Foto-reportage

Kommunaldirektør synger om arbejdslivet

27.2.2020

af

Foto: Daniel Hjorth

Foto: Daniel Hjorth

For Stine Johansen, kommunaldirektør i Helsingør, hænger musik og arbejdsliv uløseligt sammen. Det har hun lavet en plade om med titlen 'Professional Behavior'. Djøfbladet var med, da hun spillede koncert i Den Sorte Diamant i København.

Til hverdag er Stine Johansen kommunaldirektør i Helsingør, men hun nøjes ikke med at styre kommunens personale og pengekasse. For hende kan musik og arbejdsliv nemlig ikke adskilles, og derfor har hun brugt sin fritid på at frembringe et meget personligt musikalbum, der med hendes egne ord handler om ’alt det, der sker, når indbakken har overtaget vores liv – når vi er på arbejde og længes efter ilt, sne og lyse nætter, men er omgivet af mødelokaler og lyden af motorvej, mens vi bare længes efter at være elsket, tilgivet og være til.’

Stine Johansen har hentet direkte inspiration fra Helsingør og kommunen.

”Hvis jeg har fået en idé, har jeg tit stået og sunget ind i telefonen på parkeringspladsen ved Scandlines eller på et toilet i en mødepause på rådhuset”, siger Stine Johansen til Helsingør Dagblad.

Hun er cand.mag. og uddannet i visuel kultur, teatervidenskab og klassisk sang, men har også en baggrund som konstitueret kommunaldirektør i Nuuk og har nu været kommunaldirektør i Helsingør i seks år.

Uanset at arbejdslivet sjældent tages under behandling i musikken, så mener hun, at der helt klart er en sammenhæng:

”Vores hjerter holder ikke op med at slå, fordi vi træder ind på arbejdspladsen. I professionalismens navn viser vi det bare ikke. Måske skal vi leve med at være hele mennesker, også når vi er på arbejde.”

Da albummet udkom i begyndelsen af februar, gav Stine Johansen koncert i København. Djøfbladets fotograf Daniel Hjorth var med.

Den nye udgivelse beskrives som ’et melodiøst akustisk univers med cello, klaver, vokal og håndtromme’. Stine Johansen håndterer selv trommen.
Foto: Daniel Hjorth
Som kommunal topchef har Stine Johansen en utraditionel baggrund, idet hun er uddannet i klassisk sang og teatervidenskab.
Foto: Daniel Hjorth
Release-koncerten for Stine Johansens musikalbum var i Den Sorte Diamant i København 7. februar 2020. Hun giver en ekstra koncert i København 3. april.
Foto: Daniel Hjorth
”Der er otte millioner sange om kærligheden og stort set ingen om arbejdslivet. Men vores hjerter holder ikke op med at slå, fordi vi træder ind på arbejdspladsen”, siger Stine Johansen.
Foto: Daniel Hjorth
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet