Jura halter digitalt: Millionsatsning på vej

Derfor skal en stor del af underviserne nu på efteruddannelse. Og det er en rigtig god idé, mener kandidatstuderende Kristian Dam Hove, der også er studenterrepræsentant ved Det Akademiske Råd på det Juridiske Fakultet.

Han fortæller, at de studerende har et stort ønske om at få en grundlæggende forståelse for forskellige teknologier, ligesom de efterspørger, at de juridiske fag følger med den digitale og teknologiske udvikling i samfundet.

”Jurister har allerede viden i dag - vi ved, hvordan loven hænger sammen, vi ved, hvordan vi laver juridiske argumenter, vi ved, hvordan vi regulerer. Men at bruge den viden i forhold til digitalisering - det er der, der er mangler. Det er ikke nødvendigvis, fordi alle jurister skal kunne sidde og programmere, men vi skal kunne tale sammen med en programmør og lære at tænkte lidt som dem, hvis vi skal kunne arbejde sammen,” siger han.

Brug for tidssvarende cases

Kristian Dam Hove efterlyser også, at selve undervisningsmetoderne følger med tiden. Det kan være ved at inddrage digitale værktøjer i undervisningen og ved at lave mere tidssvarende cases, hvor de studerende arbejder med nye, retlige problemstillinger.

”Samfundet udvikler sig, og det skaber nye, juridiske muligheder – og udfordringer. I fag som erstatnings- og kontraktret er det fx åbenlyst at tale om selvkørende biler - hvem er erstatningsansvarlig ved skader i de tilfælde? Det er mit indtryk, at man generelt er begyndt at komme lidt efter det, men på de obligatoriske fag, jeg har været igennem, har det ikke været noget, vi har arbejdet med,” fortæller han.

Ledelsen bakker op

Det er Kristian Dam Hoves klare indtryk, at de ansatte på Det Juridiske Fakultet er helt med på, at der skal ske noget.

”Jeg mistænker ikke nogen undervisere for at sidde og nægte at arbejde med digitalisering. Det kan bare være utroligt svært at gribe an, især hvis flere undervisere også selv mangler en teknologisk grundforståelse,” siger han.

Ledelsen på fakultetet har da også allerede været i gang med at undersøge, hvordan jurauddannelsen kan gøres mere tidssvarende – bl.a. ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge, hvordan de enkelte fag arbejdede med digitalisering.

”Det er et stort fokusområde for os at danne ny viden om digitalisering og jura gennem vores forskning og sørge for, at vores uddannelse også bliver løftet, så de studerende får del i den viden. Det er blevet klart for os, at vi også har brug for, at vores undervisere får et kompetenceløft, men vi har manglet en strategisk mulighed for at give vores undervisere det tilbud,” siger Kristian Cedervall Lauta, prodekan for uddannelse på Det Juridiske Fakultet.

Millioner til efteruddannelse

Det løft får de nu. For Københavns Universitet har sammen med tre andre uddannelsesinstitutioner fået en bevilling på 7,6 millioner kroner fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse til at give underviserne et digitalt kompetenceløft. Undervisere på det Juridiske Fakultet kan derfor i fremtiden sendes på et såkaldt Teknosofikum.

Det er en efteruddannelse, der skal give dem en større digital og teknologisk forståelse, så de kan bringe den nye viden med tilbage til deres egen undervisning. For det er i sidste ende for de studerende, at jurauddannelserne skal løftes.

”Vi kan allerede mærke en enorm efterspørgsel fra vores aftagere efter studerende med digitale kompetencer og en grundforståelse for teknologi. Og vores antagelse er, at efterspørgslen kun kommer til at stige. Verden ændrer sig, og det skal vores uddannelser også,” siger Kristian Cedervall Lauta.

Teknosofikum skal give underviserne en grundlæggende indføring i, hvad det digitale gør ved samfundet og ved undervisningen. De kan også dykke ned i mere specifikke emner, der kan være relevante for deres undervisningsfag: Fx kunstig intelligens, big data og kodning.

Undervisererne skal arbejde med, hvordan de helt konkret kan inddrage den ny viden i deres specifikke fag gennem digitale værktøjer, eksempler og cases.

Og det er vigtigt, at det bliver konkret, hvis Teknosofikum skal blive en succes, påpeger prodekan Kristian Cedervall Lauta.

”Risikoen ved sådan noget her, er, at det bliver så generelt, at underviserne ikke kan se, hvad det har med dem og deres fag at gøre. Så det handler om at lægge et generelt vidensfundament og så få det konkretiseret så hurtigt som muligt ved fx at bringe det ned til eksempler, de kan gå ud og bruge i undervisningen ugen efter,” siger han.

De første undervisere kommer på Teknosofikum om et års tid. Kristian Cedervall Lauta har en ambition om, at 120 undervisere har været igennem forløbet i løbet af de næste par år.

Digitalisering ændrer ikke alt

Hvis jurauddannelserne skal have det nødvendige, teknologiske løft, kan Teknosofikum dog ikke stå alene, understreger Kristian Cedervall Lauta.

Allerede nu udbydes flere valgfag, der giver de studerende mulighed for at specialisere sig inden for digitalisering og teknologi. Og den tidligere omtalte arbejdsgruppe – som både Kristian Cedervall Lauta og Kristian Dam Hove var en del af – endte med at anbefale, at der oprettes et obligatorisk fag på bachelordelen, der gav de studerende en grundlæggende teknologiforståelse.

”Det er også vigtigt at få sagt, at digitalisering ikke kommer til at lave om på alting. Der er mange undervisere, der ikke grundlæggende set skal lave om på deres undervisning. Det forbehold skal vi have med hele tiden,” tilføjer Kristian Cedervall Lauta.

Jurastuderende Kristian Dam Hove er da også håbefuld.