Corona

Udenrigsministeriet har 200 på døgnvagt

26-03-2020
6 min.
De medarbejdere, der fortsat møder ind på kontorerne i Udenrigsministeriet, har så meget at lave, at de nu arbejder i toholdsskift. Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Desperate, strandede danskere skal hjælpes. Derfor arbejder 200 UM-folk i to skiftehold i døgnvagt ved telefonerne. De fordeler sig i god afstand i de mange tomme kontorer og sidder i zigzag-møster i kantinen.

Klokken er to om eftermiddagen, og Klara Christensen, der er fuldmægtig i Udenrigsministeriet, og som ellers arbejder med pigers og kvinders rettigheder, er lige stået op hjemme i Guldbergsgade på Nørrebro i København. Hun har været på nattevagt i Udenrigsministeriets Borgerservice fra kl. 21 i går til kl. 9 i morges for at hjælpe borgere, der ringer om hjælp, fordi de sidder fast derude. Kl. 9 møder dagholdet så ind.

"Jeg er træt, men det er enormt meningsfuldt. Vi taler som regel gentagne gange med den samme borger, og når man så ser, at Matthias og hans kæreste står på en passagerliste til et fly hjem, så bliver man glad. Også på deres forældres vegne, for dem har vi jo også talt med igen og igen."

Hun taler også med borgerne om meget andet end fly-lister. Hvad de gør, når deres hostel lukker ned i morgen? Alt den slags. På den måde forsøger hun at aflaste det pressede personale på de danske ambassader ude i verden.

Hvor længe en dag- eller nattevagt i praksis varer, er der ikke et fast svar på. Det er ikke altid, at den skemasatte fridag efter den lange vagt kan holdes. For pludselig åbner der sig måske et vindue for at få nogle derude på et fly. Det må ikke misses. Nogle gange får de kun sovet tre timer på et døgn.

"Især de, der koordinerer opgaverne, får ikke ret meget søvn. Men det bliver forsøgt at lave ordninger for os alle, så folk ikke bliver kørt ned."

Da Klara Christensen sad i Marokko-taskforcen for to uger siden, havde de fire dage til at få over 100 borgere hjem til Danmark. Der sad hun sammen med kollegaerne 16 timer i døgnet for at få det til at lykkes. Intet øjeblik måtte forpasses.

"Jeg håber selvfølgelig, at jeg også gør en forskel for mennesker i min normale hverdag. Men det her bliver man berørt af på en helt anden måde. Det giver så meget mening at kaste alt andet bort og være her lige nu."

Klara Christensen arbejder i øjeblikket halve døgn ad gangen i Udenrigsministeriet.
Klara Christensen arbejder i øjeblikket halve døgn ad gangen i Udenrigsministeriet. "Det giver så meget mening at kaste alt andet bort og være her lige nu," siger hun.
Toholdskift med 100 på hver

Normalt er Borgerservices 24/7-vagtcentral døgnbemandet med et hold på 25, men nu er de over 200.

Det forklarer direktør for Organisation og Borgerservice i Udenrigsministeriet, Erik Brøgger Rasmussen – det er ham, vi har set så mange gange bag en pult ved Mette Frederiksens pressemøder.

24/7-vagtrummet, hvor man før sad på rækker med sit headset, er til gengæld næsten tømt – af hensyn til smittefaren.

De 200 er fordelt på to hold. Hold 1 og hold 2 med ca. 100 på hver. Ca. 100 er på vagt dagligt – og ca. 100 hjemme for at komme til kræfter, så de er klar til at møde ind igen og give den en ny skalle. Sådan kører det ugens syv dage. En gennemsnitlig arbejdsdag – med i princippet fri dagen efter – er på 12-14-15 timer, forklarer Erik Brøgger Rasmussen.

Men der er ingen faste regler og tidspunkter. Mange har vendt deres døgnrytme for at følge tidszonen i deres landegruppe.

Afstand har de ingen problemer med. Vagtholdet fordeler sig i de tomme kontorer, som der er rigeligt af, eftersom de øvrige 600 ansatte i Udenrigsministeriets domicil på Asiatisk Plads næsten alle efterhånden er sendt hjem og arbejde.

"Fordi der nu er så mange tomme kontorer, behøver man ikke længere spritte af mellem hver hold. De fleste har bare deres eget faste kontor nu. Men vi har håndsprit placeret alle mulige steder," forklarer han.

Uden mad går det her ikke, så kantinen serverer aftensmad på hverdagene, og i weekenden kan alle på vagt få serveret tre måltider. Men de spisende sidder i zigzag-mønster ved de lange borde for ikke at være for tæt og sørger omhyggeligt for ikke at være for mange ad gangen.

Fællesbriefinger er faktisk det sværeste. For at få afstand nok mødes de i den store, tomme kantine, hvor alle fordeler sig i passende afstand fra hinanden.

"Men så kan vi se hinanden og 'råbe' til hinanden."

Nu er Borgerservice stedet med mening

Hvor længe det her skal fortsætte, ved ingen i dag. Foreløbig står der seks uger på planen.

'Opmandingen' af vagtholdet, som Erik Brøgger Rasmussen kalder det, begyndte i januar, da borgere skulle hentes ud af Hubei-provinsen i Kina. En ret voldsom øvelse, som han siger.

Siden er der bare trappet op og op. I starten var djøferne lidt træge med at melde sig til valgholdet, for 'jamen, jeg har nogle vældig vigtige opgaver, jeg skal passe, så I kan kun få mig i tre dage.' Men sådan er det ikke mere.

"Det er meget nemmere nu. Borgerservice er faktisk stedet, mange gerne vil være. For her giver det mening at være frem for at gå rundt i en tom by i en verden, som lige nu ikke er særlig meningsfuld," siger Erik Brøgger Rasmussen.



Den største udfordring med djøferne – som han jo også selv er én af som cand.polit. – er, at de elsker velkendte stukturer og processer, siger han.

"Det her har jo været regulær krise-management. Det vil sige, at hver gang vi har tegnet en ny struktur, har vi lavet den om tre dage senere, fordi verden ændrede sig. Og det gør vi hele tiden."

Aflaster ambassaderne

Når oprustningen af Borgerservice er så stor, handler det også om at aflaste de pressede danske ambassader ude i verden, så borgerne ude i verden i stedet kan komme igennem til København døgnet rundt. Men lige nu bliver der også sendt ekstra UM-folk ud til de ambassader, hvor presset er størst som bl.a. i Filippinerne.

I disse dage sidder der også to UM-medarbejdere i Sao Paolo i Brasilien og afventer at få lov til at rejse ind i de nu lukkede Peru og Ecuador, hvor vi ingen ambassader har, men hvor der er strandede danskere.

"I hvert fald håber vi på, at vi kan vores to folk længere ind på det sydamerikanske kontinent."

Men der er omvendt også hentet folk hjem fra ambassaderne. Det skete, lige inden flyruterne lukkede ned. Covid-19 epidemien er så speciel en situation, at Danmark har hentet omkring 55 UM-medarbejdere hjem, primært fordi de er i sundhedsmyndighedernes risikogruppe pga. deres alder eller luftvejssygdomme. De sidder lige nu i karantæne og arbejder hjemmefra, men efterhånden som de udfases af karantænen, vil flere af dem komme til at indgå i vagtholdet.

En god ting, fordi påsken nærmer sig, og nogle af dem, som har kørt meget hårdt meget længe, har simpelthen brug for et break.

"Ambassaderne er stadig fuldt funktionsdygtige på borgerservice. Mange af de normale opgaver derude er bortfaldet nu, og så overgår man til borgerservice," understreger Erik Brøgger Rasmussen.

Må ikke brænde ud

Selv er Erik Brøgger Rasmussen en af de få med fysisk arbejdssted på Asiatisk Plads under krisen, som ikke holder fri hver anden dag.

"Jeg insisterer på at holde min døgnrytme, så jeg kan gå hjem og sove de normale timer, så jeg ikke brænder ud."

Det må ikke ske. Især fordi han er Udenrigsministeriets talsperson i denne krisetid, hvor kommunikationsopgaven fra embedsside fylder meget. Erik Brøgger Rasmusen står frem på pressebriefinger stort set hver dag.

Og så sidder han med i den gruppe med afdelingschefer, som er nedsat på tværs af Slotsholmen for at koordinere corona-indsatsen.

Kommentér
39
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.