Input

Hvad skal vi kæmpe for ved OK21?

03-02-2020
3 min.
De seneste overenskomstforhandlinger på det offentlige område endte som bekendt med marathon-forhandlinger i Forligsinstitutionen. Nu er det tid til at formulere krav til forhandlingerne i 2021. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Det er allerede nu, slaget står om hvilke krav, der skal på bordet ved overenskomstforhandlingerne næste forår. Fortæl Djøf Offentligs formand, hvad der står højest på din ønskeliste.

Billederne af gule veste foran Forligsinstitutionen, da overenskomstforhandlingerne gik i hårdknude på det offentlige område i foråret 2018, står formentlig stadig på nethinden hos mange. Men nu er det allerede tid til at tænke på næste overenskomstforhandling, som skal landes i foråret 2021.

Kravene til arbejdsgiverne skal samles ind nu, og som medlem af Djøf Offentlig kan du give dit input her: Hvad skal bestyrelsen tage med til bordet på vegne af de 35.500 offentlige ansatte djøfere?

"Vi har brug for at vide, hvad der er vigtigt for dig set fra dit arbejdsliv," siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

Bestyrelsen har lagt sig fast på fem temaer i oplægget 'OK21 – Hvad er mere værd for dig'. Det er: Løn, fleksibilitet, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og seniorvilkår.

Dødtrætte af opskruet arbejdstid

Sara Vergo, når I har lagt jer fast på de fem temaer, hvordan kan medlemmernes bidrag reelt ændre noget?

"Temaerne er nogle brede overskrifter på de problemstillinger, som vi hører fylder hos medlemmerne, når vi møder dem på arbejdspladserne og i vores rådgivning. Men de kan sagtens suppleres eller erstattes af andre temaer. Det vigtigste er, at vi får input fra så mange medlemmer som muligt. Vi ønsker at møde op til forhandlingerne med et solidt mandat og med nogle krav, der ikke kun gør sig godt på papir, men helt konkret kan forbedre vilkårene for vores medlemmer i det offentlige."

I OK21-oplægget taler bestyrelsen bl.a. om 'grænser for det grænseløse arbejde' og synliggørelse af, hvor mange timer der faktisk arbejdes.

Hvad hvis medlemmerne fx skriver, at de vil have det stoppet, hvis rådighedsforpligtelsen i staten bliver systematisk udnyttet til ekstra arbejde?

"Når jeg kommer rundt særlig på de statslige arbejdspladser, møder jeg mange medlemmer, som er dødtrætte af, at rådighedsforpligtelsen bliver brugt til at kompensere for, at arbejdsmængden og antallet af medarbejdere ikke harmonerer. Mit bud er, at vi vil få forslag fra medlemmerne om krav, som gør det sværere for arbejdsgiverne at skrue arbejdstiden i vejret uden at betale for det."

Eller hvis dem, som har mistet kutymefridagen juleaftensdag og nytårsaftensdag – hvor deres arbejdsplads alligevel er lukket og slukket – vil have dagene igen?

"Vi havde det med ved OK18, og hvis mange medlemmer nævner det igen, tager vi det med til repræsentantskabet, som skal godkende vores krav på repræsentantskabsmødet 24. april. Det er jo derfor, vi spørger medlemmerne, hvad der er mere værd for dem. Vi skal trykprøve, om det er kutymefridage eller andre ting, der har størst betydning."

Sidste gang ved OK18 var Moderniseringsstyrelsen langt fremme i skoene med et krav et nyt decentralt og individuelt lønsystem.

Det blev ikke til noget, men hvad hvis de statslige arbejdsgivere stiller kravet igen og vil have djøferne til at gå forrest med det?

"Vi vil altid gå ind i en drøftelse af de krav, som vores modparter kommer med. Jeg kan også se, at vi kunne have en fælles interesse i at tale om, hvordan vi får pustet liv i de lokale lønforhandlinger. Men lad os lige vente og se arbejdsgivernes krav, inden vi indleder forhandlingen."



Skriv dine forslag til bestyrelsen indtil 28. februar. Brug linket.

De krav, som bestyrelsen ender med at lægge sig fast på, skal godkendes på et repræsentantskabsmøde 24. april.

2 kommentarer
2
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Christian

07.02.2020 kl. 14.59

Kutymefridage. Finansforbundet har sikret sig. Er helt uforstående tvugne lukkedage hvor chefen alligevel kalder folk ind. Jeg arbejder i skat it afdeling og det giver jo ikke mening med lukkedage. Istedet skal det være fridage så bliver honoreret når man alligevel bliver bedt om at arbejde.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Karin Laursen

05.02.2020 kl. 14.15

Jeg er 67 år, så løn har ikke samme betydning for mig som for de unge - men jeg synes, at det er meningsløst at kæmpe for midler til lokal løndannelse, når man ikke samtidig sikrer, at pengene faktisk bliver brugt til formålet. I tbst bruger man meget beskedne beløb og primært til personer på slutløn, der ikke har tillæg.
Det ville være fint med en egentlig ret til seniorfri. Jeg har det, som jeg skal have, men kolleger er tidligere blevet mødt med, at det gav man kun, hvis den pågældende samtidig forpligtede sig til at sige op inden for en vis frist (det er så vist i strid med hele formålet med de ekstra fridage).
Ideen med beskyttelse af seniorer ved afskedigelsesrunder er ikke så dum, men det bør så fastsættes, hvornår man er senior.
På kompetenceudvikling er jeg ikke selv interesseret i kurser mv, men det bør da være en mulighed for alle andre.
Arbejdsmiljø - både fysisk og psykisk - er altid vigtigt og derfor et relevant krav. Problemet er, hvordan det skal sikres gennemført. Somme tider er der et generelt problem på arbejdspladsen, og andre gange kan det være en enkelt kollega, der ødelægger miljøet og giver anledning til stresssygemeldinger.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.