13 gode råd til at studere derhjemme

Det eneste normale ved Morten Madsens seneste forelæsning i faget Tysk samfund og historie var, at han kalder det en forelæsning. For underviseren stod ikke ved tavlen i et auditorium på Syddansk Universitet. Han sad hjemme foran computeren og livestreamede.

Morten Madsen sad heller ikke på tilhørerrækkerne med sine studiekammerater, men foran computeren på barndomsværelset hjemme ved forældrene i Sønderjylland.

Han er i gang med fjerde semester på bacheloren i International Virksomhedskommunikation i engelsk og tysk, og han sidder ligesom alle andre djøf-studerende hjemme med studierne indtil minimum den 27. marts.

Så hvordan gør man bedst det? Det har Djøfbladet talt med tre fagpersoner om: Thomas Pape, stressrådgiver og mentaltræner ved rådgivningsvirksomheden Spine, Alexandra Rahbek Gertov, studielivschef ved Djøf, og prodekanen på Aarhus BSS, Per Andersen.

I kort form lyder rådene sådan her – og nedenfor folder de tre eksperter pointerne ud:

• Prøv at rette tankerne mod de ting, du kan gøre noget ved
• Skriv dine bekymringer ned
• Tjek din uni-mail dagligt, og læs alle beskeder fra undervisere
• Hav lidt tålmodighed med universitetet
• Forsøg at begrænse dit nyhedsforbrug til de helt nødvendige informationer
• Fokusér: Når du skal læse, så læs, og når du ser nyheder, så se nyheder
• Hold kontakt og brug hinanden – både fagligt og socialt
• Sørg for at bakke hinanden op, og interessér dig for de andre fra studiet
• Læg en dæmper på ensomheden ved fx at spise aftensmad sammen over Facetime
• Tal højt om de ting, du har læst – det kan både være med dig selv eller med studiegruppen.
• Lav aftaler med andre om morgenmøder, så du kommer tidligt i gang og får snakket tingene igennem
• Få lagt nogle gode rutiner, så du studerer på bestemte tidspunkter og holder fri på andre
• Er det svært at finde ro til lange stræk, så arbejd i kortere intervaller

Kontrollér bekymringer og paniktanker

I tider som denne kan det være svært at undgå, at bekymringerne trænger sig på. Det mærker Morten Madsen også.

”Det er så uvist, hvad der kommer til at ske, og der er ikke rigtig nogen, der endnu ved noget – fx i forhold til eksamen. Eksempelvis har vi i dag fået at vide, at en af vores eksamener er lavet om, så vi skal lave fire skriftlige opgaver i stedet for en mundtlig eksamen til sommer. Sådan noget som det og usikkerheden om, hvad der kommer til at ske, kan godt ramme motivationen,” siger han.

Det første, som stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape fremhæver, er, at det er vigtigt at holde hovedet koldt i krisetider som denne og have fokus på de ting, du faktisk har indflydelse på.

Han anbefaler, at man prøver at se sine tanker for sig som en lommelygte: ”Lyser den over mod en masse uafklarede spørgsmål, frygt, opgivenhed og konsekvenstanker? Eller lyser den over på de områder af dit studieliv, som du kan gøre noget ved eller handle på? Det sidste er rigtig, rigtig vigtigt, for der er mange ting lige nu, der er ude af vores hænder. Så på den måde giver det ikke mening at overbelaste hjernen med at tænke for meget på det,” fortæller han.

Alexandra Rahbek Gertov, der er studielivschef i Djøf, anbefaler også, at studerende ikke lader bekymringerne om fremtiden tage over.

”Lad være med at lade den ene bekymring tage den anden. En idé kan være at skrive dem ned, så de bliver konkrete og ikke får lov til at flyde sammen, for så ender det med, at der går corona i alting. Hvis man skriver dem ned, kan man også nemmere se, at der er forskellige løsninger på det hele,” siger hun.

Hav øje for relevante informationer og vær tålmodig

Der er blot gået en uge, siden statsminister Mette Frederiksen offentliggjorde, at uddannelsesinstitutionerne lukkede ned i minimum to uger. Universiteterne er i gang med at omlægge så meget undervisning som muligt til online-fjernundervisning eller videoundervisning, og de arbejder på højtryk på at kunne besvare alle de spørgsmål, studerende måtte sidde med derude.

Det betyder, at universiteterne løbende kan videregive flere informationer til de studerende. Og derfor understreger prodekanen for Aarhus BSS, Per Andersen, at det er ekstra vigtigt, at de studerende dagligt holder sig opdateret på deres universitetsmail, og at de tjekker alle beskeder fra undervisere.

Det kan nemlig gå stærkt med de nye informationer: Eksempelvis modtog Morten Madsen sent mandag aften mailen om, at han tirsdag formiddag havde fjernundervisning i tysk samfund og historie.

Prodekan Per Andersen har også en tilføjelse angående universiteternes kommunikation til de studerende:

”Jeg ved ikke, om det er mere en bøn end et råd, men hav tålmodighed med os. Jeg tror, at jeg kan tale for alle universiteterne, når jeg siger, at undervisere og administratorer har knoklet hele weekenden for at finde nogle løsninger. Men vi har stadig ikke svarene og løsningerne på alt, meget skal besluttes undervejs, og vi løser problemerne, som de kommer,” siger han.

Thomas Pape råder også til, at studerende prøver at begrænse deres nyhedsforbrug til de helt nødvendige informationer. Det er selvfølgelig vigtigt at følge med i nyhedsstrømmen i denne tid, men det kan være nyttigt at begrænse det.

”Det kan blive svært at dykke ned i sin studiebog, hvis man lige har kværnet tre overskrifter på TV2 News. Så når du skal læse, så læs, og når du ser nyheder, så se nyheder. Hvis man hurtigt bliver forstyrret, så lad være med at se nyheder mere end et par gange om dagen.”

Hold kontakt og bak hinanden op

Som udgangspunkt er universiteterne lukket i to uger. Derfor råder Per Andersen de studerende til at holde kontakten med hinanden over Facetime, Skype og hvad der ellers er af mulige online platforme.

”Hold kontakt til læsegruppen og andre medstuderende. Den sociale dimension er vigtig, så man ikke ender med at isolere sig i to uger, for det er lang tid at sidde alene med de her ting. Så sørg for at holde kontakt og bruge hinanden – både fagligt og socialt,” siger han.

Også Alexandra Rahbek Gertov fortæller, at det er vigtigt, at de studerende holder sammen i den kommende tid.

”Ensomhed er i forvejen et problem blandt studerende, så det bliver et endnu større problem nu. Så sørg for at bakke hinanden op, og interessér dig for de andre fra studiet. Det er det samfundsansvar, vi kan give hinanden,” siger hun.

Thomas Pape giver samme besyv med: ”Hvis nogen bliver for ensomme, så man kan spise aftensmad sammen over Facetime, tale sammen over madlavningen eller sådan noget. Gør det hyggeligt. Vi har muligheder for at mødes online, så vi behøver ikke bo i en hule i 14 dage,” siger han og tilføjer, at det også kan være en fordel for indlæringen at have kontakt til medstuderende:

”Vi husker bedst, når vi siger ting højt. Så kan man også straks høre, om man har forstået dem. Så det er en god ide at tale højt om de ting, man har læst – det kan både være med sig selv eller med studiegruppen.”

Det gør de også i Morten Madsens læsegruppe.

”Vi prøver for så vidt muligt at hjælpe hinanden, for ellers kunne nogle måske godt blive tabt lidt, hvis de ikke lige får alle informationer med, fordi alt er så hektisk lige nu. Fx skrev nogle i gruppen, da vi fik en mail om fjernundervisningen. Vi prøver også på at holde hinanden oppe ved at lave aftaler om morgenmøder, så vi kommer tidligt i gang og får snakket tingene igennem.

Vær struktureret og hav gode læseteknikker

Universitetslukningerne betyder, at selvstudium kommer til at fylde endnu mere for de studerende. Derfor fremhæver Per Andersen vigtigheden af at strukturere sin hverdag.

”Jeg tror, at det bliver endnu vigtigere her i den kommende periode at få lagt nogle gode rutiner. Studér på bestemte tidspunkter og hold fri på andre. Normalt tager studerende til skemalagt undervisning, og så er der lidt struktur på ugen, men det er der ikke meget af nu. Der er det altså vigtigt at prøve at få en struktur på hverdagen, så det hele ikke flyder sammen. Man skal også kunne lægge sig med god samvittighed foran tv'et og streame noget Netflix eller hvad ved jeg,” siger han.

Thomas Pape og Alexandra Rahbek Gertov anbefaler også begge, at man danner sig nogle gode læseteknikker. Især hvis man har svært ved at fastholde koncentrationen, kan det være en god idé at læse og holde pause i bestemte intervaller.

”Fordi der er så meget, der støjer, kan det være sværere at fokusere. Derfor kan det være smart at arbejde i kortere intervaller. Man kan fx arbejde i intervaller af 15-20 minutters varighed, holde tre minutters pause og så arbejde igen,” siger Thomas Pape.

Selvstudium var også før coronakrisen en stor del af mange djøf-studerendes hverdag. Derfor lægger Per Andersen også vægt på, at har man allerede teknikker, der virker for én, så fortsætter man selvfølgelig bare på samme måde.

Tilbage på barndomsværelset i Sønderjylland sidder Morten Madsen da også og læser – stort set – ligesom han plejer. Nu bare med online frem for fysiske forelæsninger.

”Det med at have en personlig kontakt til underviseren, det mangler jeg lidt. For hvis man har et spørgsmål til undervisningen, er det sværere at nå at stille dem. Men ellers fortsætter jeg, som jeg plejer, og så håber jeg på, at vi løbende får mere information. Alt er jo lidt hektisk, men det kan man ikke klandre undervisere og universitet for – de har jo været lige så lidt forberedte på det her som alle os andre,” siger han.