Du behøver ikke knokle 100 timer om ugen for at lykkes som iværksætter

Der findes en særlig genre af kontrære businessbøger, som taler til folks voksende utilfredshed med det usmidige, meningsløse og gammeldags arbejdsliv, de fleste af os stadig sidder fanget i. Vi føler, at der må findes alternativer, at den gamle måde at gøre tingene på har mistet sin begrundelse – og måske endda, at vi et sted undervejs glemte vores værdier. ’Company of One’ er sådan en bog.

Canadiske Paul Jarvis argumenterer for, at verden savner bedre, ikke større virksomheder. Et company of one skal ikke forstås som en enkeltmandsvirksomhed, men som et lille, gennemtænkt og veldrevet selskab (uanset om der er én ansat eller 100).

Jarvis’ formel for sådan et selskab ser nogenlunde sådan her ud: Lad være med at rejse penge; find dit publikum og skab et stærkt forhold til dem ved at overgå deres forventninger; fokusér på dine kerneydelser og automatisér dine processer; læg låg på de overdrevne vækstambitioner, men gå efter overskud tidligt (for overskud er lig frihed); koncentrér dig, når du er på arbejde; hold fri, når du har fri – og lev et langt, lykkeligt og rigt liv.

Det lyder dejligt.

Bankerot efter 1.400 år

Bogen er først og fremmest en praktisk og inspirerende guide til folk med virkelyst, men den præsenterer også en klar ideologi, som er underbygget med interessante cases.

En af dem handler om firmaet Kongo Gumi, der byggede buddhistiske templer i Japan i mere end 1.400 år. Ingen skyskrabere eller indkøbscentre, kun templer. Men i 80’erne, da det japanske boligmarked eksploderede, og Tokyos city boys begyndte at vælte sig i penge og spise bladguldsbelagt sushi, tog firmaet strategien op til genovervejelse: Måske var det på tide at udvide forretningen ved at låne billige penge og investere i ejendom ligesom alle de andre.

Firmaet boomede i nogle år, men i starten af 90’erne brast den japanske boble som bekendt, og efter en lang dødskamp knækkede Kongo Gumi. Efter 14 århundreder i drift blev firmaet likvideret med en gæld på mere end 2 mia. kroner.

Det virker selvindlysende idiotisk, men sandheden er nok desværre, at de fleste af os ville have begået samme fejl. I hvert fald lader vi os forføre af den samme slags fortællinger.

Små firmaer lever længere

Over de seneste 10-20 år har vi importeret en fortælling fra Silicon Valley, som man fx genkender, når man tænder for ’Løvens Hule’: Få en god idé, rejs en masse penge ved at sælge kontrol over dit firma, arbejd 100 timer om ugen, sæt alt andet på standby, kør med underskud, indtil du har skaleret til hele verden – hustle eller dø.

’Company of One’ forsøger at levere nuanceret og praktisk modgift til dén ensidige ideologi. Der er behov for alternative fortællinger at stræbe efter, hvis vi skal have mange og forskellige iværksættere på banen. Vidste du fx, at 90 % af verdens ældste virksomheder er japanske, og alle har under 300 ansatte, fordi de er små med vilje? Små firmaer overlever længere.

Åbner de blinde vinkler

’Company of One’ tenderer mod det anekdotiske og er til tider en rodet affære. Men det gør ikke så meget, for dens formål er at inspirere – ikke at levere et videnskabeligt blueprint til at drive en ufejlbarlig virksomhed med.

Hvert kapitel slutter med gode spørgsmål til videre tænkning. Overvej eksempelvis, om du:

• virkelig behøver venturekapital til at få din idé i luften,
• tænker for meget på potentielle kunder og for lidt på dem, du har,
• kan løse din virksomheds problemer uden at tilføje flere processer,
• behøver skalere din virksomhed for at lykkes,
• kan fokusere mere på singletasking i din arbejdsdag,
• kan gøre dine kunder så glade, at de fortæller andre om dig.

Paul Jarvis er selv et godt eksempel på et company of one. Han lever af at sælge enkel og solid software, kurser og bøger, og han har opbygget et trofast publikum, som elsker at læse hans nyhedsbreve og lytte til hans podcasts.

Og det er måske bogens største svaghed. ’Company of One’ handler for meget om Jarvis’ egen form for virksomhed: Den ultra-smidige enkeltmandsvirksomhed, som sælger immaterielle varer til et globalt publikum og har kapital til at vokse langsomt. Flere af bogens idéer er svære at anvende for store virksomheder, fattige stiftere, eller hvis man sælger fysiske produkter.

En lidt mere bred bog i samme genre er ’Rework’ af David Heinemeier Hansson og Jason Fried, som taler med samme kontrære stemme. Men ’Company of One’ er stadig en anbefalelsesværdig og inspirerende bog til dig, der har startet en virksomhed, drømmer om det eller måske bare har lidt indflydelse på din arbejdsplads. Særligt hvis du savner en frisk måde at se tingene på og hader blinde vinkler. Og så kan den endda læses på en eftermiddag eller to.