Corona

Djøfernes stress er steget under krisen

22-04-2020
6 min.
Hjemmeundervisning kan være udmattende for eleverne – men også hos forældrene tærer den nye ekstratjans som lærer på energien. Forældre med hjemmebørn melder således om øget stressniveau under coronakrisen. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Markant flere Djøf-medlemmer har et højt stressniveau efter coronaudbruddet. Det gælder især for dem, der både skal arbejde og passe eller undervise deres børn. Vi har talt med to af dem.

Coronakrisen har sat sig i skuldrene på djøferne. Efter virusudbruddet føler 38 % sig stresset i høj eller nogen grad. Før krisen var det 31 %. Og forholdsmæssigt flere føler sig nu stresset i høj grad. Det viser en ny undersøgelse fra Djøf.

For én af dem, der har svaret, er fleksibiliteten i jobbet medvirkende til den stigende stress – altså det, at han i princippet kan lægge sin arbejdstid hvor som helst på døgnet. For en anden er det arbejdsgiverens krav om at være til rådighed mellem 9-15, der lægger ekstra pres på. Men fælles for dem begge er, at de arbejder hjemme og har to mindre børn, de skal tage sig af. Længere nede i artiklen fortæller Mikkel og Marianne mere om hjemmearbejdsdage, hvor stressfaktorerne er steget.

Det er en situation, mange djøfere med hjemmeboende børn kan nikke genkendende til. Ifølge den nye Djøf-undersøgelse føler klart flere af forældrene sig stressede nu sammenlignet med før coronakrisen. Som diagrammet herunder viser, betegner 44 % af dem, der har børn i hjemmet, sig selv som stressede i høj eller nogen grad. Før coronakrisen var samme andel 30 %.

Blandt djøfere uden børn er der til gengæld ingen ændringer i stressniveauet, fremgår det af undersøgelsen.

Intet er som før. Næsten alle djøfere arbejder udelukkende hjemmefra nu (det gjorde de i hvert fald i perioden 2.-15. april, hvor undersøgelsen blev gennemført). Og tæt på hver tredje føler sig ensom.

12 % er bange for at miste deres job som følge af corona – særligt de privatansatte. 29 % arbejder mere, end de gjorde før, mens samme andel arbejder mindre, viser Djøfs undersøgelse.

Hjertebanken og manglende fokus

Men som diagrammet ovenfor viser, er det særligt Djøf-medlemmerne med hjemmeboende børn, der oplever, at de er mere pressede end før.

En af dem er Mikkel Bille, som er lektor på Roskilde Universitet og leder af forskningsprojekter med deltagelse af 12 kolleger.

”Der er simpelthen ikke timer nok i døgnet til både at tage sig af børnene og lægge en 100 % arbejdsindsats,” siger han.

Den fleksibilitet, han har i jobbet – og i øvrigt normalt er meget glad for – den presser ham nu. Hans kone har ikke den samme fleksibilitet, så det er ham, der har stået for hjemmeskolingen af børnene, der går i 0. og 3. klasse.

Mikkel Bille starter oftest klokken seks for at kunne snuppe et par timer ved computeren, og han arbejder også ofte nogle timer om aftenen og i weekenden.

Over night skulle han også begynde at undervise online, og det kræver en ekstra indsats. Det gør børnene også.

Og så er der forskningen, som han er blevet nødt til at sætte på vågeblus. Men det betyder ikke, at deadlines er skudt, og selv om de ligger længere ude i fremtiden, end den daglige undervisning gør, så nærmer de sig.

Fordi Mikkel Bille er leder af forskningsprojekterne, har han også de andre at tænke på.

”Der er mange i midlertidige stillinger. Jeg har en ph.d., der i dagtimerne er alene med små tvillinger. Og jeg har en postdoc, der er alenemor og skal stoppe til efteråret. Jeg kan jo se, at hun ikke får lavet ret meget med et barn på halvandet derhjemme. Fuldt forståeligt. Men det kan godt stresse mig på hendes vegne, at hun måske ikke bliver stærk nok på cv’et, hvis hun ikke når den forskning, hun skal. Og det kan samtidig stresse mig i forhold til at komme i mål med projektet.”

Mikkel Bille har haft hjertebanken og mærker også, at han har svært ved at sætte sig ned og fokusere, når han finder et hul, hvor han kan arbejde.

”Jeg vil ikke kalde det apati, men hvis der dukker to timer op, hvor jeg kan sætte mig ned og arbejde, oplever jeg, at jeg simpelthen ikke rigtig får lavet noget – jeg plejer ellers at være rigtig god til at fokusere.”

”Jeg er skuffet over min arbejdsgiver”

Marianne er den ene af to HR-medarbejdere i en større privat virksomhed. (Hun har ønsket at være anonym, da hun er bange for sin arbejdsgivers reaktion, red.). Som i mange andre HR-afdelinger har de ekstra travlt med bl.a. refusion og hjælpepakker. Men samtidig har hun også to piger på tre og seks år, som også skal underholdes og undervises.

”Jeg har skullet varetage en fuldtidsstilling som HR-rådgiver ved siden af en stilling som pædagog. Det synes jeg har været vanvittigt hårdt,” siger Marianne.

Hun og hendes kolleger har fået at vide, at de stadig skal overholde deres fix-tid hver dag mellem klokken 9 og 15 – altså skal de være tilgængelig ved telefon og på mail, og i øvrigt skal de fylde op med arbejdstimer resten af dagen, så de når op på fuld tid.

”Lige inden påske frygtede jeg faktisk en stresssygemelding. Jeg var grådlabil, og der skulle næsten ingenting til at vælte mig. Stort set hver aften gik jeg i seng med hovedpine, dårlig samvittighed og uro i kroppen. Jeg var fuldstændig drænet, men kunne alligevel ikke falde i søvn.”

Men en god, lang påskeferie blev Mariannes redning.

”10 dage i sommerhus med ro, nærvær og natur var virkelig godt for mig og fik mig på ret køl igen.”

I skrivende stund er den store startet i skole og den lille i børnehave to timer om dagen. Det hjælper en smule på presset. Samtidig har Marianne bedt sin arbejdsgiver om at kunne afholde alt, hvad hun har af omsorgsdage og fleks for ikke at brænde sammen.

”Men jeg er faktisk meget skuffet over, at min arbejdsgiver ikke har en større forståelse for, hvordan det er at arbejde hjemme med to små børn. Ud over at skulle arbejde mindst fuld tid har det især presset mig, at jeg skal arbejde på bestemte tidspunkter.”

Ekstra pres på i forvejen stressramte

Djøf hører også fra medlemmer, der føler, at de er ekstra pressede for tiden, fortæller rådgivningschef Mette Knudsen.

”Det er klart, at de, der har mindre børn, og de, der sidder helt alene, er særligt udfordret. De fleste arbejdsgivere har forståelse for deres situation, men vi hører også om arbejdsgivere, der ikke har, og som forventer, at deres medarbejdere leverer på samme niveau som før uanset hvad,” siger hun.



Djøfs undersøgelse viser da også, at de fleste djøfere med børn oplever at blive forstyrret i deres arbejde. Mens det kun gælder 21 % af dem uden børn. Mens de, der bor alene, til gengæld føler sig markant mere ensomme.

Og så er der dem, der i forvejen havde en udfordring med stress.

”Vi oplever, at mange af dem virker til at blive endnu mere presset af den her situation, fordi krisen forstærker de problemer, der var i forvejen.”

Det skyldes især den manglende omgang med chefen og kollegerne, fortæller Mette Knudsen.

”For ud over arbejdspres skyldes stress også tit manglende forventningsafstemning, konflikter, der ligger og ulmer – og måske i det hele taget en dårlig relation til chefen. Og alt dét kan sagtens blive sværere at håndtere på afstand. Vi fornemmer i hvert fald en stigende utryghed og tendens til at fejlfortolke eller overtolke kommunikationen med chefen.”

Men det er dog ikke alle, der er hårdere presset end tidligere. Faktisk tilkendegiver 62 % af djøferne, at det fungerer ’godt’ eller ’rigtig’ godt at arbejde hjemmefra. Og hver fjerde føler sig slet ikke stresset.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vil i et nyt forskningsprojekt undersøge, hvordan COVID-19-krisen påvirker den mentale sundhed, arbejdsfællesskabet og opgaveløsningen hos ledere og medarbejdere i private virksomheder. 

6 kommentarer
11
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Karina

27.04.2020 kl. 09.30

Nedlukningen har om noget vist, hvor udiplomatisk og krævende det til tider kan være at arbejde som privatansat djøfer! Tak for at offentliggøre artiklen - jeg håber som det næste, at DJØF vil gøre deres for, at problemstillingen belyses i langt højere grad i den offentlige debat.

Konklusionen i artiklen er i mine øjne som forventet, men jeg tvivler stærkt på, at den er kendt/anerkendt i den brede offentlighed. Vi er en gruppe mennesker (jeg kan alene udtale mig på egne vegne), som i de seneste mange uger har haft MEGET lange dage for at få enderne til at hænge sammen. Med en arbejdsgiver, der fortsat har forventet 45-55 timer ugentligt arbejde udført, samtidig med hjemmepasning af tre børn, har nerverne, humøret og overskuddet virkelig hængt i en tynd tråd og om noget belyst om det virkelig er det værd at arbejde for det private arbejdsmarked.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Malene Friis Andersen

25.04.2020 kl. 09.12

Tak for at sætte fokus på emnet og også nævne det forskningsprojekt, vi netop har igangsat på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om emnet. Vi kan stadig bruge flere interviewpersoner, så hvis du er ansat i en privat virksomhed med mellem 2-499 ansatte og har lyst til at deltage i et telefoninterview om emnet, så læs endelig mere om projektet her eller kontakt os på covid19@nfa.dk og hør mere. Og man må altså også meget gerne læse om projektet, selvom man ikke er privatansat :-). COVID-19 krisen er en ekstraordinær situation og vi har derfor brug for interviewpersoner ekstraordinært hurtigt for at belyse den nuværende situation. Så tøv ikke med springe til. Det skal understreges, at det er fuldt frivilligt at deltage i interviewet, at alt bliver anonymiseret og at data behandles i overensstemmelse med Datatilsynets retningslinjer. Venlig hilsen Malene Friis Andersen, Ph.d. og forskningsgruppeleder https://nfa.dk/da/nyt/nyheder/2020/trivsel-og-arbejdsfaellesskaber-under-covid19krisen

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jane

24.04.2020 kl. 12.22

Det er også en kæmpe udforing med store teenagere. De er ikke meget for struktur eller at man blander sig i deres skolegang. De kan se frem Tim meget lang tid hjemme, og Samvær med venner håndteres meget forskelligt fra hjem til hjem. Det at få dem i seng og stå op igen næste morgen kræver noget som forældre. De vil helst sove dagen lang og være vågen om natten.

0 kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Linda Clod Præstholm

24.04.2020 kl. 10.43

Næsten forventeligt, må man desværre sige. ... Jeg beder til at vi i den forbindelse må anerkende at stress er et tegn på belastning, eller nærmere overbelastning. Og OVERbelastning (stress) kræver i sagens natur UNDERbelastning, for en periode. Så hvordan kommer vi dertil hvor vi støtter hinanden i rehabilitering fra stress, altså underbelastning? Er det ikke en del af vores medmenneskelige ansvar? At vi kan være i verden som et etisk handlende menneske og se os selv og hinanden i øjnene, også fremadrettet.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Cecilie

24.04.2020 kl. 10.30

Tak til DJØF for at lave undersøgelsen. Jeg kan kun nikke genkendende til det billede og som gravid i 3. trimester og mor til en 3-årig er jeg slev blevet sygemeldt frem til barsel pga. det ekstra pres. jeg håber I vil gå bredt ud med historien, da jeg faktisk synes debatten har handlet mere om ældre generationer, der mener at moderne forældre ikke kan magte deres børn. Det kan de fleste heldigvis sagtens - men det er meget svært at magte et krævende fuldtidsarbejde oveni hjemmeskoling og -pasning.

0 kommentarer
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mie

24.04.2020 kl. 07.51

Endelig kom den måske vigtigste artikel DJØFbladet kunne bringe. Tak. Og tak til Mikkel og ‘Marianne’ for at sætte ord på det.

0 kommentarer
18
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.