Fædre skal bag i lederkøen

Andreas Kragh finder en lille smoothie i køleskabet, mens han bærer sin syv måneder gamle datter, Le, på armen. Hun skriger, som en syv måneder gammel baby gør, når hun er sulten. Egentlig er interviewet forbi, og fotografen mangler bare lige de sidste fotos, men Le er sulten, og ingen af os kommer videre, før hun har fået lidt mad. Hun vrider sig ugideligt i sin fars arme, indtil hun får den første skefuld, bliver stille og med store øjne kigger på sin mor, Tanja Juul Christiansen.

Hvad skal I så lave på din barsel, spørger jeg Andreas Kragh.

”Vi skal i hvert fald ud i skoven. Erantissen er allerede sprunget ud,” siger han.

Andreas Kragh har en kandidat i skovbrug og arbejder som senior manager i Trygs innovationsafdeling. En stilling, han fik efter at have arbejdet som strategi- og businesspartner for virksomhedens vicedirektør. Siden december har han været på barsel med Le.

”Min nye chef ville gerne have mig, vel vidende at jeg ville være væk i næsten et halvt år, kun to måneder efter jeg var begyndt,” siger han.

Det er sådan, den administrerende direktør hos Tryg, Morten Hübbe, gerne vil have det – at hans mandlige ansatte tager en lang barsel, hvis de bliver fædre. Dels fordi han tror på, at det er givende for Andreas Kragh, hans datter og deres familie, men også fordi det kan være med til at skabe plads til flere kvindelige ledere.

Husmoderarbejdet hober sig stadig op 

Det er ikke noget, Hübbe finder på, men derimod veldokumenteret i forskningen. I dag tager danske kvinder i gennemsnit 300 dages barsel, mens far tager 30. De 300 dages barsel, som mor tager, resulterer i, at det oftest er hende, der tager barnets første sygedag, ordner vasketøj og svinger støvsugeren.

Selvom husmoderen indtog arbejdsmarkedet i 1960'erne, er det stadig moderen, der står for det meste husarbejde, og hun er også mere tilbøjelig til at gå på deltid og skrue ned for karriereambitionerne, når familien forøges, end far er. Han begynder derimod at arbejde mere, for der skal jo være råd til madpakker, fodboldstøvler og sommerferier. Det fortæller Tine Rostgaard, som er professor ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, hvor hun forsker i familieliv.

Det er imidlertid problematisk, hvis man som Morten Hübbe gerne vil have flere kvindelige ledere, og det er bl.a. derfor, at han også gør, hvad han kan for at opfordre sine mandlige ansatte til at tage barsel.

Guleroden ved hele den manøvre er nemlig, at når far tager mere barsel, viser forskning, at forældrene kommer til at deles mere om opgaverne i hjemmet. Så er det ikke altid mor, der tager barnets første sygedag og skal skynde sig ud ad døren kl. 15 for at hente. Derudover vil mors kortere barsel også betyde, at hun ikke er væk fra virksomheden i så lang tid, og at hendes vej mod lederstillingen ikke bliver forsinket lige så meget, som den gør af den lange barsel i dag.

For Annette Risberg, der er professor ved CBS, hvor hun forsker i ledelse og diversitet, er der ingen tvivl.

”Skal vi have flere kvinder som ledere, må flere mænd tage del i barslen,” siger hun.

Godnathistorier er opkvalificering

I dag er 34 % af Trygs ledere kvinder, og når Morten Hübbe er sikker på, at forsikringsvirksomheden har brug for flere, skyldes det bl.a., at det er sammensætningen af et team, hvor alle ikke ligner hinanden, 'der skaber den søde musik'. Den søde musik, som en ledelse med diversitet skaber, er også med til at skabe en bedre forretning, viser forskning.

Men for Hübbe handler det også om at ændre på en stereotyp forestilling om, hvad en leder er.

”At man bliver den dygtigste leder, hvis man arbejder 1.000 timer og er en rigtig he-man, tror jeg er en gammeldags måde at se verden på,” siger han og forklarer, at Tryg i dag har brug for holistiske ledere.

De mandlige ledere skal skrue ned for de 1.000 arbejdstimer og for forestillingen om dem selv som en maskulin og målrettet hårdtarbejdende superhelt. I stedet skal de tjekke ind i børnenes liv med en barsel som begyndelsen på et tæt familieliv.

Morten Hübbe tror på, at det at læse godnathistorier, skifte sengetøj og lave lektier med børnene er kvalificerende for en leder. At en god balance mellem arbejde og familieliv simpelthen gør en leder bedre. Derfor er han også for barselskvoter til mænd.

Et åbent vindue

Dem har vores nabolande for længst taget til sig. Som det sidste land i Norden indførte Danmark i 1984 orlov til fædre, og i 1998-2002  øremærkede man to ugers barsel til far – ud over de to uger lige efter fødslen.

Da Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, fjernede den daværende regering fædrenes to ekstra uger og satte i stedet barselsdagpengene op. Fædrene begyndte igen at arbejde mere i stedet for at tage barsel.

”Vi missede det window of opportunity, vi havde i 1998, for at lovgive om øremærket barsel til far,” siger Tine Rostgaard, professor ved VIVE.

Det vindue er nu blevet åbnet igen af EU's direktiv om to måneders barsel øremærket til far. Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) ville i første omgang søge om dispensation for direktivet, der senest skal være indført i 2022 – et ønske, han sidenhen trak tilbage. Anderledes lyder tonerne fra erhvervslivet, hvor fx den seneste overenskomst har øget perioden med barsel til fædre.

64 dages barsel 

En af grundene til den sløve udvikling i andelen af kvindelige ledere, er et ideal i samfundet såvel som i virksomhederne om, at en succesfuld leder er en mand, der ikke er fraværende fra virksomheden ved eksempelvis at tage barsel. De fleste mennesker ser simpelthen billedet af en mand for sig, når de hører ordet 'leder'.

”Kvinder, der tager barsel, får derfor svært ved at leve op til leder-idealet. At de tager barsel, betyder ikke, at de er dårlige ledere eller dårlige til deres arbejde, men de lever ikke op til idealet,” siger Annette Risberg fra CBS.

Ifølge Annette Risberg må man tilpasse organisationen til også at udnytte den værdi, der ligger i andre ledelseskompetencer end de traditionelt maskuline.

”Kvinder kommer til at blive ved med at føde børn, så man må altså tilpasse organisationen og ændre normen. En vej dertil er at gøre det normalt, at begge forældre tager barsel, kvinder som mænd.”

Ledere skal altså fralægge sig forestillingen om, at det altid er kvinder, der tager barsel og kun en gang imellem mænd. Det er den indstilling, man gerne vil have til at sætte sig i medarbejderne hos Tryg, og at læse ud fra tallene går det den rigtige vej. I 2018 tog virksomhedens mandlige ansatte i gennemsnit 52 dages barsel, mens de i 2019 tog 64 dages barsel. Landsgennemsnittet er 30 dage for danske fædre.

Lang barsel har givet tættere forbindelse

Andreas Kragh bidrager til statistikkerne hos Tryg, og at han skulle på barsel med Le er ganske velovervejet.

”Jeg vil ikke stå som en gammel mand og tænke: ’Åh, det gik så stærkt – tiden fløj af sted.' Det er i min bog en falliterklæring. Så har man prioriteret forkert på det tidspunkt i sit liv,” siger han. Derfor har han også skiftet job i Tryg for at få mere balance i hjemmet på Østerbro. Han er far til Selma på 11 år og Agnes på otte år, som han har med sin ekskæreste. Dengang de fik pigerne, ville han også gerne på barsel, men familiens økonomi tillod det ikke. De havde brug for de penge, Andreas Kragh tjente, og på hans arbejdspladser var det heller ikke kutyme, at fædre tog en lang barsel.

Men da han og Tanja Juul Christiansen blev forældre til Les storesøster, Dicte, for et par år siden, kunne det lade sig gøre, ligesom det kan nu med Le – dels på grund af økonomien, men også fordi Tryg har ”en helt anden accept af det, og en kultur, der hedder, at selvfølgelig skal du det,” som Andreas Kragh siger.

”Jeg tror, jeg hurtigere har fået forståelse for og forbindelse med de små piger på grund af barslen. Med de to store har det været en forbindelse, der er blevet etableret mere langstrakt,” siger han, mens hans ene hånd opdeler lommer af tid langs bordpladen. Parret er lige kommet hjem fra seks ugers barselsferie i Asien, og ugen efter vender Tanja Juul Christiansen tilbage til Deloitte, hvor hun er partner.

Hos Tryg vil man gerne undgå at behandle medarbejderne på en måde, der er afledt af deres køn. Men topchefen Morten Hübbes intention om at behandle mænd og kvinder lige, harmonerer ikke altid med virkeligheden. Morten Hübbe mener ikke, at problemet er løst ved at behandle alle medarbejdere ens, 'for de er forskellige'. Eksempelvis taler han med kvindelige ansatte, der er på vej på en lang barsel, om, hvordan virksomheden kan sikre, at hun kommer tilbage og ikke i stedet går på deltid. Den samtale har han ikke med mandlige ansatte.

For det er medarbejdernes forskellige kompetencer og værdier, Morten Hübbe gerne vil bruge til at bevæge virksomheden hen til et sted, hvor de skaber større muligheder.