg den. Fem pladser under trivselsportalen.

”Skal jeg dele dem rundt, eller tager du dem med ind til mødet?” spurgte direktionskonsulenten, da han kom tilbage med udskrifterne.

”Jeg tager dem,” sagde jeg hurtigt og hev listerne ud af hænderne på ham.