Tillidsrepræsentanten fik corona

Midt i det hele ringede svigerindens mobil. Det var lederen på plejehjemmet, hvor hun arbejder. En af svigerindens tætte kontakter blandt beboerne var smittet med Covid-19. Arbejdsholdet går i opløsning, man iler hjem for at selvisolere sig, så godt man nu kan, og få booket tid til corona-test.

På jobbet er Rasmus fuldmægtig, it-projektleder og Djøf-tillidsrepræsentant i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Her har alle været sendt på hjemmearbejde siden september, så de næste dage passede han stille og roligt sit arbejde hjemmefra, mens han ventede på at kunne blive testet – der skal jo gå fire dage fra, man har været i nærkontakt med en mulig smittekilde, før testen duer.

Facit: Allerede dagen efter – om søndagen – blev hans svigerinde med plejehjemsjobbet testet positiv, og i løbet af ugen blev hans svigerforældre og han selv ringet op én efter én fra Styrelsen fra Patientsikkerhed med besked om, at de også var Covid-19-positive.

Tog ud i tom lejlighed og lagde sig syg

Rasmus mailede til sin chef, pakkede noget tøj og tog ud i den tomme, ikke færdigmalede lejlighed i et tvivlsomt håb om ikke at smitte sin kæreste eller andre. Hans familie havde stillet en oppustelig gæsteseng klar til ham derude. Han fik fikset radiatorerne, så han også fik varme.

"Jeg var begyndt at få symptomer på det tidspunkt."

Træt, mat i hele kroppen, lidt hovedpine, lidt ondt i halsen, noget hoste, lidt feber. Aldrig høj feber eller åndenød, men tydeligt syg.

Det var han i 10 dage. Lå på den oppustelige madras, tænkte på den udskudte flytning, lidt på jobbet, hentede de madvarer op, som hans familie og en ven stillede nede foran hoveddøren, læste 'god bedring'-mails fra kollegerne – og bekymrede sig for sin svigerfar, som lå møgsyg derhjemme.

"Jeg var da også selv bekymret de første par dage. Om jeg nu var en af dem, som uforklarligt blev hårdt ramt, selvom jeg er ung, rask og i god form. Men Styrelsen for Patientsikkerhed var ret god til at berolige. At når man ikke havde værre symptomer de første dage, så var risikoen for, at man fik det senere, ikke så stor."

Men derfor var det alligevel en led sygdom.

"Den sad lige dér lige i toppen af mine lunger, det var en klam, klam fornemmelse,"

Kolleger savner social omgang

Af uransagelige grunde blev Rasmus' kæreste ikke smittet. Hun blev frikendt efter fem negative prøver på seks dage.

For Rasmus har hverdagen indfundet sig igen.

Både med opgaverne som it-projektleder og tillidshvervet på distancen.

Hvordan har det været at være tillidsrepræsentant på distancen?

"Jeg synes, folk har været bedre til at tage fat i mig om helt almindelige tillidsting, som fx under de individuelle lønforhandlinger. De har været gode til lige at booke et Skype-møde med mig. Måske netop fordi vi sidder hjemme. Inde på jobbet kan det måske føles lidt for synligt for nogle at gå ind til tillidsrepræsentanten og holde møde."

Men hvad med det langvarige hjemmearbejde – er dine medlemmer ikke ved at være kørt trætte?

"Selvfølgelig har der været corona-issues. Men der er jeg altså nødt til at rose vores ledelse. De har været gode til at gøre deres bedste."

Så snart det stod klart, at hjemsendelsen her anden gang kom til at løbe mere end et par uger, fik ledelsen lavet en ordning, så man kunne få kørt ekstra skærme, hæve-sænke-borde og kontorstole hjem. Der blev også lavet en digital kaffe-snak-ordning, hvor man kan blive matchet med en kollega til en kop skærmkaffe og tale om alt andet end arbejde.

Rasmus sidder med en spritny mini-trivselsmåling, som ledelsen lige har fået gennemført.

"Den viser, at folk ikke er kørt trætte i at arbejde hjemme. Faktisk siger mange, at de er glade for denne arbejdsform."

De er til gengæld rigtig trætte af, at de ikke kan være sociale med kollegerne.

"Snakken ved kaffemaskinen og alt dét er vitterligt ikke spild af arbejdstid. Det er psykisk afslapning fra notaterne, paragrafferne og regnearkene, hvor man får ladet lidt op. Manglen på de momenter gør, at folk altså bliver lidt triste," fastslår han.