Danmarks yngste advokat

I oktober rundede Maria Katrine Westphal-Rasmussen 26, og i februar blev hun færdiguddannet advokat. Dermed er hun sandsynligvis Danmarks p.t. yngste med den titel. Advokatsamfundet fører ikke statistik på området, men Djøfbladet kender ikke til advokater, der er yngre.

Ved et hurtigt blik kan Maria Katrine Westphal-Rasmussens cv ligne en snorlige rutebeskrivelse mod den titel, hun nu har fået. Men sådan ser hun det ikke selv.

”Jeg har ikke planlagt superlangt frem, men løbende mærket efter, hvad jeg havde lyst til. Jeg er fx ikke typen, der altid har vidst, at jeg ville være advokat.”

Du er først for nylig blevet 26. Har du oplevet, at din alder har været en udfordring i forhold til klienter eller samarbejdspartnere?

”Nej, det har jeg aldrig. Men det kan sagtens være, at jeg bare ikke har opfattet det, haha. Jeg synes egentlig, den største udfordring har været, at der er nogle erfaringer, jeg af gode grunde ikke har haft. Jeg har da prøvet nogle gange – især i begyndelsen – at sidde ude hos virksomheder og ikke helt forstå, hvad der blev sagt. På vores område er det afgørende, at man forstår kunden, og der kan jeg godt have været lidt bagud, fordi jeg indtil da bare har siddet på skolebænken. Så har jeg godt nok haft studiejob i et advokatfirma, men det er jo ikke virkeligheden, sådan som den ser ud for de kunder, vi har. Men jeg har heldigvis en god leder og kolleger, der har kunnet hjælpe mig.”

Et halvt år hurtigere end ventet

At hun overhovedet kom til at læse jura, var ikke udtryk for omhyggelig planlægning. Da hun var på vej til at afslutte gymnasiet, overvejede hun studiet, fordi det talte til hendes sans for retfærdighed. Men det kunne lige så godt være endt anderledes.

”Jeg havde en aftale med mig selv om, at jeg skulle søge ind på psykologi, hvis jeg fik 12 i min sidste eksamen. Det gjorde jeg så ikke.”

Hun var knap 19, da hun begyndte på Syddansk Universitet (SDU). Hun blev glad for studiet, men kunne samtidig hurtigt mærke, at hun ikke havde haft det sabbatår, som mange andre tog. Hvor andre i samme situation måske ville have droppet ud eller taget orlov, satte Maria sig i stedet for at forene studiet med ønsket om at komme ud at opleve verden.

Hun rokerede lidt rundt på nogle fag, så hun på sjette semester endte med kun at mangle et enkelt valgfag og sit bachelorprojekt.

”Så arrangerede en studiekammerat og jeg selv at komme ind på University of California i Los Angeles. Men for at vi kunne komme ind, var vi nødt til at læse tre fag – også selv om jeg kun manglede ét. Så om dagen skrev vi bachelorprojekt, og om aftenen tog vi fag på universitetets business school.”

En uge inden hjemrejsen fra Californien fik Maria besked fra SDU om, at hun var blevet optaget på kandidaten.

”Og så fik jeg at vide, at jeg kunne få de to ekstra fag, jeg havde taget i Los Angeles, overført. Det havde jeg slet ikke tænkt, at jeg kunne – jeg havde bare taget fagene, fordi jeg var nødt til det for at kunne komme af sted.”

På den måde kunne hun nøjes med at bruge halvandet år på at blive kandidat.

Sjældent i retten

Mens hun gik på kandidatuddannelsen, slog hendes karrierevej endnu et knæk. I faget civilproces prøvede hun at procedere, og det fangede hende.

”Det var virkelig spændende at skulle føre en sag og arbejde med at finde de helt rigtige argumenter, og jeg blev bidt af at prøve at få ret.”

Fascinationen af retssager og rollen som advokat fik hende til at finde studiejob på et advokatkontor. Da hun i 2017 afleverede sit speciale, rykkede hun direkte videre til en stilling som advokatfuldmægtig hos Plesner, hvor hun ”sjovt nok stort set ikke går i retten.”

I stedet er hun nu specialiseret i persondata. Så frem for at kæmpe for at få ret handler hendes arbejde om at løse problemer ude i virksomheder.