Hjemmestudieliv

Fire råd til sunde gamingvaner

02-12-2020
5 min.
At spille computer derhjemme er en corona-sikker måde at bruge sin tid på – men det kræver selvdisciplin at sikre, at det ikke går ud over studiet. Få gode råd til, hvordan du gør det, i boksen midt i artiklen. Foto: Tero Vesalainen/Shutterstock

Efter forelæsningerne er rykket hjem i stuerne, er studerende begyndt at game mere. Det kan være med til at holde modet oppe i en tid, hvor man er tvunget til at holde afstand til andre, forklarer ekspert.

Hjemmeundervisning og aflyste fritidsaktiviteter er blevet en del af hverdagen med corona. Samtidig bruger studerende langt mere tid på videospil.

En af dem er Frederik Saabye på 23 år, som til daglig læser statskundskab på første semester på KU. Han spiller primært ’Call of Duty: Warzone’ og er gået fra at spille ca. en halv time om dagen til nogle gange at spille halvanden time. Det går dog ikke ud over studiet, mener han.

”Når andre ting som sport er lukket ned, bruger jeg noget af tiden på computerspil i stedet. Det har påvirket mig på den måde, at jeg bruger lidt mindre tid på at forberede mig til undervisningen. Men jeg føler stadig, at jeg får læst det, jeg skal, og møder op til forelæsninger og øvelsestimer,” fortæller Frederik Saabye.

Flere undersøgelser viser, at danskerne generelt gamer mere end før corona-krisen.

Hele 32 % flere danskere spiller PlayStation, Xbox eller Nintendo i april, maj og juni 2020 sammenlignet med året før ifølge Danmarks Statistik. Samtidig er antallet af aktive brugere på videospilplatformen Steam steget med ca. 30% i foråret, viser et studie fra Copenhagen Center for Social Data Science.

23-årige Frederik Toksværd, der ofte spiller ’League of Legends’ og ’Counter-Strike’, har også bemærket, at han spiller i længere tid, nu hvor han kun møder op en gang hver tredje uge på Roskilde Universitet, hvor han studerer Humanistisk-teknologisk bachelor.

Før corona spillede han cirka tre til fire timer en dag i weekenden og seks timer en af hverdagene. Nu spiller han næsten hver dag i et par timer.

Kan gå ud over søvnen 

Computerspilsforsker Rune Kristian Lundedal Nielsen fra IT-Universitetet i København tror ikke nødvendigvis, at det stigende tidsmæssige forbrug af computerspil kommer til at gå ud over de studerendes læring. Men som alt andet kan det blive et problem.

”Gaming er ikke i sig selv mere farligt end andre aktiviteter. Selvfølgelig kan man godt se for meget Netflix eller spille for meget og ikke få sovet nok om natten,” fortæller han.

Ifølge psykolog David T. Madsen kan gaming føre til afhængighed. Han er behandler og stifter af Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed. Her taler han dagligt med unge, der har et usundt forhold til gaming.

Flere og flere studerende, bl.a. fra jura, medicin og ingeniøruddannelser, kontakter ham. De har udfordringer med at finde motivationen til at koncentrere sig om at læse og se en onlineforelæsning.

”Jeg kan se, at vi allerede nu får en stigning af henvendelser, særligt fra studerende, som har svært ved at balancere det digitale liv med det analoge liv,” fortæller David T. Madsen, der påpeger, at problemet ofte ligger i, at mange tror, de kan multitaske.

Spillene er designet adfærdspsykologisk til at aktivere hjernens belønningssystem, som udløser hormonet dopamin hos spilleren. Det giver en følelse af glæde og gør, at man søger hen til spillet igen og igen.

Men det kan få konsekvenser for studerende, hvis gamingen ender med at blive så vanedannende, at de spiller længere tid, end de egentlig ønsker.

”Det kan være, man tænker: ’Jeg vil spille et eller to spil League of Legends’, men ender med at spille 10 spil, som går ud over noget andet – ofte søvnen,” siger han.

"Min verden var bedre, hvis mine venner var på"

Efter at den amerikanske psykiatriforening APA for nogle år siden udpegede computerspil som noget, der muligvis kunne skabe afhængighed, besluttede Rune Kristian Lundedal Nielsen sig for at undersøge spørgsmålet i sin ph.d.-afhandling. Konklusionen fra hans side var et rungende nej. Der manglede ganske enkelt evidens.

Det samme vurderer både psykolog- og psykiatriforeningen i USA. Alligevel har WHO besluttet at inkludere netop computerspilsafhængighed i sin kommende diagnosemanual.

Hvis en person, der spiller meget, har psykiske problemer associeret med gamingen, bør man ifølge Rune Kristian Lundedal Nielsen lede efter årsagerne andre steder. På baggrund af sin forskning vurderer han, at de psykiske lidelser oftere kommer som en konsekvens af andre bagvedliggende problemer.

”De har måske fra starten af kæmpet med en angstdiagnose, ensomhed eller sociale problemer, som gør, at de har lyst til at tabe sig selv i et online-univers,” påpeger han.

Psykisk kan Frederik Toksværd godt genkende det billede, som Rune Kristian Lundedal Nielsen tegner, når han ser tilbage på sig selv for fire-fem år siden. Der brugte han gaming på en anden måde end i dag.

”Dengang jeg selv dealede med en mindre depression og social angst, vægtede jeg gaming meget højere. Generelt set var min verden bare lidt bedre, hvis mine venner var på om aftenen,” fortæller Frederik Toksværd.

I dag benytter han mere gaming som et hyggeligt tidsfordriv. Det er noget, han sagtens kan undvære, og han føler ikke, at det har konsekvenser for hans studier.

”Gaming påvirker mig ikke mere, end hvad TV, Youtube, Instagram og Facebook gør. Det er lige så meget bare underholdning,” siger han.

Ekspert: Gaming mindsker sociale afsavn

Rune Kristian Lundedal Nielsen mener, at gaming kan hjælpe de studerende til at holde modet oppe, når de fysisk skal distancere sig fra andre mennesker. Han peger på den såkaldte selvbestemmelsesteori, der går ud på, at mennesker søger tre behov: Kompetence, autonomi og tilhørsforhold.



Mennesker vil gerne føle sig kompetente. Det behov kan computerspil opfylde, fordi man sjældent bliver stillet over for opgaver, man ikke kan udføre.

Autonomi skal forstås sådan, at man gerne selv vil bestemme. Under pandemien har vi ikke haft meget indflydelse på, hvad vi kan tage os til, men i computerspil bestemmer du selv, hvad du vil, hvilket kan give en følelse af autonomi.

Det sidste behov er tilhørsforhold. Mennesker har brug for at føle sig som en del af et fællesskab, hvilket kan opnås i gaming, forklarer han.

”Mange computerspil er designet på en måde, der gør, at man er nødt til at holde sammen i hold og hjælpe hinanden for at kunne klare sig,” uddyber han.

Netop det sociale aspekt er også en stor grund til, at Frederik Toksværd spiller computer.

”Når jeg spiller, er det oftest sammen med venner. Det er en anden måde at være social på. Hvis jeg fx brugte al tiden på at sidde og se fjernsyn selv, tror jeg, at jeg ville blive mere deprimeret,” fortæller han. 

Kommentér
3
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.