Danske myndigheder er under hårdt pres - mød tre af dem

Corona-epidemien presser hele samfundet. Det gælder også for alle grene af myndigheds-Danmark, hvor sygdommen og dens konsekvenser nu enten er den afgørende arbejdsopgave hver dag eller gør det vanskeligt at løse det vanlige arbejde.

Vi har undersøgt, hvordan situationen påvirker en kommune og to styrelser, og vi begynder rundturen hos Domstolsstyrelsen.

For da regeringens corona-kriseplan ramte Danmark i sidste uge, lagde den også til dels landets retssale øde. De fleste retssager er aflyst. For også landets 2.200 dommere, dommerfuldmægtige og øvrige ansatte ved retterne skal så vidt muligt arbejde hjemmefra, og mennesker skal ikke mødes i retssalene og smitte hinanden.

Derfor gennemføres kun såkaldt sagskritiske retssager. Hvad der falder ind under det, vurderer Domstolsstyrelsen i et tæt samarbejde med retspræsidenterne.

Styrelsens direktør, Kristian Hertz, forklarer, at det er umuligt at give en udtømmende liste, men at det særligt er sager, der er bundet af frister eller er særligt indgribende.

Altså bl.a. grundlovsforhør, fristforlængelser, straffesager med varetægtsfængslede, som på grund af et proportionalitetsprincip eller sagens omfang ikke kan udsættes, tinglysningssager og særligt hastende fogedforretninger og konkurssager.

Hjælp til distanceledelse

"Vores vigtigste udfordring lige nu er at opretholde et beredskab på de kritiske sagsområder," forklarer Kristian Hertz og fortæller, at en virtuelt arbejdende krisestab med nøglepersoner fra Domstolsstyrelsen og retterne forsøger at håndtere alle aspekter af situationen.

"Retterne har arbejdet hurtigt med at etablere et nødberedskab, og vi er i løbende kontakt for at sikre, at vi kan få mest muligt klaret de kommende uger – uden at gå på kompromis med retssikkerheden eller vores medarbejderes og brugeres sundhedssituation."

Hvor store sagspukler og forlængede sagstider coronaen kommer til at koste det danske retssystem, vil Kristian Hertz ikke gisne om endnu.

"Det vil vi arbejde på at håndtere bedst muligt. Men det er for tidligt at sige noget mere konkret om, hvad vi kan gøre, når situationen er overstået."

Lige nu handler det om, at alle hjælper hinanden med at klare så meget arbejde hjemmefra som muligt, så alting ikke går i stå, understreger han.

Der er bl.a. sendt mails rundt til alle lederne med gode råd til, hvordan man bedst leder på distancen.

"Det er vigtigt, at alle 2.200 medarbejdere oplever sig som en del af systemet med en væsentlig rolle," siger udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen Merethe Eckhardt.

Sundhedsdirektøren: De er så dygtige derude

I kommunerne kører man efter de aktiverede beredskabsplaner – dem, der altid ligger klar i myndighedernes skuffe for at sikre, at vores ældre, handicappede, syge og sårbare borgere bliver passet i en akut nødsituation.

For Helene B. Rasmussen, direktør for Social og Sundhed i Gentofte Kommune, er det møde på møde på møde – på telefon, Skype og mail. Det er om alt fra styr på hygiejnen til planerne for om-allokering af medarbejdere, når corana-sygemeldingerne begynder at tikke ind, og når hospitalerne bliver nødt til at udskrive patienter før tid, som kommunen så skal tage hånd om.

"Jeg har aldrig skrevet så mange mails på en søndag som sidste søndag, og jeg har aldrig talt så meget i telefon som i denne uge," fortæller hun.

Hun arbejder selv fra rådhuset. Nogle møder har de også stadig holdt fysisk. Så har de indtil de seneste nye direktiver brugt rådhusets store, højloftede mødelokaler med rigelig plads til afstand.

Helene B. Rasmussens største udfordring er tid – døgnet har ikke nok timer lige nu. Kernen i opgaven er at balancere og at bruge sin sunde fornuft.

"Vi kommer til at balancere mellem at passe på hinanden og samtidig sikre, at vi er nok på arbejde til at passe vores ældre og svage borgere. Vi ruster os til, at dette kan vare et godt stykke tid, selvom vi ikke ved det."

Hun er imponeret over medarbejderne ude på plejehjem, bosteder og aflastningsinstitutioner.

"Alle falder ind i deres rolle med at løfte opgaven i denne krisesituation. De er så dygtige."

Udlændingestyrelsen: Udflytte eller ikke udflytte

Tirsdag efter påske – 14. april – skal Udlændingestyrelsen efter planen slå dørene op til sit spritnye domicil lige op ad skinnerne på Næstved Station.

"Vi gør alt, hvad vi kan for at flytte til tiden og samtidig have en plan B klar, hvis det ikke bliver muligt," siger Udlændingestyrelsens direktør, Niels Henrik Larsen.

Da Djøfbladet ringer til Niels Henrik Larsen, sidder han helt alene i styrelsens store bygning på Blegdamsvej over for Rigshospitalet. Ligesom resten af styrelsens over 600 medarbejdere arbejder han hjemme, men denne morgen er han dog kørt ind i sin bil for at ordne de sidste praktiske ting på kontoret.

Han ved ikke, om de kan få pakket flyttekasserne, få it-udstyret på plads, om flyttefirmaerne overhovedet kører, eller hvilke meldinger der kommer oppefra i de næste dage og uger.

Udlændingestyrelsen er heldigvis topgearet til at klare den normale drift hjemmefra, understreger han.

Når de er det, er det bl.a., fordi hjemmearbejdsdage er en del af den 'fleksibilitetspakke', som medarbejderne får tilbudt, når de flytter ud.

Men lige nu cykler de på to cykler samtidig, som Niels Henrik Larsen siger det. De forbereder flytningen – og håndterer sideløbende, at det hele måske bliver udskudt.